Samfund

Børn fik nok af forældrenes mobiler og lavede seks regler

Hvad hører børn egentlig, når du afviser dem? Læs psykologs forklaring nederst i artiklen, og se børnenes tegninger af fraværende forældre på mobilen.

Fraværende forældre, der ikke kan holde blikket og fingrene fra mobiltelefonen under aftensmaden, midt i filmhyggen eller på stranden under sommerferien.

Det er blot nogle af de situationer, som børn i 3.D på Fynslundskolen i Jordrup udenfor Kolding har lavet tegninger af.

Det er helt vildt, at man så ikke kan høre, hvad ens børn siger

Frederik Dall Collatz

Under temaet 'Børnenes Danmark' sætter TV 2 i denne uge fokus på emner, der optager børnene - og et af de emner er, at børnene savner nærværende forældre. I 3.D. føler børnene, at deres forældre ikke lægger mærke til dem, fordi mobiltelefonen hele tiden stjæler opmærksomheden.

Eller som det lyder fra Frederik Dall Collatz:

- Når de sidder med deres telefon, er det lidt, som om de ikke lægger mærke til en. Og man bliver sådan lidt indeni, når de ikke gider snakke med en. Det er mærkeligt, når de sidder på de sociale medier - det er helt vildt, at man så ikke kan høre, hvad ens børn siger.

Klassen lavede seks regler om forældres mobiler

Børnenes mobilregler

Forældrene bør lægge telefonen fra sig:

  1. Når vi spiser
  2. Når jeg kommer hjem fra skole og en time frem
  3. Når jeg laver lektier
  4. Når vi ser film/tv i fællesskab
  5. Når jeg læser læselektier
  6. Lige efter aftensmaden

Smilla Augusta Munk Hindbo har også oplevet, at mobiltelefonen under en hyggestund stjal opmærksomheden.

- Mig og min far skulle lave noget mad, og så spurgte jeg, hvor mange avokadoer der skulle i, og han svarede mig ikke første gang. Heller ikke anden gang. Men så svarede han mig. Jeg blev ked af det og trist, fordi han ikke gad svare mig. Det fik mig til at føle, at han ikke lagde mærke til mig, fortæller hun.

Smilla Augusta Munk Hindbo læser de seks regler, som 3.D på Fynslundskolen i Jordrup lavede i foråret, op. Video: Natali Braagaard

Det er blandt andet en situation som denne, der for seks måneder siden fik klassen, der dengang var en 2. klasse, til at lave et opråb med seks punkter til deres forældre om deres brug af mobiltelefonen.

- Når man skal koge pasta, svarer de første gang

TV 2 har besøgt klassen for at høre, om opråbet fik deres forældre til at lægge mobiltelefonen fra sig.

- Når vi kommer hjem fra skole, og de er hjemme, så spørger de altid lige, om vi har haft en god dag eller noget i stedet for at sidde og se på mobilen. Man bliver glad, når man lige taler med dem, når man kommer hjem, siger Smilla Augusta Munk Hindbo.

- Jeg skriver lige, siger Albertes mor, da de sidder og spiser morgenmad.

- Når vi står og laver mad og sådan noget, så bruger de dem (mobiltelefonerne, red.) ikke så meget mere. Det er godt, at vi har lavet dem (reglerne, red.). Nu føler jeg, det er lidt mere hyggeligt, når vi laver mad. Hvis man skal koge noget pasta, så svarer de én første gang, så man ikke skal sige det flere gange, siger Frederik Dall Collatz.

- De er blevet lidt bedre til at lægge deres mobiltelefoner væk, siger Oscar Grønhøj Vestergaard.

Alligevel har de fleste af børnene eksempler på, at mobiltelefonen inden for det sidste halve år har stjålet opmærksomheden - det har børnene lavet disse tegninger af:

Flere unge oplever ensomhed

Ifølge børnepsykolog Margrethe Brun Hansen er der god grund til at tage børnenes oplevelse af manglende nærvær og forældrenes fravær alvorligt.

Hun har gennem de seneste år i sin praksis oplevet en ny tendens: At flere i 20-årsalderen oplever ensomhed og mangel på fortrolighed.

- Når jeg spørger ind til deres barndom, fortæller mange af dem, at de har manglet nærhed og fortrolighed med deres forældre. Når de gerne ville tale med deres forældre, har de oplevet at blive afbrudt, eller at forældrene ”lige skulle” et eller andet, siger Margrethe Brun Hansen.

Margrethe Brun Hansen forklarer herunder, hvad børn hører, når forældrene for eksempel siger ”jeg skal bare lige” eller er optaget med mobiltelefonen:

Børnepsykolog: - Dét hører børn, når du afviser dem

Hvorfor er relationer afgørende?

- Forældre har en helt unik betydning for børns opvækst – det er de første dybe relationer, børn laver. Relationer og den måde, man knytter sig til sine forældre på, er i de første to-tre år altafgørende for, hvordan børn kommer til at opfatte sig selv. Har jeg ret til at være den person, jeg er? Har jeg ret til de følelser, jeg har? Har jeg ret til at sige de ting, jeg gør?

Hvad signalerer ”jeg skal bare lige”?

- Et barn oplever, at det er uinteresseret, og at forældrene diskvalificerer det, hvis barnet hele tiden bliver afvist. Hvis et barn eksempelvis hele tiden prøver at vise en klods: ”Prøv at se, far. Se!” Og far siger: ”Jeg skal bare lige” eller kun lige kigger op fra computerskærmen et kort øjeblik for at sige, at klodsen er fin, for så at kigge ned igen.

- Der er ikke en større smerte i mennesket, men især i børns liv, hvis man prøver at få kontakt og igen og igen bliver diskvalificeret, fordi forældrene bare lige hele tiden skal noget. Så bliver det til sidst hverdag for barnet, og barnet kommer til at tænke, at det egentlig ikke er særlig betydningsfuldt.

Hvad hører psykologen, børnene sige?

- Mange børn fortæller, at de føler sig ensomme. Og så oplever jeg noget forholdsvist nyt - unge omkring 20-årsalderen fortæller mig, at de i deres liv føler en utrolig stor ensomhed. At de ikke føler, at de har nogen fortrolige i deres liv.

- Når jeg spørger ind til deres barndom, fortæller mange af dem, at de har manglet en nærhed fra og en fortrolighed med deres forældre. Det har været et travlt liv, hvor de er blevet afbrudt eller har fået at vide, at forældrene lige skulle noget andet. De føler, at de har manglet rum og plads til, at de kunne sætte sig ned sammen med en forælder – og at forælderen lyttede til dem.

Hvordan sætter man børnene i første række?

- Børn kommer nemt i anden række i dag, og på en eller anden måde er det blevet noget, vi accepterer – vi har jo så travlt, siger vi. Og det kan børn godt mærke.

- Vi kan ikke undgå, at vi lever et liv, hvor der er fuld knald på. Vi arbejder, vi er af sted, vi er online – sådan er familielivet. Men børn søger en ø, hvor der er planlagt tid til at være du og jeg. Det kan være højtlæsning, samtale eller noget andet, som interesserer barnet. Børn kan godt lide, at man som forældre direkte siger: ”Jeg vil gerne være sammen med dig, så nu går vi ind på dit værelse og laver noget".

Mit barn gider ikke samvær – hvad gør jeg?

- Jeg hører tit forældre sige, at deres børn hellere vil sidde på værelset. Men det bliver vi nødt til at vende på hovedet. Når vi er færdige med aftensmaden, siger man som forældre, at man skal tjekke computeren eller ringe, for barnet går jo alligevel på værelset. Ja tak – men hvad tilbyder du som forælder i stedet?

- Børn ville elske, hvis forældrene lagde alt væk og indbød til hyggetid inden sengetid – en gåtur, en historie. Hygge er noget andet for børn end for voksne – hygge er der, hvor der er tid til samtale.

Hvordan gør børn opmærksom på sig selv?

- Forældre oplever tit, at børn kaster sig ned på gulvet, og at de ikke vil noget som helst. Når barnet på den ene eller anden måder forsøger at blive set, er det, fordi de ikke er blevet set. Når de kaster sig ned på gulvet, er det, fordi de nu 30 gange har prøvet at få deres forældres opmærksomhed – hvordan får de den bedre end at kyle klodserne hen i hjørnet, så de måske også rammer mor lidt?

- Mange af vores balladebørn eller de små hidsige – de forkælede, som vi kalder dem – kan være forvænt med slik, en ekstra video og noget lækkert tøj, men de er sandelig ikke forvænt med, at vi laver øer i vores liv, hvor vi er til rådighed for dem hele tiden.

Hvornår har børn fået nok opmærksom?

- Børn vil gerne have kærlighed, og de elsker at være sammen med os voksne. Fra det øjeblik børnene kommer ind ad døren om eftermiddagen, tænker de, om far og mor har tid til at lege. Børn er som små blomster. Når de har fået vand nok, går de ud og leger selv, for så har de ikke brug for os mere. Børn, der oplever, at man kommer hinanden ved, vil ikke rende rundt og på den ene eller anden måde råbe ”Se mig, se mig”. For de er blevet set.

- Så det er vigtigt for forældrene at sørge for, at børn bliver set, læst og forstået, så de kan mærke, at de er elsket, og at de kan regne med deres forældre. Hvis det sker, tænker børnene, at de er trygge, og at de kan gå ud og opsøge verden og få venner. Og de ved, at hvis der opstår problemer, så har de deres forældres fortrolighed, og at de kan fortælle om det, der gør allermest ondt i livet. 

Hvilke konsekvenser kan manglende nærvær have?

- Hvis børn ikke får masser af nærvær og har haft en fortrolighed med deres forældre, viser undersøgelser, at børnene senere hen i livet vil få det rigtig dårligt. De vil savne nærvær og få problemer med ensomhed. Men det kan også udvikle sig til mere end et savn. Det kan udvikle sig til at blive en social fobi eller en angst, der er så dyb, at man for eksempel lader være med at spise for meget.

- Det kan sætte sig som psykiske problemer.

Giver curlingforældre nok nærvær?

- Hvis forældre har en travl hverdag, er det nemmere at feje vejen for børnene, så de ikke vælter – det er nemmere at pakke deres skoletaske for dem og give dem en stang slik, hvis de er kede af det. På kort sigt skaber det fred og ro, men på langt sigt får vi nogle børn, som bliver uselvstændige, og som ikke kan klare en almindelig hverdag.

- Vi har ikke tid til at lære børnene, at der er begrænsninger i livet, og at der er nogle sociale færdselsregler. Men hvis børn ikke lærer dem, bliver de angste og usikre på sig selv og livet. Der er i dag en del forældre, der ikke har fået lært deres børn helt elementære sociale færdselsregler som for eksempel, at når vi sidder ved bordet, så taler vi sammen.

TV 2 har hele ugen sat fokus på 'Børnenes Danmark'.