Samfund

Region Sjælland vil ændre praksis efter kræftsager

Alle kvinder, der får en henvisning fra deres læge, kommer nu i kræftpakkeforløb - uden yderligere vurdering af speciallæge.

Region Sjælland lægger sig fladt ned og ændrer nu praksis i forhold til, hvornår kvinder, der har mistanke om at have brystkræft, kan komme i behandling.

Sådan lyder det fra regionsrådsformand Heino Knudsen (S), efter at to kvinder tirsdag i Jyllands-Posten står frem og fortæller, at de blev afvist til et kræftpakkeforløb.

En af kvinderne, 47-årige Faika Cecilie Birk, blev af sin praktiserende læge akut henvist til Ringsted Sygehus i juni, fordi hun havde en knude i brystet.

Ringsted Sygehus afviste at sende hende i et kræftpakkeforløb uden at give hende en begrundelse. Da hun efter to måneders kamp med sygehuset alligevel fik sin undersøgelse, viste det sig, at hun havde brystkræft.

Den praksis ændres nu i Region Sjælland. Nu kommer alle kvinder i et kræftpakkeforløb, når de får en henvisning af deres læge. Det vil sige, at man ikke skal have sygehusets vurdering af henvisningen for at komme i et kræftpakkeforløb.

- Vi har valgt, at alle kvinder, der bliver henvist i et kræftpakkeforløb fra den praktiserende læge, kommer i et kræftpakkeforløb uden yderligere vurderinger, siger Heino Knudsen.

Kun midlertidigt

Det er en midlertidig løsning, indtil man på nationalt plan finder fælles retningslinjer for, hvordan visiteringen til et kræftpakkeforløb skal være i fremtiden, fastslår regionsrådsformanden.

- Vi har bedt Sundhedsstyrelsen om et møde hurtigst muligt, for vi har behov for at få sat fart på en fælles forståelse af, hvordan retningslinjerne skal. Skal borgere i et direkte kræftpakkeforløb efter en henvisning af læge, eller skal det være en specialist på sygehuset, som vurderer det?

Indtil nu har det været praksis, at det er den praktiserende læge, der henviser, og speciallægen på sygehuset, som vurderer den henvisning.

- Vi har i Danmark et system, der ikke har ressourcerne til at tage alle borgere ind i et kræftpakkeforløb, og derfor skal vi have fundet en model, hvor vi hjælper dem, der har behov for det, hurtigst muligt, siger Heino Knudsen.

- Indtil vi har en national, fælles forståelse for, hvad der er den rigtige løsning for vores borgere, gør vi det her. Indtil da slår vi en streg over den hidtidige praksis - der bliver ingen yderligere visitation på sygehuset.

Kostede direktør jobbet

De aktuelle sager lægger sig oveni adskillige andre sager om mangelfulde brystundersøgelser på Ringsted Sygehus.

Sagen begyndte i december sidste år, da Region Sjælland oplyste, at der var gennemført mangelfulde undersøgelser på kvinder fra 2013 til 2017.

Ifølge Region Sjælland fik 735 kvinder i perioden ikke de kræftundersøgelser, som de havde krav på. Den sag kostede sygehusdirektøren jobbet i februar.

Hvis der er mistanke om brystkræft skal en kvinde udover en mammografi også tilbydes en ultralydsundersøgelse, og lægen skal undersøge brysterne med hænderne.

På Ringsted Sygehus blev kvinderne gennem fire år kun tilbudt mammografi, hvilket er i strid med de nationale retningslinjer. Foreløbig har ni kvinder, der ikke blev tilstrækkeligt undersøgt, fået konstateret brystkræft.

Forstår utryghed

Regionsrådsformanden Heino Knudsen kan godt forstå, hvis sagerne skaber utryghed blandt kvinder i regionen.

- Jeg kan sagtens forstå, at der er utryghed ved denne sag. Jeg kan også godt forstå, at kvinder, som får en henvisning til et kræftpakkeforløb fra sin praktiserende læge og så bliver afvist i sygehuset, bliver enormt utrygge, siger han.

- Det er derfor, vi siger, at der er behov for, at vi nationalt skal sætte os sammen og finde fælles retningslinjer for, hvordan man gør dette bedst og rigtigst. Indtil vi har dem, tager vi alle ind.