Borgmester frygter nye regnskyl: - Det hus bliver ikke til et hus igen

16x9
Det oversvømmede sommerhus ved Silkeborg. Foto: TV MidtVest

Massive mængder nedbør har fået Gudenåen til at gå over sine bredder. Og danske åer står overfor yderligere belastning i fremtiden.

I september og oktober er der faldet 31 millimeter mere regn, end der normalt falder på hele efteråret.

Det har man især mærket ved landets største å, Gudenåen, som snor sig 160 kilometer gennem Østjylland. Nærmere bestemt er flere grunde omkring Silkeborg hårdt ramt.

Således kører pumperne for fuld kraft på Svostrup Kro cirka 10 kilometer nord for Silkeborg centrum. Her kæmper ejerne for at holde vandet fra den oversvømmede krohave væk fra huset. Og ikke langt derfra står der vand helt op til begge vægge på alle fire sider af et sommerhus lavet af bindingsværk.

square to 16x9

Flere parcelhusejere i Silkeborg Kommune oplever, at vandet står langt op i deres haver. Kommunen har givet tilladelse til, at mange grunde kan hæves for at komme problemet til livs, hvilket også var tilfældet for Svostrup Kro - det var bare ikke nok, konstaterer borgmester Steen Vindum (V) overfor TV 2.

Han var onsdag på besøg i de ramte områder - herunder Svostrup Kro og sommerhuset af bindingsværk - for ved selvsyn at opleve konsekvenserne af de stigende vandstande.

- Vi gik rundt i 20 centimeter vand. Det hus bliver ikke til et hus igen, siger Steen Vindum om bindingsværksommerhuset.

Gudenåen er gået over sine bredder. Video: Casper Fauerholdt

Vil tale med ministeren

Han konstaterer, at der i dag ikke ville være blevet bygget på de to ramte grunde, netop på grund af risikoen for oversvømmelser. Men en løsning står heller ikke lige for døren.

Borgmesteren mener nemlig ikke, at ekspropriering, hvor kommunen tvinger ejerne til at afstå jord eller fast ejendom til staten mod erstatning, nødvendigvis er den rette løsning på problemet.

- Det er meget individuelt. Sommerhusejeren vil gerne ekspropriere eller have lavet en frivillig aftale. Men kroejeren er ikke interesseret. Han vil bare drive kroen under ordentlige forhold, siger Steen Vindum.

Borgmesteren er løbende i kontakt med sine kollegaer i nabokommunerne og har i den forbindelse konstateret, at selv om flere kommuner er ramt af de store regnmængder, så er hans egen kommune hårdest ramt.

Han vil nu i dialog med miljøminister Lea Wermelin (S) om sagen. Især ønsker han et klart svar fra ministeren på, hvilke muligheder kommunen har for at afhjælpe problemet.

Samtidig står Danmark overfor en ny regnfuld periode i weekenden.

- Jorden er mættet, og det meste regnvand løber direkte ned i åerne, der i forvejen er fyldt op med den megen regn, som er faldet i efterårets første to måneder, fortæller TV 2s meteorolog Jens Ringgård.

Gudenåen er blandt andet gået over sine bredder ved Svostrup kro udenfor Silkeborg.
Gudenåen er blandt andet gået over sine bredder ved Svostrup kro udenfor Silkeborg. Foto: Mikkel Berg Pedersen / Ritzau Scanpix

Flere regnfulde dage

Og noget tyder på, at vi fremover skal ruste os til endnu flere regnfulde dage. I store træk er den årlige nedbør steget med 100 mm siden observationer begyndte i 1870’erne, fortæller Jens Ringgård Christiansen.

- Klimamodeller fortæller, at regn i fremtiden falder med større portioner i kortere tidsintervaller. Det betyder, åer bliver belastet mere, og dermed vil man oftere se, at de går over deres bredder og skaber oversvømmelser, siger han.

En slags prop

Også vandstanden i havet stiger i fremtiden. Det har også betydning for oversvømmelserne i Danmark. Gudenåen udløber nemlig i Randers Fjord.

Når jorden er mættet – som nu – siver der ikke ret meget vand ned gennem jorden. Det løber i stedet direkte ned i åen. Vandet må derfra løbe gennem åen til udløbet ved Randers fjord, ifølge TV 2s meteorolog.

- Den stigende vandstand i havet betyder, at vandet i Gudenåen løber langsommere ud. Det virker som en slags prop. Vandet er længere i åen, og risiko for oversvømmelse stiger, siger Jens Ringgård Christiansen.

Den tendens bekymrer også Silkeborgs borgmester.

- Samtidig har vi et stigende grundvand, som presser sig op i åsystemet via drænrør. Det er også med til at øge presset, siger han.