19-årig dræbt i soloulykke

16x9
Arkivfoto Foto: Kim Haugaard / Scanpix Denmark

Politiet ved ikke, hvad der førte til ulykken.

19-årig mand er dræbt i soloulykke i Videbæk i Vestjylland omkring klokken 02.30 i nat.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Den unge mand er af ukendte årsager kørt af vejen og ind i et træ på Timringvej ved Videbæk.

Politiet vil ikke fortælle til TV 2, hvad den unge mand havde lavet forud for ulykken.

De vil heller ikke sige, om han var alene i bilen, da han kørte galt.

Familien er underrettet, skriver politiet.