Fagbevægelsen: Læg klimaskat på danskernes løn

Frem for at hæve afgifter på kød, benzin og flyrejser bør vi bidrage solidarisk til at indfri klimamålsætningen, mener FH-formand.

Der er efterhånden bred opbakning blandt Folketingets partier til målsætningen om at reducere udledning af CO2 og andre drivhusgasser i Danmark med 70 procent i 2030.

Til gengæld mangler der stadig klare svar på, hvordan målsætningen skal indfris, og hvordan den grønne omlægning skal finansieres.

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) foreslår formand Lizette Risgaard nu, at regningen skal betales kollektivt via skatten frem for via afgifter, der vil ramme hårdere hos folk med lave indkomster. Det fortæller hun til Børsen.

- Kollektive problemer skal løses kollektivt

Hun forestiller sig, at danskerne indbetaler et bidrag, som i stil med AM-bidraget tager en fast procentdel af bruttolønnen for at finansiere den grønne omstilling de kommende år.

- Jeg mener, at kollektive problemer skal løses kollektivt. Ved at lade danskerne betale som en fast del af bruttolønnen får vi en solidarisk løsning, hvor rengøringsassistenten eller betonarbejderen bidrager med deres del på samme måde som bankdirektøren gør det, men ud fra hvert deres udgangspunkt, forklarer Lizette Risgaard til TV 2.

Hun understreger, at forslaget ikke kan stå alene. Den skal blandt andet suppleres af den varslede klimalov fra regeringen, så både virksomheder og den enkelte dansker får incitamenter til at bidrage til omlægningen.

Vil fastholde grøn opbakning

I klimadebatten har det også været foreslået at indføre højere afgifter på eksempelvis flyrejser, benzinbiler og kød.

FH-formanden frygter, at øgede forbrugsafgifter vil møde modstand i befolkningen, som det skete i Frankrig, hvor højere brændstofafgifter førte til uroligheder og gadekampe anført af protestbevægelsen De Gule Veste.

- Den grønne omstilling skal ske på en fair måde, ellers risikerer vi, at befolkningen vender rundt ligesom i Frankrig. Med en solidarisk løsning vil vi stadig have opbakning i befolkningen til den grønne omstilling, siger Lizette Risgaard til TV 2.

Afstemning

Hun foreslår samtidig, at man opretter en ny statslig investeringsfond til forskning og udvikling, hvor pengene bruges på grønne investeringer og på at udvikle samfundet i en mere klimavenlig retning.

Fordelen ved at indhente danskernes bidrag over lønnen i stil med AM-bidraget er, ifølge FH-formanden, at man på den måde sikrer, at de går til den grønne omstilling, så man ikke er afhængig af, hvad politikerne vælger at afsætte på finansloven.

- Politikerne kan ikke bilde befolkningen ind, at man kan finansiere omstillingen uden ekstra penge, uden at det eksempelvis betyder færre sygeplejersker, sosu’er eller pædagoger, og så synes jeg dette er en bedre løsning, siger Lizette Risgaard.

Regeringen siger nej

Forslaget fra FH-formanden får en varm modtagelse hos SF, der selv har foreslået en lignende finansiering, hvor klimaregningen til dels skal betales med et fælles bidrag trukket på bruttolønnen.

- Afgifter kan ikke stå alene, for så vil det i yderste konsekvens ramme socialt skævt. Derfor foreslår vi en social balance, så dem, der tjener mest, betaler mest, fortæller klimaordfører Signe Munk til TV 2.

Til gengæld kniber det med opbakningen andre steder på Christiansborg.

Enhedslisten vil hellere hellere kompensere for højere CO2-afgifter ved at hæve den grønne check, mens Radikale Venstre hellere vil lægge skat på forurening og ressourceforbrug end lægge mere skat på arbejde, forklarer partiernes ordførere til Børsen.

Heller ikke Venstre bakker op. De ser primært, at finansieringen til den grønne omstilling skal findes via finansloven.

Det har ikke været muligt for TV 2, at få et interview med skatteminister Morten Bødskov (S), men i en mail til Børsen udtaler han, at den grønne omstilling og en social retfærdig politik har høj prioritet.

- Regeringen arbejder på en klimahandleplan og en klimalov og vil i den forbindelse se på en række virkemidler. Dog agter regeringen ikke at indføre en klimaindkomstskat, lyder det fra Bødskov.

**

PERSPEKTIV

EU's mål for 2030 er, at drivhusgasudledningerne skal reduceres med 40 procent. Danmarks mål er 70 procent.
EU's mål for 2030 er, at drivhusgasudledningerne skal reduceres med 40 procent. Danmarks mål er 70 procent. Foto: Peter Andrews / Scanpix Denmark

Prisen på 2030-målet

Der findes ikke et konkret tal på, hvad det vil koste at indfri 2030-målet, da det også afhænger af, hvordan man griber det an. Men det bliver dyrt.

Der er udgifter til omlægning og investeringer i landbrug og energisektoren, mens det også vil efterlade et stort hul i statskassen i tabte indtægter, når danskerne skifter til grønnere biler. Ifølge Enhedslistens finansieringsplan vil den årlige udgift til grøn transport være 19,8 milliarder i 2021 og 13,1 milliarder i 2030.

Den borgerlige tænketank Cepos har i en analyse regnet sig frem til, at målet om 70 procent reduktion samlet vil koste 26 milliarder kroner om året i 2030. Dog med betydelig usikkerhed in mente.

Regeringen har endnu ikke konkretiseret, hvordan målsætningen skal indfris. Men i et interview med DR har statsminister Mette Frederiksen (S) sagt, at regeringen kun når sine målsætninger med milliardhjælp fra private investorer.

***

Ekspert: Afgifter er mere effektive

Forslaget om at betale klimaregningen over lønnen bliver også mødt af skepsis fra professor i miljøøkonomi og miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.

Ikke fordi det ikke virker, men fordi erfaringen viser, at regningen i sidste ende bliver større, hvis man hiver skatter ind og lader politikere og embedsmænd afgøre, hvilke teknologier vi skal bruge i den grønne omstilling.

- De ender med at bliver dyrere end det behøver at være. En mere omkostningseffektiv måde er, at man lægger afgifter på det, man ikke vil have, og så lader man markedet klare det, så virksomhederne selv finder de bedste løsninger, forklarer Lars Gårn Hansen.

Den økonomiske vismand anerkender, at der kan være lavindkomstgrupper som bliver hårdt ramt, hvis bestemte varegrupper stiger i pris. Men dem kan man med fordel kompensere via den grønne check, mener han.