TV 2 ECHO

Yussuf Poulsen opkalder nyfødt søn efter sin far, der døde af kræft

Landsholdsangriber Yussuf Yurary Poulsen mistede sin far til kræft, da han var fem år.

De gik altid i Fælledparken om søndagen.

Her spillede københavnere med afrikansk baggrund fodboldturneringer mod hinanden, mens familierne stod på sidelinjen og heppede og grillede.

Det var her, at lille Yussuf Yurary Poulsen blev præsenteret for fodbold. Ved at se sin far spille med sine landsmænd.

- Det er et super fedt minde. Det er det, jeg husker allerbedst fra min tid med ham, siger den nu 25-årige danske landsholdsangriber.

Yussuf Yurary Poulsens var kun fem år, da han mistede sin far, Shihe Yurary, til kræft.

Den 20. september blev landsholdsstjernen, der til dagligt spiller i den tyske bundesliga-klub RB Leipzig, selv far til en rask dreng.

Han og kæresten, Maria Duus, har besluttet at ære Yussufs far ved at opkalde sønnen Shihe efter ham.

- Det er lidt en kutyme, man har i min familie, i hvert fald på min fars side, siger han.

- Faktisk var det min kæreste, der foreslog, det skulle være sådan, fordi hun kendte til den historie. Så nu får min fars navn lov at leve videre det næste lange stykke tid, siger angriberen.

Yussuf Yurary Poulsens kæreste, Maria Duus, kunne man følge i serien 'Kærester med landsholdet', der blev vist på TV 2 Zulu.

Forstod ikke døden

Yussuf Yurary Poulsen var med familien på ferie i sin fars fædreland, Tanzania, da faren blev syg. Han havde smerter og måtte tage tilbage til Danmark, hvor han kom i behandling for endetarmskræft.

Han gik bort få måneder senere.

Det gik op for mig, at jeg havde glemt, hvordan hans stemme lød

Yussuf Yurary Poulsen, fodboldspiller

For femårige Yussuf var døden ikke rigtig noget, der var til at forstå.

- Men man lever med det, og selvom man ikke forstår det, kan man godt se, at han ikke længere sidder ved middagsbordet og ikke længere går i Fælledparken og ser fodbold.

Yussuf Yurary Poulsen dedikerer sine mål til sin afdøde far. Også da han scorede et af sit livs vigtigste mål i VM-kampen mod Peru sidste sommer.

Yussuf har levet størstedelen af sit liv uden sin far. Og med tiden forsvinder minderne.

I sommer så Yussuf en video af sin far. Det var første gang, han hørte sin fars stemme, siden han døde i 1999.

- Det gik op for mig, at jeg havde glemt, hvordan hans stemme lød. Det var specielt at finde ud af, at man havde glemt, hvordan en person lyder, siger han.

Vil være til stede for sine børn

Nu er angriberen så selv blevet far. Det er kun få uger siden, så han har ikke helt vænnet sig til tanken endnu. Men han nyder allerede familietilværelsen med sønnen og kæresten, som han friede til i sommer.

Og det, at han selv er vokset op uden en far, er noget, Yussuf Yurary Poulsen tænker over. For han har ikke en referenceramme for, hvilken far han gerne vil være, fortæller han.

- Men jeg vil være til stede så meget som muligt. Det kunne min far ikke gøre for, at han ikke kunne. Jeg håber, at jeg selv kan få lov at bestemme, hvor meget jeg har lyst til at være en del af mine børns liv, siger han.

Vigtigt at komme ud med følelserne

Yussuf Yurary Poulsen har aldrig forsøgt at gemme tabet af sin far væk. Han har tidligere åbent talt om, at han dedikerer sine mål til sin far, der flyttede til Danmark fra Tanzania, mens han arbejdede som sømand.

Jeg har en følelse af, at han stadig kigger med

Yussuf Yurary Poulsen, fodboldspiller

Selvom angriberen kun fik fem år med sin far, føler han, at faderen stadig er med ham.

- Man ved ikke, hvad der sker efter døden. Man ved ikke, om man er til stede i en eller anden facon. Jeg har en følelse af, at han stadig kigger med. Jeg tænker altid på ham, hilser altid på ham og takker ham, når jeg er på en fodboldbane. Så for mig er han stadig med.

Det har i det hele taget været vigtigt for Yussuf at tale åbent om tabet af sin far. Det tog han tidligt et bevidst valg om, at han ville. Også selvom det betød, at han i folkeskolen kunne blive ked af det, når han talte om det med sine klassekammerater.

- Det er vigtigt, at man kan komme ud med de tanker og følelser, man har om det, så det ikke er noget, man behøver at gå med selv hele livet, siger Yussuf Yurary Poulsen.