16x9

Tidligere betjent kalder det "et spil", når udviste ikke vil hjem: Når vi nærmer os destinationen siger de "tak for kampen"

Hvert år bliver tvangsudsendelser afbrudt ombord på helt almindelige charterfly. TV 2 kan nu fortælle, hvad der sker, når udviste ikke vil hjem.

Da den afrikanske kvinde løftede sit hoved op, så politibetjenten pludselig, at hun havde smurt afføring ud i ansigtet. Det sad på kinden, munden og halsen.

Hun havde også afføring på sin bluse og jakke.

De var lige kommet ud af politiets bil, der holdt tæt på bagindgangen til det fly i Københavns Lufthavn, som kvinden skulle tvangsudsendes i.

Men da politibetjenten så afføringen, slap hun taget om udlændingens venstre arm.

Kvinden kastede sig herefter ned på jorden, mens hun græd og råbte, at hun ikke ville med flyet. Og til sidst måtte politiet aflyse.

Aflyste udsendelser

De seneste tre år har der været lige under 500 såkaldte ledsagede udsendelser. Det vil sige, at politiet har fulgt den afviste udlænding hele vejen til slutdestinationen.

TV 2s aktindsigt omfatter 34 sager fra samme periode, hvor en ledsaget udsendelse er blevet aflyst på grund af udlændingens adfærd.

Selvom langt de fleste tvangsudsendelser fra Danmark foregår helt uden dramatik, er der hvert år adskillige tilfælde, hvor det ligesom i denne sag fra september går galt.

TV 2 har fået indsigt i 34 sager fra de seneste tre år, som viser, hvor langt nogle udviste er villige til at gå for at undgå at blive sendt hjem. De har alle fået afbrudt deres udsendelse på grund af deres "adfærd".

I én sag spyttede en udlænding blod efter betjente og på flyets vægge. I en anden blev en betjent bidt i hånden. Og så er der alle dem, der skrigende og sparkende blev båret op ad flytrappen i hænder og fødder. Eller simpelthen stak af.

TV 2 har talt med nogle af de indsatte i Udlændingecenter Ellebæk, som står til at skulle forlade Danmark, men som nægter at rejse frivilligt. De fortæller, at de frygter, hvad der venter dem i hjemlandet - også selvom de danske myndigheder har vurderet, at det er sikkert for dem at rejse.

Herunder får du et indblik i journalerne, der beskriver nogle af de voldsomme episoder, der er foregået på charterfly, som indtil nu ikke har været kendt for offentligheden.

Slugte barberblad og råbte "Allahu akbar"

square to 16x9
Udlændingene på centrene Ellebæk, Sjælsmark og Kærshovedgård har fået udleveret engangsskrabere af denne type til barbering. Billedet har Kriminalforsorgen sendt til TV 2. Foto: Kriminalforsorgen

“Jeg vil hellere dø her i Danmark”, lød det fra udlændingen, da politiet i slutningen af januar 2017 hentede ham i Udlændingecenter Ellebæk, hvor afviste asylansøgere, som ikke har gjort noget kriminelt, men som nægter at rejse frivilligt, sidder frihedsberøvet.

Politiet var forberedt på, at manden ville modsætte sig udsendelsen.

Han råbte om “død og ødelæggelse" og bad til samtlige guder. Han råbte “Allahu Akbar” (Gud er stor, red.) og andre ting, som politiet ikke forstod

Uddrag fra journalen

Han blev iført ble, da politiet skønnede, at toiletbesøg under rejsen ville skabe "store problemer" eller “være umuligt”. Udlændingen blev også bedt om at åbne munden, men politiet kunne konstatere, at han ikke havde skjult noget i mundhulen.

Herefter blev udlændingen iført et såkaldt sikringsbælte, som er en magtanvendelse, der bruges til at gøre udlændingen mindre mobil. Politiet kan for eksempel sikre sig, at udlændingen ikke kan bruge sine hænder til at slå ud med. Eller sine fødder.

Da politiet nåede lufthavnen, og var på vej ombord på flyet, lod manden sig falde. De ledsagende betjente tog derfor fat om benene på udlændingen og bar ham - “uden problemer” - op ad trappen, hvorefter han blev placeret i sæde 31C bagerst i flyet.

En af betjentene bemærkede, at én af flyets ansatte stod og græd, mens manden blev båret ind.

Betjente må ofte bære udlændinge ombord på flyet i hænder og fødder.
Betjente må ofte bære udlændinge ombord på flyet i hænder og fødder. Foto: Christoffer Laursen Hald / Illustration

Og så snart udlændingen var blevet sat ned, eskalerede situationen. Han skubbede sig ud af sædet og begyndte at skrige højere og højere.

Han råbte om “død og ødelæggelse" og bad til samtlige guder. Han råbte “Allahu Akbar” (Gud er stor, red.) og andre ting, som politiet ikke forstod, fremgår det af journalen.

Råbene vakte uro hos kaptajnen, der gjorde opmærksom på det utrygge personale. Politiet forklarede, at det var deres erfaring, at tvangsudviste faldt til ro, så snart flyet var i luften, men det var ikke nok til at berolige kaptajnen, som efter få minutter måtte meddele, at han grundet utrygheden ikke kunne have dem med ombord.

Imens råbte udlændingen stadig, at han ville dø.

Han forklarede, at han havde taget et barberblad fra en skraber. Vi beroligede ham med, at vi før havde forsøgt udsendelse af andre personer, og når de efterfølgende var blevet undersøgt af en læge, havde vi fået den oplysning, at det normalt ikke er forbundet med livsfare

Uddrag fra journalen

To betjente bemærkede, at han tyggede på noget. Det lykkedes dem at åbne mandens mund, hvor de fandt nogle små, metallignende genstande.

Udlændingen fik at vide, at politiet ville afbryde tvangsudsendelsen, men han var stadig urolig på grund af de metaldele, han havde slugt.

Han forklarede, at han havde taget et barberblad fra en skraber. Politiet beroligede ham med, at de ville køre ham til undersøgelse på et nærliggende hospital, og at de før havde forsøgt udsendelse af andre personer, og når de efterfølgende var blevet undersøgt af en læge, havde de fået den oplysning, at det normalt ikke er forbundet med livsfare.

Ifølge politiet ville barberbladet under normale omstændigheder blive indkapslet og opløst i mavesækken.

Død efter at have slugt barberblade

Politiet har altså prøvet det med barberblade før. I november 2017 døde 34-årige Resa Arfi af et hjertestop i forbindelse med en tvangsudsendelse til Algeriet, efter at have slugt to barberblade.

Det var det første og indtil videre eneste dødsfald i forbindelse med tvangsudsendelser.

Men i det hele taget har politiet set mange eksempler på, at udlændinge skader sig selv for at forhindre en udsendelse.

Det fortæller den nu pensionerede kriminalassistent Michael Beck, som indtil i foråret har deltaget i udsendelser i 29 år.

- De kan banke hovedet mod ruden, forsædet eller ned i armlænet for at få en rift, som gør, at de skal have behandling, siger Michael Beck.

Og hertil kommer så barberblade:

- Det er engangsskrabere, hvor de tager de her små blade ud og gemmer dem. Det kan være i tøjet, det kan være med tape på kroppen, det kan være mellem fingrene eller i munden.

Og hvad er formålet med at gemme dem?

- At man på en eller anden måde kan snitte i sig selv, så det bløder. Hvis det ser voldsomt ud, vil man som regel få den aflyst.

Det sker dog også, at de retter deres vrede mod de ledsagede betjente. Det sker blandt andet ved bid, nikke skaller, sparke og slå, men det er også sket, at de har brugt barberbladene mod betjentene, siger Michael Beck.

Spytter blod og skræmmer små piger

square to 16x9
Nogle gange kommer politibetjente lettere til skade ved tvangsudsendelser. Foto: Christoffer Laursen Hald / Illustration

I en sag fra januar 2017 var politiet også forberedt på, at de skulle tvangsudsende en udlænding, som bestemt ikke havde lyst til at rejse. Denne gang til Libyen.

Ifølge journalen havde udlændingen en tendens til at være ”usamarbejdsvillig og truende”.

Inden udsendelsen havde udlændingen udtalt, at han ville gøre alt for at modsætte sig, så politiet havde denne gang udtaget fire betjente til at følge ham hjem.

I denne sag gav politiet - ligesom den forrige - udlændingen et såkaldt sikringsbælte på, så hans hænder og albuer var fikseret. Ifølge journalen betød det også, at en politimand måtte gå på hver side af udlændingen på vej ud til bilen, der skulle køre dem til lufthavnen, så han ikke faldt.

Ved ankomst til lufthavnen gik udlændingen stille og roligt ned ad gangen i flyet. Han skulle sidde i den bagerste del, på række 27.

Række 27
Række 27 Foto: Christoffer Laursen Hald / Illustration

Men da de andre passagerer kom ombord, begyndte stemningen at ændre sig. Udlændingen hidsede sig ifølge politiet mere og mere op.

Situationen blev ikke bedre af, at der på række 25 sad to små piger på cirka fem år med deres far. Pigerne var skræmt fra vid og sans over udlændingens højrøstede og voldsomme adfærd.

Uddrag fra journal

Han begyndte at brokke sig over rejsedokumenterne, som ifølge ham ikke var de rigtige, men politiet tolkede det som et påskud for at piske stemningen op.

Det hele endte i tumult.

Udlændingen forsøgte at rejse sig, mens de to politimænd på hver side af ham forsøgte at holde ham i ro.

Alt blev observeret af de andre passagerer.

Situationen blev ikke bedre af, at der på række 25 sad to små piger på cirka fem år med deres far. Pigerne var skræmt fra vid og sans over udlændingens højrøstede og voldsomme adfærd.

Dét fik flyselskabet til at tage kontakt til betjentene, der fik besked om, at de måtte stige af flyet og aflyse udvisningen.

Det fik dog ikke udlændingen til at slappe af.

Ifølge politiet bed han sig selv i læben, hvorefter det begyndte at bløde. Herefter spyttede udlændingen først en betjent i hovedet. Derefter spyttede han ud i flyet.

Der var blodsprøjt helt op på loftet og lågerne til håndbagagen, ligesom der var blod på sæderyggen foran udlændingens sæde. Han sagde "I will find you in Birkerød and then you will see what happens", viser uddrag af journalen.

"Tak for kampen" til betjentene

Det er langt fra unormalt, at en rolig udsendelse ændrer karakter på et splitsekund. Det sker typisk, når politiet fører den afviste ombord på flyet, siger Michael Beck.

- Fra det ene øjeblik til det andet, ændrer de fuldstændig karakter og tænder helt af. For det er dér, deres chance er. Det er dér, de skal sørge for, at de ikke bliver sendt ud.

Den pensionerede kriminalassistent kalder flere af udsendelserne for "et spil":

- Når man er i flyet oppe i luften, så falder de jo til ro, for så ved de, at så virker det ikke at lave ballade mere. Og når man nærmer sig destinationen, er der rigtig mange af dem, der siger "tak for kampen", siger han.

- Så det er jo ikke noget personligt mellem os og dem.

I hovedparten af de sager, som TV 2 har fået indsigt i, aflyses udsendelsen på grund af hændelser i et fly.

Det kan dog også opstå langt tidligere.

En pose med afføring gemt til lejligheden

square to 16x9
En tvangsudsendelse kan også aflyses før man overhovedet når til flyvepladsen. Foto: Christoffer Laursen Hald / Illustration

På kameraet uden for cellen kunne politiet se, at udlændingen lå helt stille på gulvet på maven med ansigtet nedad.

Mandens bagage var pakket og klar til afgang i en stor kuffert og tre store sække, men det var hovedpersonen ikke.

Betjentene var på forhånd blevet advaret af personalet, da de ankom til Ellebæk.

Og da de åbnede døren til den lille, slidte celle bredte en stank af afføring sig.

Ifølge politiet var der smurt afføring ud overalt på gulvet. Udlændingen havde smurt afføring på hele kroppen og i håret.

Da en betjent spurgte, hvad i alverden han lavede, vendte han ifølge journalen ansigtet mod betjenten og råbte vredt: “You wanna kill me!?”

Betjenten kunne også konstatere, at udlændingen havde afføring i hele ansigtet.

På gulvet lå en iturevet pose, der ifølge betjenten så ud til at være "gemt til lejligheden…”.

Betjentene vurderede, at det ville tage for lang tid at gøre udlændingen ren, hvis de skulle nå flyets afgangstidspunkt.

Derfor blev udvisningen aflyst.

Udlændinge udveksler erfaringer

Michael Beck har selv oplevet en udlænding, der smurte sig ind i afføring, da vedkommende var på toilettet. Og aktindsigten TV 2 har fået, viser ligeledes flere eksempler.

Der er et klart formål med det, siger den pensionerede kriminalassistent:

- Det er et håb om at kunne få forlænget opholdet, eller måske få lov til at blive her.

Og når det lykkes, rygter det sig.

- Der er ingen tvivl om, at udlændingene erfaringsudveksler, når det er lykkedes nogen at få stoppet en udsendelse. Det kan vi se, siger Michael Beck, som for en sjælden gang har indvilliget i at stille op til interview for at få flere nuancer med i udsendelsesdebatten.

Som regel aftager urolighederne, hvis flyet når at komme op i luften.
Som regel aftager urolighederne, hvis flyet når at komme op i luften. Foto: Christoffer Laursen Hald / Illustration

Ofte hører man nemlig om, at politiet er "voldsomme", siger han. Der er således anvendt magt i 80 procent af de afbrudte sager, som TV 2 har fået indsigt i.

Men politiet har pligt til at anvende "den fornødne magt", hvis en udlænding modsætter sig en udsendelse, og det kan se voldsomt ud, siger Michael Beck. Men fordi udsendelsen ofte er "et spil", synes han, det ser mere voldsomt ud, når politiet bærer en modvillig person ombord på et fly, end det faktisk er.

Jobbet er ikke for alle, lyder det:

- Vi har jo også en hel del empati med dem, vi sender ud, for vi ved jo godt, hvad det er, de ikke vil ned til. Man kan godt forstå, hvorfor de sætter sig til modværge(...). Men vi må gå ud fra, at når deres sag har været igennem alle instanser, og at når man siger, at det er sikkert at sende personen hjem, at så er det også det.

Politiets magtanvendelser

Der findes flere former for redskaber til magtanvendelser, som for eksempel:

  • Et sikringsbælte, der spændes om livet, og som herefter kan fiksere personens hænder, albuer, knæ eller ankler.
  • Bleer.
  • Hjelme.
  • Strips.

Der bliver dog holdt opsyn med, om politiets anvendelse af magt foregår på den mest hensigtsmæssige måde. Det betyder blandt andet, at Ombudsmanden nogle gange fører tilsyn med tvangsudsendelserne.

I september understregede Ombudsmanden, at politiet løbende skal overveje, hvorvidt magtanvendelsen er nødvendig.

Udover fikserede arme, ankler, knæ og albuer, samt bleer, plastikstrips og hjelme, benytter politiet sig også af såkaldte atemi-tryk, som stammer fra japansk kampsport. Her er der tale om et tryk på en nerve, der sidder i et lille hulrum bag øret.

Hvis man trykker hårdt, kan man pacificere udlændingen i et forsøg på at skabe ro. Teknikken har tidligere været kritiseret af Den Uafhængige Politiklagemyndighed i forbindelse med en sag, hvor en kvinde blev delvist lam i ansigtet i en periode.

I flere af de 34 sager, som TV 2 har indsigt i, bliver atemi-tryk anvendt som magtanvendelse, når udlændinge bliver urolige i flyet.

Bed betjent i hånden

square to 16x9
I nogle tilfælde bliver politibetjente bidt af udlændinge under uroen. Foto: Christoffer Laursen Hald / Illustration

I en sag fra januar 2018 begyndte en tyrkisk mand også først at gøre modstand, da han var placeret i flysædet.

Han rejste sig pludseligt op og begyndte at råbe.

Blandt andet, at politimændene var terrorister.

Han råbte også noget på et sprog, som betjentene ikke forstod.

Politiet forsøgte at få ham til at sidde ned igen. Én betjent trak ham ned i sædet og holdt ham foroverbøjet, mens en anden betjent kom til for at hjælpe med at holde ham nede. Betjentene bad herefter udlændingen om at slappe af, men han blev ved med at forsøge at vriste sig fri.

Nu råbte udlændingen igen ifølge journalen:

- Jeg kan ikke få luft!

Betjentene forsøgte at få flysædets bælte spændt fast, men det lykkedes ikke, så i stedet forsøgte de sig med et atemi-tryk.

Det virkede dog heller ikke, og i tumulten fik udlændingen hænderne fri fra transportbæltet, som han var blevet iført, inden de steg ind i flyet.

Udlændingen greb ud efter en af betjentenes hænder, og fik fat i fingrene på betjentens venstre hånd. Derefter bed han hårdt i den.

Han forsøgte flere gange at få fat i betjentens hænder og forsøgte flere gange at bide i dem, viser uddrag af journalen.

Ifølge politiet tog konfrontationen ikke mere end ét til to minutter, men det var nok til, at flypersonalet sagde, at de ikke ville have dem ombord.

Da han fik at vide, at udsendelsen var aflyst, faldt han "lidt ned".

Kaptajnen siger nej

I langt størstedelen af de 34 sager, TV 2 har fået aktindsigt i, er det kaptajnen på flyet, der afbryder udsendelsen, og det genkender Michael Beck.

- Hvis kaptajnen skønner, at udlændingenes måde at være på, og den måde, vi forsøger at pacificere dem på, bliver for larmende og for generende for de andre passagerer, så siger de, vi er nødt til at gå af. Kaptajnen har den fulde råderet over flyet, så det er ham, der bestemmer.

Det skete også i denne sag:

Anden gang gik heller ikke

square to 16x9
Udsendelserne aflyses ofte, hvis passagerer eller personale bliver utrygge. Foto: Christoffer Laursen Hald / Ill

Kaptajnen kendte godt udlændingen, der var på vej ombord på flyet en junidag i 2017.

Han var nemlig også kaptajn to måneder tidligere, hvor det ikke lykkedes at sende udlændingen til Afghanistan.

Dengang var stemningen ellers god til at starte med, men i flyet begyndte manden at råbe, stritte imod og spytte efter en betjent, og dét var dråben for kaptajnen.

Denne dag, to måneder senere, var scenariet et andet.

Allerede kort efter sikkerhedskontrollen, som ligger i en særlig afdeling for politi og personale i Københavns Lufthavn, begyndte udlændingen at stritte imod.

Og da de nåede flyet, havde politiet allerede gjort brug af én magtanvendelse på grund af uro. De havde haft udlændingen nede at ligge på jorden, hvorefter han blev lagt i ”albuerem samt benrem”.

Alt dette fik kaptajnen at vide.

Et gennemgående træk i de 34 sager er, at det som regel er en kaptajn, der siger fra.
Et gennemgående træk i de 34 sager er, at det som regel er en kaptajn, der siger fra. Foto: Christoffer Laursen Hald / Illustration

Politiet fortalte også, at de forventede, at udlændingen ville råbe op og skrige. Det var dog betjentenes erfaring, at udlændinge som regel holdt op med at råbe, når først flyet var i luften.

Pludselig kastede udlændingen hovedet fremad, hvorved han med panden ramte tv-skærmen, der var monteret på sædet foran udlændingen.

Uddrag fra journal

Kaptajnen sagde, at han ville tale med sine kollegaer på flyet, men at han var nødt til at tage hensyn til dem og de øvrige passagerer på flyet.

Udlændingen blev placeret bagerst i flyet – igen flankeret på begge sider af politimænd.

Stewardessen stod omtrent 10 meter væk, og foran hende var de første passagerer så småt begyndt at finde sig til rette i flyet.

Pludselig kastede udlændingen hovedet fremad, hvorved han med panden ramte tv-skærmen, der var monteret på sædet foran udlændingen.

Det fik de to betjente til at forsøge at hive ham tilbage i sædet.

Udlændingen skreg højt, og forsøgte derefter at rejse sig fra sædet. Der var tre betjente ombord på flyet, og nu prøvede de alle at presse ham ned i sædet igen. I tumulten havde udlændingen også fået fat i fjernbetjeningen, som var fæstnet med en ledning.

Da han ikke ville give slip på den, forsøgte politiet at få ham til det ved at trykke ham mod næsen. Det reagerede udlændingen dog ikke på.

Under tumulten råbte en af betjentene pludselig op. Udlændingen havde bidt ham på oversiden af højre underarm.

Politiet måtte igen give op: Udsendelsen blev afbrudt.

Foregår ofte uden dramatik

Udsendelsen af en udlænding foregår oftest uden den store dramatik. Alene i 2019 har politiet udsendt i alt 2.032 personer.

De seneste tre år har der været lige under 500 såkaldte ledsagede udsendelser. Det vil sige, at politiet følger den afviste udlænding hele vejen til slutdestinationen.

TV 2 har kendskab til, at mindst 34 sager i samme periode er blevet afbrudt på grund af udlændingens adfærd.

Sådan foregår udsendelser

Der er overordnet tre måder at sende udlændinge ud af landet på:

  • Ledsaget udsendelse: Her ledsages udlændingen af politibetjente, hvilket typisk foregår med fly. Enten helt til hjemlandet eller til en transitdestination. I de fleste tilfælde er der tale om tvang, men den kan også være frivillig, for eksempel hvis udlændingen, flyselskabet eller myndigheder i et transitland ønsker det. 
  • Påset udsendelse: Her iagttager politipersonalet, at udlændingen forlader landet med bus, fly, tog eller skib.
  • Selv udrejst: Hvis der modtages dokumentation for, at udlændingen selv er rejst.

Kilde: Politi.dk

Selvom mange af de ledsagede udsendelser virker som "et spil" mellem udlændinge og betjente, er det dog langt fra alle, understreger Michael Beck. Han opfatter det sådan, at flere af de udlændinge, han har ledsaget ud af Danmark, reelt også frygter, hvad der venter dem i hjemlandet.

Men betjentene har et job at udføre.

- Vi prøver at sørge for, at det bliver så værdigt som muligt for dem at komme afsted. Vi sidder og spiser med dem og taler med dem, og vi tilbyder dem også at ringe til eventuelle venner og bekendte eller familie, inden de skal ud.

Især en slags sager gør indtryk:

- Alle sagerne er forskellige, men det er aldrig sjovt at skulle have grædende børn, eller børn, der ser deres forældre blive pacificeret eller fare op. Men vi bliver bare nødt til at gøre vores arbejde så godt som muligt.

Har du oplevet en udsendelse - eller har du andet at tilføje til historien? Så kan du skrive til journalisterne Sofie Synnøve Herschend og Sebastian Goos.