Minister om ledige akademikere: - Der skal andre værktøjer frem
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fastholder, at man ikke skal være for fin til at tage et job i Netto.
Jobmatch, eksamenstidspunkt og kreativitet.
Det er tre af de ord, der kan være med til at løse problematikken med, at mange akademikere uddanner sig til jobløshed.
Sådan lyder det i ihvertfald fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
- Vi er nødt til at finde nogle andre værktøjer frem. Det handler om jobcentrene, det handler om, hvornår folk bliver uddannet, og så handler det om, at de nye akademikere selv bliver nødt til at være kreative, siger han.
Meldingen kommer efter, at Berlingske fredag fortalte om en 27-årige akademiker, som gik ledig i to år efter afsluttet kandidat, inden hun tog et job, der "bare betaler regningerne".
Minister: - Man skal ikke være for fin
En historie, der underbygger det faktum, at dimittendledigheden blandt akademikere i Danmark ifølge den liberale tænketank Cepos er på omkring 30 procent. Et niveau, ledigheden har ligget på siden 2012, mens den generelle ledighed er faldet.
En tendens der skal knækkes. Og hvor tre forhold ifølge ministeren kan få tallet ned:
- Jobcentrene skal være bedre til at jobmatche akademiker og job.
- Specialer afleveres ofte om sommeren, hvor der ikke er opslåede stillinger – det skal der kigges på.
- De arbejdsløse skal være kreative og mindre kræsne, når de søger job.
Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, har foreslået, at jobcentrene skal samarbejde mere og være bedre til at formidle jobs i provinsen. Og det er netop én af pointerne med at sikre et bedre match, lyder det:
- Man er nødt til at være mere kreativ i forhold til den jobmatching. A-kasserne og jobcentrene skal være hurtigere til at kunne se matchet, siger Peter Hummelgaard.
Til Berlingske har ministeren sagt, at det også kræver, at akademikerne selv er nødt til at gå på kompromis.
Eksempelvis ved at tage et job i Netto. Og det holder han fast i:
- Hvis man går ledig i meget, meget lang tid og simpelthen ikke kan finde noget inden for ens uddannelsesområde, synes jeg, at man skylder samfundet og alle andre, at man tager et andet job. Det skal man ikke føle sig hverken for god eller for fin til, siger Peter Hummelgaard, der mener, at det udover penge også kan udvide den enkeltes horisont.
Fagforening imod
Men et argument blandt nogle ledige akademikere lyder, at de ikke har tid til at søge ’rigtige’ akademiske jobs, hvis de skal tage et job, der er mindre relevant:
Det giver ministeren ikke meget for:
- Selvfølgelig kan man godt magte at søge job, mens man er i arbejde. Langt de fleste får jo nyt job, mens de har et andet. Så helt umuligt at skrive jobansøgninger, mens man er i arbejde, er det jo ikke, siger Peter Hummelgaard.
Hos Akademikerne, en paraplyorganisation for 25 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannelse, mener formand Lars Qvistgaard ikke, det er i orden, at ledige skal tvinges ud i ufaglærte job.
- Jeg synes ikke løsningen er, at man tvinger en højtuddannet til at tage job i Netto, hvis der er et akademikerjob i Slagelse, siger han til TV 2.
Ledig: - Man må godt lige se det an
Peter Krogh Jeberg er én af de ledige akademikere.
Han blev uddannet cand.merc i sommeren 2019 og har i dag søgt over 100 forskellige jobs.
Og det skal han have lov til, siger han:
- Man er lige blevet færddiguddannet. Så må man godt lige se arbejdsmarkedet an, inden man giver op og går en anden vej, siger han.
Peter Hummelgaard understreger, at målet er, at jobcentre og akademikere i fællesskab arbejder og stræber imod at finde job inden for det felt, som vedkommende er uddannet i.
Men man skal åben overfor alternative muligheder, fastholder ministeren.
Den samlede ledighed i Danmark ligger på lige under fire procent.