Samfund

Frygt for store besparelser på demensområdet - finansiering væk fra årsskiftet

Venstre vil sætte 140 millioner kroner af for at forlænge demenshandlingsplan.

I 2016 igangsatte den daværende regering og et bredt flertal i Folketinget en national handlingsplan for demens. Der blev afsat midler, men kun til og med 2019.

Dermed står en stor del af de initiativer og projekter, der er del af handlingsplanen, til at lukke og slukke, når kalenderen skifter til nytår. Det vil Venstre ændre på med 140 millioner kroner årligt de kommende år.

- Der er behov for, at vi gør meget mere for mennesker med demens og deres pårørende. Alle de gode initiativer, vi har sat i værk de sidste fire-fem år, må ikke falde til jorden, fordi pengene pludselig stort set hører op. Det går simpelthen ikke, siger Venstres politiske ordfører Sophie Løhde til TV 2.

Socialdemokratiet har ikke sat samme beløb af, og flere partier og organisationer frygter derfor, at den store og langsigtede demenshandlingsplan, der skulle løbe til 2025, dermed mister en stor del af sin finansiering allerede ved årsskiftet.

- Den udfordring, vi har, er, at den tidligere regering lavede en demenshandlingsplan frem til 2025, men undlod at finde finansiering til efter 2019. Derudover afskaffede den tidligere regering satspuljemidlerne uden at sætte noget nyt i stedet, siger partiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen (S).

- Vi ønsker at styrke området, men det havde klædt den tidligere regering at afsætte midler i hele perioden, siger ordføreren.

I oppositionen mener Venstre til gengæld, at pilen alene peger på regeringen, der ikke har fundet tilstrækkeligt med penge til nye initiativer på demensområdet i finanslovsudspillet. Og Venstres påstand bakkes op af flere organisationer.

Direktør kommer med opfordring

Hos Ældresagen kritiserer vicedirektør Michael Teit Nielsen Socialdemokratiet. Han mener ikke, det er muligt at nå de nødvendige mål i demenshandlingsplanen, hvis man skærer i finansieringen.

- Vi skal op på det niveau, som vi har haft de sidste fire år. Det vil sige 100 til 150 millioner kroner om året for, at det for alvor får en virkning, siger han.

Michael Teit Nielsen forventer, at antallet af demente kommer til at stige i de kommende år.

- Det er en sygdomstype, som især rammer ældre. Og der kommer rigtig mange ældre danskere over 80 år. Prognoserne siger, at der kommer vækst på det her område. Derfor skal vi også sætte styrket ind for at hjælpe de her familier, siger han.

Direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen kommer med en direkte opfordring til regeringen:

- Tag imod det her udspil fra Venstre. Det er godt og fornuftigt. Det svarer til, hvad man var enig om at afsætte før. Sørg nu for at hjælpe de 90.000 danskere, som lider af en demenssygdom. Det er mange mennesker, der hver dag er afhængige af, at der gøres en ekstra indsats fra alle os andre, siger han til TV 2.

Markant indskrænkning af midler

Demenshandlingsplanen blev indgået af den tidligere regering, Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet i 2016.

Planen, der blandt andet skal give bedre pleje, bedre diagnosticering og bedre forhold for pårørende til demens, skulle løbe til 2025 og fik 470 millioner kroner fra 2016 til 2019.

Derfor forhandler Folketinget nu om den kommende finansiering. Her er der ifølge flere partier lagt op til en markant indskrænkning af midlerne.