Samfund

Nu begynder forhandlingerne i Danmark: Sådan ser andre landes klimalove ud

I Danmark diskuteres det intenst, hvilke sanktioner der skal være, hvis ikke klimamålene nås. I andre lande er konsekvenserne svære at få øje på.

Hvordan skal rammerne for de næste mange års danske klimapolitik være?

Det spørgsmål er politikerne på Christiansborg for alvor begyndt at diskutere fredag, hvor forhandlingerne om en ny klimalov er gået i gang.

Svaret kender vi ikke endnu, men i flere europæiske lande er der allerede vedtaget klimalove, som skal sikre, at der bliver udledt færre drivhusgasser.

TV 2 har set nærmere på klimalovene i Storbritannien, Sverige, Tyskland og Holland, som på nogle områder måske kommer til at minde om den nye danske. Her kan du blive klogere på, hvad nogle af landene omkring os gør.

Det store mål

Her kan du se de overordnede målsætninger.

Storbritannien: I 2050 skal Storbritannien have reduceret udledningen af drivhusgasser med 100 procent sammenlignet med 1990.

Sverige: I 2045 skal Sverige have reduceret udledningen af drivhusgasser med 100 procent sammenlignet med 1990.

Tyskland: Tysklands klimalov er for nyligt kommet på plads. Den har fået hård kritik for at være slap, ukonkret og uambitiøs. Det skyldes blandt andet, at endemålet i 2050 er en formulering om at ”tilstræbe” at være CO2-neutral i 2050.

Holland: I 2050 skal Holland have reduceret udledningen af drivhusgasser med 95 procent sammenlignet med 1990.

Danmark: Et stort flertal i Folketinget har aftalt, at Danmark i 2050 skal have en nettonul-udledning af drivhusgasser. Det vil sige, at der ikke må udledes mere drivhusgas, end der optages.

Vejen til succes

Her kan du se delmålene.

Storbritannien: Modsat Sverige, Tyskland og Holland arbejder Storbritannien med såkaldte drivhusgasbudgetter for at nå det store mål i 2050. Drivhusgasbudgetterne er femårige og forpligter regeringen til at nedbringe udledningen af drivhusgasser med en bestemt mængde i hver periode. Der er også årlige mål, som skal sikre, at indsatsen ikke skubbes til sidst i budgetperioden. Der er vedtaget budgetter frem til 2032, og forventningen er, at der i 2030 vil være en reduktion på 57 procent, men der er ingen specifikke mål for de enkelte sektorer.

Der er ingen formelle sanktioner, hvis budgetterne ikke overholdes, men regeringen er forpligtet til at fremlægge forslag, der skal sikre kompensering af den overskredne drivhusgasudledning i næste budget.

Sverige: Svenskerne har ikke drivhusgasbudgetter, men i stedet punktmål på vejen til det endelige mål. Ulempen ved punktmål kan være, at indsatsen udskydes, til lige før målet skal indfries.

Punktmålene i Sverige gælder kun for ikke-kvotesektoren (groft sagt transport, landbrug og bolig) og lyder på en reduktion på 63 procent i 2030 og 75 procent i 2040. Det er uklart, om der er sanktioner, hvis ikke målene nås.

Tyskland: Den tyske klimalov har også punktmål. I 2030 skal der være en reduktion på 55 procent. Sektormål skal hjælpe til at indfri målsætningen, men kritikere påpeger, at den tyske regering kan ændre sektormålene uden om parlamentet samt udskyde dem til året efter, hvis ikke de opfyldes. Samtidig er der ingen konkrete sanktionsmuligheder mod de ministerier, der ikke lever op til reduktionstallene.

Holland: Der er også punktmål i Holland. I 2030 skal de hollandske udledninger af drivhusgasser være reduceret med 49 procent. Der er specifikke mål for de enkelte sektorer, men det er uklart, om der er sanktioner, hvis ikke målene nås.

Danmark: Et stort flertal i Folketinget ønsker, at den nye klimalov skal indeholde en målsætning om en reduktion af udledningen af drivhusgasser på 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990. Det er ikke fastlagt, om vejen dertil går over drivhusgasbudgetter eller punktmål. Klimarådet anbefaler punktmål.

Ifølge Klimarådet giver drivhusgasbudgetter med årlige mål ”i teorien” incitament til handling på kort sigt, men der er udfordringer. Hvis der i en budgetperiode reduceres mere end planlagt, kan der udledes tilsvarende mere i den næste periode. Og ifølge det britiske klimaråd ”Committee on Climate Change” var det i perioden 2013-2017 finanskrisen og ændrede opgørelsesmetoder, der var skyld i, at budgettet blev overholdt og ikke på grund af en øget grøn omstilling.

På grund af de problemstillinger foreslår Klimarådet punktmål. Udfordringen ved dem er, at indsatsen skubbes, til lige før målet skal indfries, men derfor ønsker Klimarådet femårige mål, så indsatsen i realiteten ikke kan forsinkes.

Sanktioner er den store udfordring

Spørgsmålet om sanktioner, hvis ikke målsætningerne nås, er det helt store stridspunkt i de forhandlinger om en ny klimalov, der begyndte i Danmark fredag.

Et internt notat fra regeringen lægger op til, at regeringen ikke skal tvinges til handling, hvis målsætningerne ikke nås. Det får hård kritik fra regeringens støttepartier, der mener, at klimaloven så bliver for slap og uden bindinger.

Den udlægning afviser klimaminister Dan Jørgensen dog over for TV 2. Han siger, at målene ”selvfølgelig” skal være juridisk bindende, men at regeringen endnu ikke har lagt sig fast på konkrete sanktioner.

- Det er mit og regeringens udgangspunkt, at det skal være bindende, og det skal være en til enhver tid siddende minister, som er ansvarlig i forhold til ministeransvarsloven. Det skal ikke være muligt ikke at leve op til målene. Man skal leve op til målene, fastslår han.

Venstres klimaordfører Thomas Danielsen har dog en noget anden opfattelse efter forhandlingerne fredag.

- Vi er bestemt blevet mere beroligede. Vi glæder os over, at regeringen er kommet os i møde og også siger, at man skal droppe juridisk bindende klimamål for hvert femte år. Det fører til uhensigtsmæssige investeringer, og det er også dét, der er vores frygt, siger Thomas Danielsen til Ritzau.

Hvem skal straffes?

Ifølge Jørgen Henningsen, der har været medlem af Klimakommissionen og var med til at forhandle Kyoto-aftalen på plads, er sanktioner en god idé, fordi det ikke giver meget mening at opstille målsætninger og krav, uden der er en konsekvens, hvis ikke de indfries.

Han mener dog, at det i praksis er meget svært at udforme sanktioner og kommer med et eksempel:

- Hvis nu transportsektoren ikke lever op til målsætningen, skal Transportministeriet så betale en bøde til statskassen? Det vil jo være ligegyldigt, fordi pengene kommer samme sted fra, siger Jørgen Henningsen til TV 2.

Han nævner, at en reduceret udledning fra transportsektoren blandt andet er afhængig af udefrakommende faktorer som den teknologiske udvikling hos elbilproducenterne samt regler fra EU.

- Hvis nogen skal rammes af sanktioner, må det være fordi, man siger, at de kunne have gjort mere. Men sektorer er jo ikke juridiske personer, så det er meget svært at omsætte til praksis, og det kræver, at man tænker sig grundigt om, siger Jørgen Henningsen.

Regeringen håber at have forhandlet en ny klimalov på plads inden jul. I det nye år skal der forhandles om, hvilke konkrete initiativer, der skal bidrage til at sænke udledningen af drivhusgasser.