Dieseltog forurener fire gange mere end bilerne på H.C. Andersens Boulevard

ME-diesellokomotiver udsætter passagerer og personale for ultrafine dieselpartikler, der kan have en lang række helbredsmæssige konsekvenser.

Det skulle være godt for klimaet og bidrage til at nedbringe udledningen af alverdens skadelige partikler i den luft, vi indånder: At tage toget frem for bilen.

Men hvis du pendler med regionaltogene på store dele af Sjælland, er der en risiko for, at du udsætter dig selv for op mod fire til fem gange så mange ultrafine partikler, som hvis du tog ophold på Københavns mest trafikerede vej, H.C. Andersens Boulevard.

Det skriver Information.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Således viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at mængden af ultrafine partikler i de togvogne, der bliver trukket af DSB’s gamle diesellokomotiver, gennemsnitligt er på 212.000 partikler per kubikcentimeter , mens det tal på H.C. Andersens Boulevard er omkring 40.000-50.000 partikler per kubikcentimeter. Et omfang af partikler, der kan have sundhedsmæssige konsekvenser.

- Vores 29 testpersoner til undersøgelsen tog ophold i toget over tre dage af fem til syv timer hver, hvorefter vi kunne se svagt nedsat lungekapacitet og øget niveau af dna-skader i de hvide blodceller, siger Peter Møller, der er professor på Section of Environmental Health på Københavns Universitet og en af forfatterne bag det nye studie, til Information.

- Vi kan ikke sige noget om effekterne på længere sigt, og den øgede mængde af dna-skader var egentlig forventelig, fordi vi ved, at dieselpartikler giver dna-skader. Den nedsatte lungefunktion var også forventeligt, da det - ligesom hos rygere - er velkendt, at lungefunktionen falder hurtigere ved påvirkningen af partikler

For passagererne vurderer Peter Møller, at man vil genvinde den tabte lungefunktion igen. Om det vil have en effekt for personalet er ud fra studiets omfang "en spekulation", men Peter Møller skønner, at det "vil kunne have en effekt".

Dieselmotorer fra 1980'erne

Målingerne bag det nye studie blev foretaget i 2017 og 2018. Det skete på opfordring fra blandt andet DSB, der tilbage i 2014 fandt frem til, at der var et forholdsvis stort omfang af ultrafine partikler i togsættene, der bliver trukket af de såkaldte ME-diesellokomotiver, som har været i drift siden 1980’erne.

Og hvor DSB har været interesseret i at få belyst arbejdsmiljøet nærmere, havde forskere som Peter Møller også en generel interesse i at belyse omfanget af eksponeringen, da ultrafine partikler kan have en række helbredsmæssige konsekvenser.

- Konsekvenser ved stor eksponering af ultrafine partikler kan være, at det kan resultere i lungekræft, respirationsvanskeligheder hos KOL- og astmapatienter og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, siger Peter Møller til Information.

- Der er ingen tvivl om, at dieselpartikler er carcinogene (kræftfremkaldende, red.), siger Ole Hertel, der er professor og viceinstitutleder ved institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet og forsker i menneskers eksponering for luftforurening, til Information.

- Det bekræfter de præsenterede studier, hvor man viser dna-skader, som kan ses som forstadier til kræft. Heldigvis kan vores krop i de fleste tilfælde reparere dna-skader. Risikoen for at udvikle kræft bliver først for alvor større efter mange års udsættelse, siger Ole Hertel, der ligesom Peter Møller understreger, at man ikke ud fra disse studier kan sige noget sikkert om langtidseffekterne.

Mængden er størst forrest

Mængden af ultrafine partikler fra diesellokomotivet er størst i den forreste passagervogn, men de ultrafine partikler berører også luften omkring togstrækningen, hvor de opererer. Et af disse steder er Nørreport Station i København, hvor forskerholdet bag rapporten også har foretaget målinger. I forbindelse med undersøgelsen tog DSB diesellokomotiverne ud af drift i nogle dage - "og der var markant lavere mængde partikler på stationen, når der ikke var diesellokomotiver", siger Peter Møller.

De dage, hvor diesellokomotiverne opererede på stationen, blev passagerer på regionaltogsperronen udsat for 150.000 ultrafine partikler per kubikcentimeter, mens rejsende på dage uden diesellokomotiverne blev udsat for 20-30.000 ultrafine partikler per kubikcentimeter.

I dag er op mod 30 af diesellokomotiverne i drift. DSB planlægger at udfase dem omkring årsskiftet mellem 2021 og 2022 under forudsætning af, at Banedanmark har fået elektrificeret banenettet hele vejen til Næstved.

Men ifølge Per Schrøder, driftsdirektør i DSB, vil en række tiltag gøre lokomotivernes sidste leveår mere bæredygtige.

- Allerede i 2013 installerede man emmissionskit, som renser udstødningsgasserne. I 2014 lavede man nye filtre til klimaanlægget. Og efter den her nye undersøgelse blev lavet har vi justeret nogle ting, så vi bruger 70 procent mindre motorolie, der også sender mange partikler ud, og derudover har vi ændret katalysatorer, som gør, at vi nu har 55 procent mindre ultrafine partikler, der kommer ud, siger Per Schrøder til Information.

I november 2020 er det planen, at DSB skal modtage 26 nye ellokomotiver fra Siemens, som ifølge Per Schrøder bruger 40 procent mindre energi, end tilsvarende tog gør i dag.