Samfund

Hver anden elev i 5. og 8. klasse har tegn på mistrivsel - her er symptomerne, de oplever

Børnene er blevet spurgt, hvor ofte de oplever otte symptomer. Det gælder at have hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, være svimmel, ked af det, irritabel eller i dårligt humør, nervøs og have svært ved at falde i søvn.

TV 2 har besøgt 9.A på Langeskov Skole i Kerteminde Kommune, hvor eleverne bliver undervist i robusthed.

Hovedpine. Søvnløshed. Ondt i maven.

De otte indikatorer på mistrivsel

  • Hovedpine
  • Mavepine
  • Ondt i ryggen
  • Svimmel
  • Ked af det
  • Irritabel/i dårligt humør
  • Nervøs
  • Svært ved at falde i søvn

Der er blot nogle af de symptomer, som mange børn oplever hver uge.

Symptomerne er sammen med flere andre tegn på mistrivsel - og det oplever hver anden skoleelev i 5. og 8. klasse.

Det viser tal fra en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Børns Vilkår og Egmontfonden, som TV 2 har fået adgang til.

Ifølge tallene oplever 51 procent af de i alt 1522 adspurgte elever i 5. og 8. klasse i skoler over hele landet hver uge mindst ét symptom på mistrivsel, mens 49 procent ikke har nogen symptomer.

Af undersøgelsen fremgår det, at der er flere i 8. klasse, der har tegn på mistrivsel, end i 5. klasse – henholdsvis 54 procent og 49 procent.

Vi bliver nødt til at lette foden fra speederen og give drenge og piger lov til at lege i stedet for at skulle præstere

Rasmus Kjeldahl, Børns Vilkår

- Børn skal hele tiden træffe valg

Årsager til mistrivsel kan være mange, siger direktøren i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl. Men der er nogle klare tendenser, som ikke gjorde sig gældende, da voksne i dag var børn, mener han.

Det gælder især, at børn hele tiden skal præstere og træffe valg.

- I gamle dage var der andre, der traf valgene for børnene. Børn får ikke lov til at være børn, og som samfund viser vi dem, at hvis de ikke er gode nok, så kan det få alvorlige konsekvenser for resten af deres liv. Det er et kæmpe pres, siger han til TV 2.

Han fremhæver, at børn konstant bliver konfronteret med, at alle deres valg er afgørende for, om det kommer til at gå dem godt i livet.

- Vi bliver nødt til at lette foden fra speederen og give drenge og piger lov til at lege i stedet for at skulle præstere. Og det gælder helt fra vuggestuen, siger Rasmus Kjeldahl.

Om Upright

Upright er et stort europæisk forskningsprojekt, som tre skoler i Danmark deltager i. Det drejer sig om Langeskov Skole i Kerteminde Kommune, Lynge Skole i Allerød Kommune og Langebjerg Skole i Fredensborg Kommune.

Forsøgsordningen startede 1. januar 2018 og kører i fire år til 31. december 2021.

Det er primært eleverne på 7. og 8. årgang, der bliver undervist i metoderne om robusthed.

Nyt projekt hjælper unge med at blive mere robuste

Tre skoler i Danmark er lige nu med i et EU-forskningsprojekt kaldet Upright, der handler om at lære børnene at navigere i modgang.

En af øvelserne er blandt andet et spil, hvor eleverne skal tale om ting, som de normalt ikke ville tale om - blandt andet skal de fortælle hinanden, hvad de selv er gode til, og hvad deres kammerater er gode til.

Man skal sige til sig selv, at man er den bedste, også selv om man ikke er det, men man får det ind i sin hjerne, og det giver optimisme

Daniel Schauer, 9.A Langeskov Skole

'Upright' i 9.A

9.A på Langeskov Skole har arbejdet med principperne i 'Upright,' siden de gik i 8. klasse. De nye 8. klasser er endnu ikke gået i gang med projektet.

TV 2 har besøgt 9.A på Langeskov Skole i Kerteminde Kommune som en del af teamet 'Børnenes Danmark', hvor TV 2 og TV 2s regioner sætter fokus på emner, der optager børnene. Her underviser de som forsøgsordning i Upright.

Ifølge eleverne er de allerede blevet bedre til blandt andet at håndtere konflikter.

- I den alder, vi har, vil alle have ret, men spillet har hjulpet os med konfliktløsning, så man kan se tingene fra flere forskellige vinkler, siger Daniel Schauer, der går i 9.A på skolen.

Eleverne i 9.A på Langeskov skole deltager i et EU-forskningsprojekt, der handler om at lære børnene at navigere i modgang. Video: Natali Braagaard & Rasmus Woo

Ifølge Freja Damgaard Madsen, der også går i 9.A, har øvelserne givet hende mere selvtillid:

- Man ser, hvordan andre ser en, og man får at vide, hvis man gør nogle ting, der gør andre glade. Det gør én glad, når man får at vide, at man har en positiv indflydelse på andre.

Samtidig har eleverne fået strategier til, hvordan de kan tackle dårlige dage.

- Man siger til sig selv, at man er god. Man skal sige til sig selv, at man er den bedste, også selv om man ikke er det, men man får det ind i sin hjerne, og det giver optimisme, siger Daniel Schauer.

Skoleleder: Vi bliver nødt til at kigge på lykkebegrebet

Ifølge elevernes lærer, Anne Koch-Christensen, skal projektet give eleverne en større tro på, at de kan lykkes med det, de går i gang med.

- Spillet hjælper dem til ikke at stirre sig blinde på detaljerne, men at se det store billede oppefra i helikopteren, siger hun.

Det er ifølge skolelederen på Langeskov Skole, Klavs Norup Lauridsen, nødvendigt, for børn i dag har på grund af historier om lykkelige liv på de sociale medier et misvisende billede af, hvad lykke er, mener han.

- De bliver påvirket og tror, at billedet, der bliver tegnet på de sociale medier, er sandheden, siger han og fremhæver, at det derfor er vigtigt at få lært de unge, at livet ikke kun er lykkeligt.

- Jeg ved godt, at vi er en af de lykkeligste nationer i hele verden, men vi er nødt til at kigge på det der lykkebegreb. Verden er også enorm hård, og man oplever sorg og krise. Det er helt normalt at være ked af det og at kede sig – det kan også være at dagen i morgen bliver endnu mere kedelig end i dag, siger han.

Økonomi, mobning og morgenmad

Ifølge undersøgelsen er det især søvnbesvær, som de fleste af de adspurgte elever oplever i hverdagen. 33 procent har svaret, at de ugentligt oplever at have svært ved at falde i søvn, mens 19 procent har svaret, at de hver dag oplever at have søvnbesvær.

Derudover giver undersøgelsen nogle indikationer på, hvorfor nogle unge mistrives - blandt andet fremgår det, at børn, der vurderer, at deres familie har færre penge end andre familier, oftere har symptomer på mistrivsel sammenlignet med andre børn. Det samme gør sig gældende i forhold til børn, der været udsat for mobning det seneste skoleår.

Undersøgelsen viser også, at børn, der har en dårlig start på dagen, mistrives i højere grad end andre børn - to ud af tre børn, der sjældent eller aldrig spiser morgenmad, har eksempelvis mindst et symptom på mistrivsel.