Banedanmark har rod i sit spr√łjtegift-regnskab

16x9
Glyfosat er det aktive stof i verdens mest brugte spr√łjtemiddel til at bek√¶mpe u√łnsket plantev√¶kst, Roundup. (ARKIVFOTO) Foto: Regis Duvignau / Ritzau Scanpix

Statens st√łrste forbruger af udsk√¶ldt ukrudtsmiddel beklager og igangs√¶tter nu en ekstern unders√łgelse af sit forbrug.

U√łnsket plantev√¶kst p√• togskinner kan vokse sig til et problem for den danske togdrift. Derfor bliver der hvert √•r brugt store m√¶ngder spr√łjtegift til at bek√¶mpe ukrudt og anden bevoksning i sporet.

Men nu er der opstået tvivl om, præcist hvor meget gift der faktisk bliver brugt.

Det fremgår af et svar fra Banedanmark til Folketinget.

Her lyder det, at Banedanmark har konstateret en uoverensstemmelse mellem sin egen statistik og Milj√łstyrelsens opg√łrelse over Banedanmarks brug af ukrudtsmidlet glyfosat.

Glyfosat er det aktive stof i verdens mest brugte spr√łjtemiddel, Roundup, og er mist√¶nkt for at v√¶re kr√¶ftfremkaldende.

- Banedanmarks forel√łbige genberegninger af forbruget indikerer, at der er fejl i tallene, og der er s√•ledes risiko for, at det af Banedanmark angivne forbrug ikke er korrekt, lyder det i svaret.

Banedanmark oplyser videre, at de har igangsat en grundig unders√łgelse med ekstern kvalitetssikring for at f√• afd√¶kket sit reelle forbrug.

"Meget kritisabelt"

If√łlge Milj√łstyrelsens seneste statistik over brugen af spr√łjtegifte fra 2016, st√•r Banedanmark for langt st√łrstedelen af det samlede statslige forbrug.

Derfor v√¶kker det ogs√• kritik fra Danmarks Naturfredningsforening, at Banedanmark muligvis har rod i sit milj√łregnskab.

- Vi har helt grundl√¶ggende en bekymring for den m√¶ngde spr√łjtegift, der bliver brugt. Giften er mist√¶nkt for at skade b√•de vores sundhed og biodiversitet, s√• det er helt afg√łrende, at vi har overblik over, hvor meget der bliver brugt. Derfor er det meget kritisabelt, at en stor statslig organisation ikke har styr p√• det, siger foreningens pr√¶sident, Maria Reumert Gjerding.

I Milj√łstyrelsens rapport var forbruget hos Banedanmark i 2016 angivet som 788 kilo aktivt stof, hvilket er en stor stigning fra 2013, hvor tallet var 475 kilo.

Banedanmark oplyser p√• sin hjemmeside, at de arbejder m√•lrettet med at lave milj√łforbedringer, og derfor udgiver de √•rligt et gr√łnt regnskab.

I dette regnskab ligger forbruget af aktivt stof forholdsvist stabilt, og tallene stemmer ikke overens med opg√łrelsen hos Milj√łstyrelsen. Det er disse fravigelser, der nu bliver unders√łgt.

- N√•r Banedanmark ikke har styr p√• sit forbrug, er min frygt, at det kan v√¶re udtryk for, at de ikke seri√łst fors√łger at nedbringe forbruget. Hvis de arbejder m√•lrettet for at reducere det, skal de vide, hvor meget gift der bliver brugt, siger Maria Reumert Gjerding.

**

PERSPEKTIV

Ukrudtsmidlet Roundup mistænkes for at være skyld i flere kræfttilfælde.
Ukrudtsmidlet Roundup mistænkes for at være skyld i flere kræfttilfælde. Foto: Regis Duvignau / Ritzau Scanpix

Kemigigant d√łmt til at betale store erstatninger

Ukrudtsmidlet Roundup er blevet mist√¶nkt for at kunne give kr√¶ft, og den tyske kemi- og medicinalgigant Bayer og dens amerikanske datterselskab Monsanto er blevet sags√łgt for at v√¶re skyld i adskillige personers kr√¶ftsygdom.

I den f√łrste sag af sin slags fik en amerikansk mand i august 2018 tildelt en erstatning p√• knap 1,9 milliarder kroner, da Monsanto blev fundet ansvarlig for hans terminale kr√¶ftsygdom.

I marts 2019 blev en kræftsyg pensionist tilkendt en erstatning på 530 millioner kroner, og i maj fik et amerikansk par godt 13 milliarder kroner. De hævder ligeledes, at Roundup er skyld i deres kræftsygdom.

Men det er langt fra slut. Bayer står over for flere end 13.400 retssager i USA på grund af den påståede sammenhæng mellem kræftrisiko og ukrudtsmidlet.

***

Banedanmark beklager

I svaret til Folketinget oplyser Banedanmark, at der kan v√¶re sket "regnefejl‚ÄĚ i den metode, som bruges til at opg√łre forbruget af glyfosat.

Den igangsatte unders√łgelse skal derfor blandt andet gennemg√• beregningerne og identificere eventuelle fejl. P√• baggrund af dette vil Banedanmark optimere sine processer for at undg√• fejl fremadrettet, lyder det.

I et skriftlig svar til TV 2 kalder Banedanmarks direkt√łr for infrastruktur, Randi Skogstad, det "dybt beklageligt", at der er opst√•et usikkerhed om forbruget af glyfosat.

- Vi tager sagen meget alvorligt, og derfor har vi sat gang i en grundig unders√łgelse, der skal v√¶re f√¶rdig i l√łbet af f√• uger, s√• vi meget hurtigt kan f√• afklaret, hvad det reelle forbrug er. Vi har indg√•et en aftale om ekstern kvalitetssikring af tallene for at undg√• enhver tvivl om opg√łrelsen af forbruget, oplyser hun.

Banedanmark-direkt√łren afviser kritikken fra Naturfredningsforeningen om, at afvigelserne skulle v√¶re udtryk for, at de ikke tager forbruget seri√łst.

- Det er meget kort tid siden, vi har konstateret en afvigelse i tallene, og det har ingen indflydelse på vores arbejde med helt at holde op med at anvende glyfosat. Banedanmark arbejder målrettet på helt at udfase glyfosat, så snart det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, lyder det fra Randi Skogstad.

Hun tilf√łjer i sit svar, at Banedanmark selv tester alternativer til glyfosat, og at man er i dialog med jernbaner i resten af Europa om at finde et brugbart alternativ.

- Vi st√•r nemlig alle i den samme situation, at ingen endnu har fundet en anden brugbar l√łsning til at fjerne ukrudt i sporene, fort√¶ller hun.

Tysk halvering

I sommer oplyste √ėstrig som det f√łrste land i EU, at de var p√• vej til at indf√łre et totalforbud mod glyfosat. Og i september besluttede Tyskland at indf√łre totalforbud fra 2023, n√•r den nuv√¶rende EU-tilladelse udl√łber.

Derudover har Deutsche Bahn varslet, at de allerede fra 2020 vil halvere deres brug af spr√łjtegiften.

Danmarks Naturfredningsforening h√•ber, at den danske regering vil f√łlge det tyske eksempel og indf√łre et forbud og samtidig lade sig inspirere af de tyske initiativer for at begr√¶nse spr√łjtegiften ‚Äď blandt andet p√• jernbanen.

- Vi √łnsker et totalforbud for brugen af glyfosat omg√•ende for offentlige arealer og private haver, mens landbrugets forbrug skal slutte, n√•r den nuv√¶rende EU-tilladelse udl√łber. Hvis det er muligt i Tyskland, burde det ogs√• v√¶re noget, den danske regering kan se p√•, siger Maria Reumert Gjerding.