Kommuner føler sig magtesløse over for svineproducenter: - Vi er sat ud af spillet
Holbæk Kommune har tilladt udvidelser af svineproduktioner, de helst havde været foruden. Men de har ikke andre muligheder, siger udvalgsformand.
I Tingerup ved Holbæk har naboer i flere år kæmpet mod udvidelser af de svineproduktioner, der ligger i og omkring landsbyen.
De er generet af lugten og den tunge trafik, og nogle af dem er bekymrede for, om den luft, de indånder, kan have negative konsekvenser for deres helbred.
Kurt Palshøj mener for eksempel, at hans astma er blevet værre med årene.
- Når vinden kommer fra syd, kan jeg rigtig mærke det. Så kan jeg ikke få luft, men det er der ingen, der interesserer sig for, siger Kurt Palshøj, der bor tæt på en af landets store svineproduktioner.
Embedslægen inde over
Holbæk Kommune forsøgte i 2014 via Sundhedsstyrelsens embedslæge at få en afklaring på, om der er sundhedsrisici forbundet med at være nabo til en svineproduktion.
Svaret var ikke entydigt, for der findes ikke dansk forskning på området, men embedslægen skrev:
- Det er velkendt, at dampe, støv og aerosoler fra svinefarme kan spredes via luften til omgivelserne. Nogle dampformige stoffer kan indeholde sundhedsskadelige komponenter (...) , der alle isoleret set kan relateres til forskellige former for lungesygdomme og luftvejsirritationer.
Kurt Palshøj kan ikke bevise, at han er blevet mere syg af at bo tæt på en svineproduktion, men han mener, der er behov for, at politikerne undersøger problemet.
- De tænker kun på brændeovne, cigaretter og diesel, men de nævner jo aldrig noget om staldlugt i den forbindelse, siger Kurt Palshøj om politikernes prioriteringer.
Han og flere naboer har klaget til kommunen over potentielle helbredseffekter, lugtgener og tung trafik. Alligevel har Holbæk Kommune gentagne gange givet tilladelse til udvidelser af svineproduktioner i byen.
Kommunen kan ikke lave helhedsvurdering
Formanden for Holbæk Kommunes udvalg for Klima og Miljø mener, at det er blevet sværere at sige nej til udvidelser, hvis landmændenes ansøgninger lever op til den gældende lovgivning.
- Vi er faktisk sat ud af spillet, vi er nødt til at rette os efter Christianborgs lovgivning og det regelsæt, der er der, siger udvalgsformand John Harpsøe fra Dansk Folkeparti.
I lovbemærkningerne fra 2017 om husdyrbrugsloven står, at det er miljø- og fødevareministeren, der så vidt muligt fastsætter regler om tålegrænser, drift, tekniske løsninger, krav til placering med mere.
Dermed er det blevet sværere at lave de såkaldte helhedsvurderinger, hvor man kan tage et yderligere hensyn til omgivelserne, mener John Harpsøe,
Har I givet tilladelser, I helst ville have været fri for at give?
- Det har vi. Op til flere endda. Der er jo landmænd, som har det gode landmandskab, og som er rigtig gode til dialogen med lokalsamfundet, og så er der dem, der, undskyld jeg siger det, pisser på det, og det er rigtig ærgerligt, siger John Harpsøe.
Flere kommuner i opråb
John Harpsøe skrev i 2018 sammen med Holbæk Kommunes borgmester et brev til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, hvor de gjorde opmærksom på problemet.
Det samme gjorde Skanderborg Kommunes borgmester i juni i år.
- Det oplever vi som et stort problem, fordi vi som kommune reelt er kørt ud på et sidespor og ikke længere har mulighed for at tage hensyn til for eksempel landskab, miljø, natur og naboer på samme måde, som vi har i andre sager, skrev Frands Fischer, der er socialdemokratisk borgmester i Skanderborg.
Digitalisering har kostet
Kommunerne bakkes op af professor og miljøjurist ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse.
Hun fortæller, at landbrugspakken havde til formål at forsimple ansøgningsprocessen ved for eksempel udvidelser, så den blev langt hurtigere. Og det er sket på bekostning af lokale hensyn, mener hun.
- Før var der et lokalt skøn, hvor man lavede en reel vurdering af, om staldanlæg og omgivelser hang sammen. Den vurdering er i høj grad forsvundet. Der er ingen tvivl om, at landbruget har fået videre rammer, større fleksibilitet og lettere ved at lave ændringer i produktionen i den her proces, siger Ellen Margrethe Basse.
Greenpeace har gennemgået klager
Miljøorganisationen Greenpeace har spurgt landets kommuner, om de har fået klager fra naboer til svineproduktioner inden for de seneste fem år.
Det svarer 64 af landets 98 kommuner ja til, fortæller Kristian Sloth, der er landbrugspolitisk rådgiver i organisationen.
- Det er langt de fleste kommuner i Danmark, og nogle kommuner har fået helt op til tyve klager. Så alt tyder på, at der i hele landet sidder familier, der er plaget af det her, siger Kristian Sloth.
Minister vil ikke svare
Om Kurt Palshøjs symptomer skyldes, at han er nabo til en svineproduktion, er der ingen, der ved.
TV 2 har talt med en række naboer til svineproduktioner, og det er langtfra alle, der oplever symptomer.
Derfor er det vigtigt at undersøge, hvor udbredt det er, mener professor i miljø- og arbejdsmedicin ved Aarhus Universitet, Torben Sigsgaard,
- Jeg startede med at arbejde med landbrug for næsten 30 år siden. De enkelte enheder er blevet meget, meget større, og derfor er det formentlig også værre for dem, der bor i nærheden af dem, fordi de simpelthen har en meget, meget større produktion, siger han.
Miljøminister Lea Wermelin har ikke ønsket at svare på kommunernes kritik af reglerne i landbrugspakken.
Landbrugets interesseorganisation Landbrug og Fødevarer har ikke ønsket at give interview om deres syn på risikoen for helbredsproblemer hos naboerne til svineproduktioner eller behovet for en undersøgelse af det.