5500 atomsikrede kvadratmeter, der - i tilfælde af at Den Kolde Krig skulle blive lidt for varm - skulle sikre 350 nøglepersoners overlevelse. Heriblandt monarken, ministre, embedsmænd og udvalgte inden for visse professioner, herunder kokke, præster, læger og pressefolk.
Den store bunker blev bygget mellem 1963 og 1968 i en kalkgrube, der er sprængt ind i en bakke i den nordlige del af Rold Skov. Den består af 150 rum, og der er sovepladser til 350 personer, hvis de altså sover på skift.
Bunkerens placering var hemmelig. Og samtidig med opførelsen byggede man et helt almindeligt parcelhus foran for at skjule indgangen.
Regan Vest kom, som mange nok kan regne ud, aldrig i brug. De sidste medarbejdere forlod anlægget i 2003, men bunkeren blev holdt operationel helt frem til 2012.
I dag er bunkeren fredet. Der er ikke offentlig adgang, men Nordjyllands Historiske Museum arbejder på, at dørene åbnes i 2021. I den forbindelse er bogen 'Regan Vest' udkommet 8. november.
Nedenfor bringer vi udvalgte billeder fra bogen:
Indgangen til bunkeren lå gemt i skoven bag en opført villa. Foto: Lars Horn / Lars Horn / Baghuset
Hovednødudgangen i Regan Vest består af en 60 meter lang betontrappe op til landskabet over anlægget. Billedet er taget oppefra og ned i dybet. Foto: Lars Horn / Baghuset.
Bunkeren blev bygget til at modstå en mindre atombombe. 30 meter inde slår tunnellen et sving. Fortsætter man lige ud, ender vejen blindt i en såkaldt blasttunnel, der er lavet til at tage første tryk ved en sprængning. Foto: Lars Horn / Lars Horn / Baghuset.
Regentens beskedne gemakker består af to enkeltsenge og to kontorpladser. Som de eneste rum i bunkeren er de udstyret med gulvtæppe, og i forbindelse med en opdatering af anlægget i 80’erne fik regenten også eget badeværelse. Foto: Lars Horn / Baghuset.
Fra cafeterialugen i køkkenet skulle der ikke bare serveres mad, men også sælges drikkevarer og tobak. Foto: Lars Horn / Baghuset.
Situationsrummet er hjertet i Regan Vest. Her skulle regeringen samles og lede landet gennem krise – eller krig. Foto: Lars Horn / Baghuset.
I Regan Vest er der ikke mange bruserum, men til gengæld er der mange stålvaske. Disse er monteret relativt lavt med henblik på hyppig brug af ”etagevask”. Foto: Lars Horn / Baghuset
Selv ikke statsministeren fik enerum i Regan Vest. En minister delte et beskedent arbejds- og soverum med departementschefen. Foto: Lars Horn / Baghuset.
Dagligstuen i Regan Vest var for alle – fra ministre til maskinarbejdere. Her kunne man slappe af mellem møder og vagtskifter – se film, læse en bog eller spille et brætspil. Foto: Lars Horn / Baghuset.
Regeringens ministre ville have fået hver deres spartanske kontor i bunkeren, der består af store cirkelrunde gange i to plan. Foto: Lars Horn / Baghuset
Kunstige planter og store fotovægge af en forårsskov i cafeteriet i Regan Vest skulle få folk til at føle sig godt tilpas. I båndoptageren sidder et kassettebånd med fuglefløjt. Foto: Lars Horn / Baghuset
Der var et lager af tønder med åndedrætskalk. Hvis man på grund af radioaktivitet var nødt til at lukke for frisk luftindtag udefra, kunne man ved hjælp af kalk rense og genbruge den eksisterende luft for kuldioxid. Foto: Lars Horn / Baghuset
Overblik: Seks af de mest interessante danske bunkere
I alt blev omkring 1400 koldkrigsanlæg bygget i Danmark fra 1950’erne og fremefter.
De var blandt andet konstrueret til at beskytte regeringsledere, dronningen, borgmestre, politimestre og militærfolk samt sørge for, at Danmark i tilfælde af krig kunne fungere.
Siden da er mange blevet fjernet eller solgt af kommunerne, men nedenfor har vi samlet syv vigtige danske bunkere:
7 andre vigtige danske bunkere
BOC1
Rum i REGAN Øst BOC1. Foto: Karsten Hvam Pedersen / www.reganvest.dk - Danmarks dybeste hemmelighed
BOC1 er den ene af to bunkeranlæg, som samlet kaldes Regan Øst (Regeringsanlæg i Østdanmark) og ligger ved Gurre og Hellebæk. BOC1 er Danmarks første atomsikrede regeringsbunker. I tilfælde af krig skulle kongehuset, regeringsledere og dele af centraladministrationen fragtes hertil - hvis de ikke skulle til Regan Vest. Anlægget dækker 670 kvadratmeter i to etager og kan rumme 50 personer. Det er to etager dybt, med plads til 80 personer.
Bunkeren blev bygget i 1958-1961, men på grund af den begrænsede plads blev endnu et anlæg til samme formål bygget. Det såkaldte BOC2.
I 2013 blev bunkeren lukket, og det er ikke muligt at komme ind i den.
BOC2
Indgangen til området omkring BOC2. Foto: Linda Johansen / Ritzau Scanpix
BOC2 er den anden del af Regan Øst (Regeringsanlæg i Østdanmark) og ligger ved Gurre og Hellebæk. BOC2 blev bygget i 1970'erne og er taget i brug i 1978. Anlæggets samlede areal er lidt under 5000 kvadratmeter.
Bunkeren er en konventionel firkantet underjordisk betonbunker i tre etager. I den nederste etage er der teknik. I midten er der indgangsparti og arbejdsfaciliteter. I den øverste er der opholdsarealer.
BOC2 er stadig operationel og regeringen og kongehusets tilflugtssted.
Store Dyrehavebunkeren
I dag ligger der et filmarkiv i bunkeren i Store Dyrehave ved Hillerød. Foto: Kim Agersten / Scanpix
Bunkeren i Store Dyrehave ved Hillerød på 1848 kvadratmeter er opført i 1968-71. Den bestod af et varslingsrum, kryptorum, stabsrum, chefkontorer, stabskontorer, fjernskriverstue, telefoncentral, telerum, kantine, køkken, messe, soverum og baderum.
Den er opført lige op ad et teletårn bygget i 1956-58 til at videresende radio-, tv- og telefonsignaler. Tårnet kunne derfor også bruges som en af flere kommunikationsformer.
Efter Den Kolde Krig blev bunkeren overtaget af Slots- og Ejendomsstyrelsen og ombygget til arkiv. Siden 2007 har den været lejet ud til Det Danske Filminstitut, der opbevarer 23.000 historiske filmspoler i det ubemandede, fjernstyrede og fjernovervågede anlæg.
Fortet blev opført i 1953 for at overvåge skibstrafikken i den vestlige Østersø. Det blev til museum i 1997.
Langelandsfortets bemanding på op til 400 marinesoldater boede på Holmegård Kaserne bag fortet. I løbet af 1960’erne blev bemandingen dog reduceret, fordi fortet fik en mindre betydning.
Bunkeren var bemandet døgnet rundt og fremtræder stadig som fuldt operativ.
Stevnsfortet
Det nu nedlagte Stevnsfort søges omdannet til museum. Her ses operationsrummet, som engang summede af aktivitet, da Østersøen skulle overvåges. Foto: Jan Jørgensen / Scanpix Danmark
Stevnsfortet blev bygget i 1952-55 som et stort underjordisk anlæg cirka 20 meter nede i Stevns Klint. Det skulle blandt andet yde beskyttelse mod angreb med atomvåben. Dets opgave var derudover at kontrollere den sydlige indsejling til Øresund.
Sammen med Langelandsfortet skulle det hindre Warszawapagtens store flådekapacitet i Østersøen i at få adgang til verdenshavene.
Stevnsfortet husede fra 1961-2000 hovedkvarteret for Sundets Marinedistrikt. I 2008 åbnede Koldkrigsmuseum Stevnsfort, og i 2012 blev Stevnsfortet fredet.
Ejbybunkeren
Ejbybunkeren fungerer i dag som museum, hvor man kan gå på opdagelse og selv styre slagets gang. Foto: Kim Matthai Leland
Ejbybunkeren blev bygget som operationscentral for Københavns luftforsvar på Vestvolden i Rødovre i begyndelsen af den kolde krig. Ejbybunkeren blev taget i brug i 1954.
Den 1300 kvadratmeter store bunker blev opført til formålet efter engelsk forbillede i både konstruktion og funktion. Bunkeren blev bygget delvist oven på jorden, delvist gravet ind i Vestvolden. Den blev støbt på stedet i armeret beton, der ydede en betydelig beskyttelse mod angreb med både konventionelle våben og atomvåben. Øverst var bunkeren dækket af et tykt jordlag, der blev beplantet tæt for at sikre maksimal sløring fra luften.
Bunkeren beholdt sin funktion i luftforsvaret helt frem til 1980. Herefter blev den brugt til forskellige hemmeligstemplede formål af bl.a. Forsvarets Efterretningstjeneste, indtil den i 2005 blev overdraget til Naturstyrelsen.
Odense Kommunes kommandocentral
Den oprindelige nedgang til Odense Kommunes kommandocentral. Bygningen i baggrunden er Kragsbjerggård vandrehjem. Foto: www.koldkrig-online.dk
Odense Kommunes kommandocentral ligger midt inde i Odense under et vandrerhjem. Det var meningen, at borgmesteren og andre nøglepersoner skulle tage herned, hvis der udbrød krig i Danmark. Bunkeren er 450 kvadratmeter, og der kan være 30-35 personer i den.