GO'

Dyreværnet politianmeldt – nægter at aflive to hvalpe

Hvalpene kommer fra Serbien, hvor der er store problemer med hundegalskab. Derfor kan de potentielt udgøre en risiko, vurderer Fødevarestyrelsen.

De to shih tzu-hvalpe ser helt uskyldige og ufarlige ud.

De leger, bider og løber rundt ligesom de fleste andre hundehvalpe.

Daisy og Alba er nu 15 uger gamle. Deres tid i Danmark er højst sandsynligt snart forbi.

Men bag deres nuttede ydre gemmer der sig måske en langt farligere sandhed. For Daisy og Alba er fra Serbien, og derfor er der risiko for, at de bærer på den livsfarlige sygdom rabies.

Af den grund har Fødevarestyrelsen besluttet, at de to hunde enten skal aflives eller sendes tilbage til Serbien.

Den opgave ligger hos Dyreværnet, som lige nu tager sig af hundene. Men de har ikke tænkt sig at følge myndighedernes anvisninger.

- Jeg nægter at aflive dem, siger Dyreværnets direktør Rikke Christensen-Lee i 'Go' aften LIVE'.

Derfor har Fødevarestyrelsen nu meldt organisationen til politiet.

Får man rabies, dør man

De to serbiske hunde blev i slutningen af september beslaglagt af det nye dyrepoliti. De var blevet fragtet til Danmark med bus og havde hverken den nødvendige rabiesvaccine eller var gamle nok til at komme ind i EU.

Der er kun en vej, hvis man får rabies, og det er, at man dør

Stig Mellergaard, chefkonsulent, Fødevarestyrelsen

Derfor blev de placeret i karantæne hos Dyreværnet.

Her har de i nu fem uger gået isoleret fra andre hunde på et dyreinternat, men sådan kan det ikke fortsætte, siger Stig Mellergaard, der er chefkonsulent hos Fødevarestyrelsen.

- De hundehvalpe skal aflives, fordi de kommer fra et område, hvor der er risiko for, at de har hundegalskab, siger han og fortæller, at man i EU gør enormt meget for at undgå rabies.

Fakta om rabies

  • Hundegalskab eller rabies er en meget alvorlig virusinfektion, som findes i store dele af verden
  • Hundegalskab smitter ved bid fra pelsbærende pattedyr, eksempelvis hund, kat, flagermus, ræv og gnaver, som er smittet med sygdommen
  • Tiden fra smitte til symptomerne opstår er i størrelsesordenen uger til måneder
  • De første symptomer kan være følelsesløshed og smerte i huden ved bidstedet
  • Vaccination anbefales kun til personer, som skal opholde sig i længere tid i landområder i Sydøstasien, Afrika og Sydamerika
  • Omkring 60.000 mennesker dør hvert år af rabies

Kilde: Sundhed.dk og Fødevarestyrelsen

- Hvis mennesker smittes med hundegalskab, vil de uvægerligt dø. Der er kun et enkelt tilfælde i historien, hvor der er en, der har overlevet rabies, siger han.

Har man en rabiesvaccine, er overlevelseschancen langt bedre, men den er ikke 100 procent, lyder det fra chefkonsulenten.

- Og der er kun en vej, hvis man får rabies, og det er, at man dør.

Føler ikke, det er farligt

De dyreværnsmedarbejdere, der er i kontakt med Daisy og Alba, er alle rabiesvaccineret.

På trods af risikoen føler dyrlæge og direktør Rikke Christensen-Lee, at de to hvalpe befinder sig under sikre omstændigheder.

- Jeg føler, at den risiko, der er i de her hvalpe, er lav. De kommer sandsynligvis fra en hvalpefabrik, hvor de ikke har haft kontakt med nogen vilde dyr overhovedet. Derfor synes jeg, at de her hvalpe skal have ret til et helt normalt liv, siger hun.

Rikke Christensen-Lee kan ikke forstå, at det ikke er tilstrækkeligt, at hundene er i karantæne i 14 uger. Det ville det nemlig have været, hvis dyrene var kommet fra en række andre lande end lige netop Serbien.

”Dyrplageri med karantæne”

Men det er der en meget god grund til, forklarer Stig Mellergaard fra Fødevarestyrelsen.

- Der er en række lande, hvor EU har vurderet, at veterinærmyndighederne er tilstrækkeligt ansvarlige. Det gælder for eksempel USA.

Det betyder, at dyr fra de lande gerne må komme ind i Danmark, når de er vaccinerede. Dyr fra andre lande skal mindst have haft vaccinen i fire måneder, før de er velkomne.

Og det er lige netop det, der er problemet med Daisy og Alba, som kun var ti uger ved ankomsten. De var ikke engang gamle nok til at få rabiesvaccinen, som først kan gives, når hvalpene er tre måneder gamle.

Nu har de fået vaccinen, men for at sikre, at sygdommen ikke ligger latent i dem, vil det kræve, at de er fuldstændigt isoleret fra både mennesker og dyr de næste fire måneder.

Indtil da kan sygdommen stadig bryde ud, og hvis det sker, vil der være en risiko for alle de dyr og mennesker, der har været i nærkontakt med dem.

- Det ville være dyreplageri at have dem gående i sådan en lukket karantæne, når de er så unge, siger Stig Mellergaard.

- Det er i den alder, hunde bliver socialiserede med mennesker. Hvis de skal gå alene i fire måneder nu, risikerer vi, at de aldrig lærer det, lyder hans vurdering.

Det er på den baggrund, Fødevarestyrelsen har besluttet, at Daisy og Alba skal tilbage til deres hjemland eller aflives.

Jeg ved ikke, om jeg kan komme i fængsel. Det får vi jo at se

Rikke Christensen-Lee, direktør, Dyreværnet

Villig til at gemme dem

Dyreværnets direktør Rikke Christensen-Lee afviser begge dele.

Hun mener, det er uforsvarligt at sende dem tilbage til en ukendt fremtid i Serbien – noget, der også ville kræve, at de kan komme med et fly, hvor de ikke kommer i kontakt med mennesker.

Den anden mulighed ser hun heller ikke som en løsning.

- Hvordan kan det være mere humant at slå hvalpene ihjel end at have dem i karantæne?

Derfor har hun besluttet sig for at gøre alt, hvad der står i hendes magt, for at holde hvalpene i live. Også selvom sagen nu er overdraget til politiet.

- Hvis de kommer, så gemmer jeg hundene. Vi er nødt til at kæmpe den her sag. Jeg ved ikke, om jeg kan komme i fængsel. Det får vi jo at se, siger hun.

Se interviewet med Rikke Christensen-Lee fra Dyreværnet i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY.