Københavns Politi vil have adgang til ansigtsgenkendelse
Teknologien bruges flere steder i udlandet, men risikoen for misbrug er enorm, mener juridisk ekspert.
Det skal i fremtiden være muligt for politiet at bruge ansigtsgenkendelse, når de overvåger borgerne via videokameraer.
I hvert fald hvis det står til Københavns Politis chefpolitiinspektør, Jørgen Bergen Skov.
Det fortæller han i et interview med Berlingske. Han mener, at det vil være en kæmpe fordel for politiet.
- Hvordan det skal foregå, er i første omgang en politisk drøftelse, men ingen må være i tvivl om, at det efterforskningsmæssigt vil være en stor fordel, siger Jørgen Bergen Skov til avisen.
Han forklarer, at det især vil hjælpe, når politiet leder efter personer, som har begået en terrorhandling. Hvis politiet får adgang til softwaren, kan programmet nemlig lede efter den mistænkte for politiet.
Udbredt i udlandet
Ansigtsgenkendelse bliver et stadig mere udbredt redskab blandt stater i hele verden - også i Europa.
I Storbritannien bruger politiet ansigtsgenkendelse på fodboldstadioner til at finde ballademagere under kampene.
Kina har ved demonstrationerne i Hongkong benyttet teknologien til at registrere demonstranter. Den samme teknologi har landet ifølge Berlingske solgt til blandt andre Armenien, Singapore og Tyskland.
Herhjemme kunne fodboldklubben Brøndby IF i sommer oplyse, at den havde investeret i et videoovervågningssystem, der benytter sig af ansigtsgenkendelsesteknologi på Brøndby Stadion.
Kameraer uden for stadion vil scanne flokken af fans og andre tilskuere, efterhånden som de ankommer, og notere, hvis det genkender ansigter, der har karantæne fra stadion. Derefter kan en vagt tage fat i vedkommende og sende ham eller hende bort.
Jurist: Stort indgreb i privatlivets fred
Men den juridiske tænketank Justitia er betænkelig ved at indføre teknologien i Danmark, forklarer direktør Jacob Mchangama.
- Det er et ekstremt effektivt instrument i forhold til at overvåge borgerne og til at underlægge dem social kontrol. Det er en teknologi, som virkelig vil gøre overvågningskameraer til et meget mere intensivt indgreb i privatlivets fred, fordi man i princippet vil kunne følge borgere på individniveau rundt i det offentlige rum. Risikoen for misbrug ved det her er enorm, siger han.
Han mistænker ikke Københavns Politi for at ville misbruge værktøjet, men selvom udgangspunktet er eksempelvis hjælp til at opklare terrorforbrydelser, er virkeligheden, at ansigtsgenkendelse kan blive brugt til meget andet.
- Vi har behov for en klar debat om, hvorvidt vi bare vil give offentlige myndigheder og politiet alle de muligheder, som ny teknologi giver, uanset hvad det betyder for privatlivsbeskyttelse og persondatabeskyttelse. Er det sådan et samfund, vi vil have? spørger Jacob Mchangama.
Regeringen siger nej
På Christiansborg er oppositionen positiv over for forslaget.
Venstres retsordfører, Inger Støjberg, mener, at det kan være et udmærket redskab, når det eksempelvis handler om bandekonflikt.
Dansk Folkeparti støtter også idéen og mener, at man kan vinde uvurderlig tid med redskabet.
Regeringen og dens støttepartier vil dog ikke imødekomme Københavns Politis ønske.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) har ikke ønsket at kommentere sagen over for Berlingske. Han henviser til partiets retsordfører, der ikke ser teknologien som nødvendig lige nu.
- Jeg kan godt forstå, at politiet ønsker at bruge ansigtsgenkendelse, men umiddelbart har vi ikke nogen planer om at tillade ansigtsgenkendelse, siger retsordfører Jeppe Bruus (S) til Berlingske.