Samfund

Hver fjerde transkønnet har forsøgt at tage sit eget liv: - Ville jeg kunne leve med at være en, jeg ikke er?

Trods positiv udvikling på området har mange transkønnede oplevet problemer med både angst, ensomhed og selvskade, viser ny undersøgelse.

Siden Rasmus Berg Jacobsen begyndte i hormonbehandling for snart fem år siden, er stemmen blevet dybere, og han har fået fuldskæg.

Når han ser sig selv i spejlet, nærmer han sig udseendet på den person, han altid har følt sig som.

- Jeg ville ikke kunne have det så godt i dag, hvis ikke jeg var blevet godkendt til hormonbehandling. Bare tanken om, at jeg ikke var blevet godkendt, er svær at tænke til ende. For ville jeg kunne leve med at være en, som jeg ikke er? spørger Rasmus Berg Jacobsen, der til dagligt arbejder som pædagog.

Markant flere forsøger at begå selvmord

I dag er er han et andet og meget bedre sted i sit liv end for ti år siden.

Dengang havde han en gennemgående følelse af ensomhed, fortæller han. Han følte sig udenfor. Og flere gange tænkte han, at det måske ville være lettere for alle, hvis han ikke var her længere.

Siden teenageårene har han tre gange forsøgt at tage sit eget liv. Hvorvidt det alene kan tilskrives kønsidentitet, ved han ikke, men han ved, at det i hvert fald var en del af det:

- Var jeg en pige, der bare var lesbisk, eller var jeg en dreng? Jeg kunne ikke finde rundt i det, og når den følelse, man har indeni, ikke hænger sammen med det, man ser i spejlet, så er man bare enormt ensom. Altså, virkelig, virkelig ensom, siger Rasmus Berg Jacobsen.

Og han er langtfra den eneste. Det viser befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS, der er et samarbejde mellem Statens Serum Institut og Aalborg Universitet, som er udkommet mandag.

Mellem tre og fire procent af den ciskønnede del af befolkningen har forsøgt at tage sit eget liv, mens det for transkønnede er omkring hver fjerde.

- Det er markante forskelle, og det er meget alarmerende forskelle, synes jeg, siger Morten Frisch, projektleder på Projekt SEXUS.

Har du tanker om selvmord?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, hjælper det at få sat ord på de svære tanker og følelser.

Du kan kontakte Livslinjens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage i tidsrummet 11.00-04.00. Du er anonym og må gerne ringe flere gange.

Det er også muligt at skrive eller chatte med Livslinjens rådgivere.

Du kan også kontakte Psykiatrifonden, der tilbyder personlig rådgivning og samtale til mennesker med psykiske sygdomme og problemer. Telefonnummeret er 39 25 25 25.

Talsperson er ikke overrasket

Linda Thor Pedersen er talsperson for transkønnede i LGBT Danmark, og hun mener ikke, at tallene er overraskende.

- Det svarer meget godt til, hvad vi har set i lignende undersøgelser. Det er desværre en tendens, vi ser, siger hun.

Ifølge hende er der flere forklaringer på, hvorfor mental mistrivsel er mere udbredt blandt transkønnede.

- Det er et udtryk for, at det er et hårdt liv at være transkønnet. Og vi har mange udfordringer. En af dem er, at det er svært for os at få adgang til de sundhedsydelser, vi gerne vil have. Den periode med uafklarethed kan medføre stress og være med til at gøre, at vi har et dårligere livsvilkår, siger Linda Thor Pedersen.

Astrid Højgaard er ledende overlæge på Sexlogisk Center i Aalborg, og hun møder mange af de transkønnede, der har det allersværest.

- Vi ved fra undersøgelser, at det er en gruppe, som på mange måder tidligere har været behandlet dårligt i sundhedsvæsenet, og som har haft svært ved at opsøge det, siger Astrid Højgaard, der er gynækolog.

Linda Thor Pedersen, talsperson for transkønnede i LGBT Danmark, er ikke overrasket over undersøgelsens resultater.

Både Astrid Højgaard og Linda Thor Pedersen er enige om, at sundhedsvæsenet bevæger sig i den rigtige retning. Eksempelvis er det blevet lettere at skifte CPR-nummer, og det betragtes ikke længere som en psykisk lidelse at være transkønnet i Danmark.

- Vi kan også se, at det, at adgangen til behandlingen er blevet lettere, gør, at folk får det bedre, siger Linda Thor Pedersen.

Mere accepteret i samfundet

Selvom der de seneste år har været et stort fokus på transkønnede og deres rettigheder, svarer 36 procent af de transkønnede og nonbinære i undersøgelsen, at de føler, at de i ringe grad eller slet ikke kan være så åbne og om deres kønsidentitet, som de ønsker.

Kønsidentitet

I følge de definitioner vedrørende kønsidentitet, der er brugt i Projekt SEXUS, vurderes det, at: 

  • 0,54 procent af befolkningen har en ikke-ciskønnet kønsidentitet. 
  • Heraf er 0,10 procent transkønnede og 0,44 procent nonbinære. 
  • Gruppen består af 0,05 procent transkvinder, 0,14 procent nonbinære mænd, 0,05 procent transmænd og 0,30 procent nonbinære kvinder.

Kilde: Projekt SEXUS

Linda Thor Pedersen fra LGBT Danmark fortæller, at mange stadig har fordomme, men at accepten i samfundet rykker sig i den rigtige retning.

- Ser vi bare fem år tilbage, blev det at være transkønnet opfattet som noget mærkværdigt. I dag ved de fleste mennesker godt, hvad det vil sige at være transkønnet, og der er kommet så meget større accept i samfundet, så jeg tror, at vi vil se, at de her tal vil se anderledes ud i fremtiden, siger hun.

Bag rapporten 'Sex i Danmark'

  • 200.000 danskere blev inviteret til undersøgelsen via deres e-Boks i 2017. 
  • En tredjedel valgte at deltage i undersøgelsen. Dermed har flere end 62.000 15-89-årige danskere svaret. 
  • Projekt SEXUS er et samarbejde mellem Statens Serum Institut og Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet. 
  • Rapporten er et øjebliksbillede, men forskerne håber, at de kan gentage undersøgelsen med nogle års mellemrum, så den på længere sigt kan bruges til at sige noget om udviklingen i vores seksualliv. 
  • Over 70 procent af deltagerne har tilkendegivet, at de formentlig gerne vil deltage igen. 

Håber på mere oplysning

32-årige Rasmus Berg Jacobsen har gennemgået to brystoperationer og skal snart igennem sin tredje.

Han er nået til et sted i livet, hvor han bliver mere og mere tilfreds med den person, han møder i spejlet.

-Det har været en langtrukken proces, man vil jo helst gerne have det overstået hurtigst muligt. Men når man først kommer i gang, er det en helt fantastisk frihed. At man føler sig som sig selv, at man begynder at ligne sig selv. Det er nok den bedste måde, jeg kan beskrive det på, forklarer Rasmus Berg Jacobsen.

Han ville ønske, at man allerede i folkeskolen blev langt bedre til at tale om kønsidentitet.

- Det var først i de sene teenageår, at jeg blev bevidst om, at jeg var transkønnet, fordi det var først der, jeg lærte, at det fandtes, siger Rasmus Berg Jacobsen.