Rutefly flyver zigzag igennem Europa - og det koster dyrt
Flyselskaber bruger brændstof på at flyve omveje for at tage hensyn til de nationale luftfartstjenester.
Hvis flyene i Europas luftrum måtte flyve anderledes, kunne der spares massevis af brændstof.
Det viser en ny beregning fra SAS.
Ifølge beregningen kunne der bruges 10-12 procent mindre brændstof på en del af selskabets flyvninger gennem centraleuropæisk luftrum, hvis EU-landenes samarbejde om luftrummet styrkes.
Rute blev 124 kilometer længere
Som reglerne er i dag, skal det enkelte lands luftfartskontrol angive flyenes rute. Og fordi kommunikationen mellem landene ikke er optimal, omdirigeres flyene ofte og kan derfor ikke flyve den direkte rute, lyder det fra SAS.
- I dag står vi med et luftrum, som er fragmenteret i 30-40 dele. Det betyder, at der på flyruter ned gennem Europa ofte er omveje, og derfor er udledningen af brændstof også højere, end den behøver at være, siger Simon Hansen, koncerndirektør for SAS i Danmark, til TV 2.
SAS nævner som eksempel en flyrejse i oktober, hvor en rute gennem centraleuropæisk luftrum fra København til Egypten blev omlagt på grund af restriktioner og trafik.
Det betød, at ruten blev 124 kilometer længere. SAS vurderer, at man potentielt kunne spare brændstof på 25 procent af selskabets 6600 afgange om ugen.
Derfor bliver flyene sendt på omveje
Der er flere forklaringer på, hvorfor luftfartsmyndighederne sender selskaberne på omveje. Det skyldes blandt andet uvejr og militære områder, men også, at de enkelte lande værner om kontrollen med nationale luftrum.
EU har siden 2004 arbejdet på et fælles europæisk luftrum, der skal forhindre ”zigzag-flyvning", med projektet Single European Sky.
Men det er vanskeligt for flere af landene at blive enige om en model. Det fortæller Bo Pedersen, som er kommunikationsdirektør i Naviair, der styrer al flytrafik ind og ud af dansk luftrum.
- Alle lande er meget konservative, når det handler om national suverænitet, og det gælder i den grad også for luftrummet. Der er også arbejdsgange, hvor landene hver især synes, de gør det bedst, og derfor ikke vil ændre på noget. Der er også store tekniske udfordringer ved at få forskellige systemer til at fungere sammen, siger Bo Pedersen.
Flere lande arbejder sammen
Der er dog sket en del siden 2004, hvor EU søsatte Single European Sky.
Flere steder i primært Nordeuropa er det nu muligt for selskaberne at flyve den rute, de ønsker.
- I Danmark og Sverige indførte vi allerede i 2011 frit valg af flyruter, så vi har gjort os mange gode erfaringer. Det har vi udvidet, så vi nu er med i et stort samarbejde, som går fra Finland og Baltikum i øst til Island og Irland i vest, siger Bo Pedersen.
Ifølge ham er det i Centraleuropa, at udfordringerne med omvejsflyvning er størst.
Minister vil tage sagen op i EU
Transportminister Benny Engelbrecht (S) vil nu tage udfordringen op på et møde med sine ministerkolleger i Bruxelles i næste måned.
Og han er optimistisk, selvom arbejdet om et fælles europæisk luftrum har stået på i flere år.
- Der er en lavthængende frugt, ikke mindst i forhold til CO2-besparelser. Jeg tror, der er en del af de europæiske lande, som godt kan se, at der er meget at komme efter. Og nu har vi en ny EU-kommission og en kommissionsformand, der insisterer på at gøre noget i forhold til CO2, siger han til TV 2.
Mindre brændstof garanterer ikke færre fly
Professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen har dog sine forbehold.
- Det er positivt at optimere flyruterne. Det burde man gøre over hele verden. Men det er ikke ensbetydende med, at vi reducerer CO2-udslippet.
- For hvis selskaberne så sænker priserne, risikerer de i forvejen høje vækstrater på flytrafik at stige endnu mere, siger han.