Samfund

Sådan kommer en dag på Radio Loud til se ud

De mange programbeskrivelser tæller blandt andet et dagligt debatpanel og satire.

Nyheder, debatprogrammer og flere kulturprogrammer er allerede i støbeskeen hos Radio Loud, som tirsdag vandt udbuddet om en ny DAB-kanal hos Radio- og tv-nævnet.

Kanalen for de 15-32-årige, som blev valgt over Radio24syv, har i deres ansøgning beskrevet ambitionerne for kanalens kommende flade. Og selvom titlerne på alle programmer ikke er på plads, så kan lytterne få et godt billede af, hvad de kan forvente, fortæller direktør Ann Lykke Davidsen.

- Vi har arbejdstitler, og vi står fast på visionerne om at lave konstruktiv journalistik og i høj grad at inddrage de unge lyttere, siger hun.

De næste uger skal hun i gang med at besætte de mange ledige værts- og reporter-poster, som i sidste ende kommer til at forme programmerne og ramme den unge stemme, radioen ønsker.

Flere danske journalister og kulturpersonligheder har allerede givet deres tilsagn om, at de vil være med, fortæller direktøren - disse personer vil dog ikke blive offentliggjort før senere, da de endnu sidder i andre stillinger.

Herunder kan de se, hvordan en almindelig torsdag på Radio Loud vil se ud, når kanalen går i luften 1. april 2020:

Se resten af Radio Loads programbeskrivelser i deres ansøgning til Radio- og tv-nævnet her.