Banedanmark har rod i sit sprøjtegift-regnskab

16x9
Glyfosat er det aktive stof i verdens mest brugte sprøjtemiddel til at bekæmpe uønsket plantevækst, Roundup. (ARKIVFOTO) Foto: Regis Duvignau / Ritzau Scanpix

Statens største forbruger af udskældt ukrudtsmiddel beklager og igangsætter nu en ekstern undersøgelse af sit forbrug.

Uønsket plantevækst på togskinner kan vokse sig til et problem for den danske togdrift. Derfor bliver der hvert år brugt store mængder sprøjtegift til at bekæmpe ukrudt og anden bevoksning i sporet.

Men nu er der opstået tvivl om, præcist hvor meget gift der faktisk bliver brugt.

Det fremgår af et svar fra Banedanmark til Folketinget.

Her lyder det, at Banedanmark har konstateret en uoverensstemmelse mellem sin egen statistik og Miljøstyrelsens opgørelse over Banedanmarks brug af ukrudtsmidlet glyfosat.

Glyfosat er det aktive stof i verdens mest brugte sprøjtemiddel, Roundup, og er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

- Banedanmarks foreløbige genberegninger af forbruget indikerer, at der er fejl i tallene, og der er således risiko for, at det af Banedanmark angivne forbrug ikke er korrekt, lyder det i svaret.

Banedanmark oplyser videre, at de har igangsat en grundig undersøgelse med ekstern kvalitetssikring for at få afdækket sit reelle forbrug.

"Meget kritisabelt"

Ifølge Miljøstyrelsens seneste statistik over brugen af sprøjtegifte fra 2016, står Banedanmark for langt størstedelen af det samlede statslige forbrug.

Derfor vækker det også kritik fra Danmarks Naturfredningsforening, at Banedanmark muligvis har rod i sit miljøregnskab.

- Vi har helt grundlæggende en bekymring for den mængde sprøjtegift, der bliver brugt. Giften er mistænkt for at skade både vores sundhed og biodiversitet, så det er helt afgørende, at vi har overblik over, hvor meget der bliver brugt. Derfor er det meget kritisabelt, at en stor statslig organisation ikke har styr på det, siger foreningens præsident, Maria Reumert Gjerding.

I Miljøstyrelsens rapport var forbruget hos Banedanmark i 2016 angivet som 788 kilo aktivt stof, hvilket er en stor stigning fra 2013, hvor tallet var 475 kilo.

Banedanmark oplyser på sin hjemmeside, at de arbejder målrettet med at lave miljøforbedringer, og derfor udgiver de årligt et grønt regnskab.

I dette regnskab ligger forbruget af aktivt stof forholdsvist stabilt, og tallene stemmer ikke overens med opgørelsen hos Miljøstyrelsen. Det er disse fravigelser, der nu bliver undersøgt.

- Når Banedanmark ikke har styr på sit forbrug, er min frygt, at det kan være udtryk for, at de ikke seriøst forsøger at nedbringe forbruget. Hvis de arbejder målrettet for at reducere det, skal de vide, hvor meget gift der bliver brugt, siger Maria Reumert Gjerding.

**

PERSPEKTIV

Ukrudtsmidlet Roundup mistænkes for at være skyld i flere kræfttilfælde.
Ukrudtsmidlet Roundup mistænkes for at være skyld i flere kræfttilfælde. Foto: Regis Duvignau / Ritzau Scanpix

Kemigigant dømt til at betale store erstatninger

Ukrudtsmidlet Roundup er blevet mistænkt for at kunne give kræft, og den tyske kemi- og medicinalgigant Bayer og dens amerikanske datterselskab Monsanto er blevet sagsøgt for at være skyld i adskillige personers kræftsygdom.

I den første sag af sin slags fik en amerikansk mand i august 2018 tildelt en erstatning på knap 1,9 milliarder kroner, da Monsanto blev fundet ansvarlig for hans terminale kræftsygdom.

I marts 2019 blev en kræftsyg pensionist tilkendt en erstatning på 530 millioner kroner, og i maj fik et amerikansk par godt 13 milliarder kroner. De hævder ligeledes, at Roundup er skyld i deres kræftsygdom.

Men det er langt fra slut. Bayer står over for flere end 13.400 retssager i USA på grund af den påståede sammenhæng mellem kræftrisiko og ukrudtsmidlet.

***

Banedanmark beklager

I svaret til Folketinget oplyser Banedanmark, at der kan være sket "regnefejl” i den metode, som bruges til at opgøre forbruget af glyfosat.

Den igangsatte undersøgelse skal derfor blandt andet gennemgå beregningerne og identificere eventuelle fejl. På baggrund af dette vil Banedanmark optimere sine processer for at undgå fejl fremadrettet, lyder det.

I et skriftlig svar til TV 2 kalder Banedanmarks direktør for infrastruktur, Randi Skogstad, det "dybt beklageligt", at der er opstået usikkerhed om forbruget af glyfosat.

- Vi tager sagen meget alvorligt, og derfor har vi sat gang i en grundig undersøgelse, der skal være færdig i løbet af få uger, så vi meget hurtigt kan få afklaret, hvad det reelle forbrug er. Vi har indgået en aftale om ekstern kvalitetssikring af tallene for at undgå enhver tvivl om opgørelsen af forbruget, oplyser hun.

Banedanmark-direktøren afviser kritikken fra Naturfredningsforeningen om, at afvigelserne skulle være udtryk for, at de ikke tager forbruget seriøst.

- Det er meget kort tid siden, vi har konstateret en afvigelse i tallene, og det har ingen indflydelse på vores arbejde med helt at holde op med at anvende glyfosat. Banedanmark arbejder målrettet på helt at udfase glyfosat, så snart det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, lyder det fra Randi Skogstad.

Hun tilføjer i sit svar, at Banedanmark selv tester alternativer til glyfosat, og at man er i dialog med jernbaner i resten af Europa om at finde et brugbart alternativ.

- Vi står nemlig alle i den samme situation, at ingen endnu har fundet en anden brugbar løsning til at fjerne ukrudt i sporene, fortæller hun.

Tysk halvering

I sommer oplyste Østrig som det første land i EU, at de var på vej til at indføre et totalforbud mod glyfosat. Og i september besluttede Tyskland at indføre totalforbud fra 2023, når den nuværende EU-tilladelse udløber.

Derudover har Deutsche Bahn varslet, at de allerede fra 2020 vil halvere deres brug af sprøjtegiften.

Danmarks Naturfredningsforening håber, at den danske regering vil følge det tyske eksempel og indføre et forbud og samtidig lade sig inspirere af de tyske initiativer for at begrænse sprøjtegiften – blandt andet på jernbanen.

- Vi ønsker et totalforbud for brugen af glyfosat omgående for offentlige arealer og private haver, mens landbrugets forbrug skal slutte, når den nuværende EU-tilladelse udløber. Hvis det er muligt i Tyskland, burde det også være noget, den danske regering kan se på, siger Maria Reumert Gjerding.