Samfund

Børn helt ned til 10 år er i hverdagen bekymret over klimaet - kommer jeg til at blive stor?

Dansk klimaprofessor - og en af verdens førende eksperter - svarer på tiårige børns mange tanker og spørgsmål om klimaforandringerne.

- Kommer verden til at gå under, og kommer vi til at vokse op og få børn?

Spørgsmålet er stillet af tiårige Filippa Christensen. Og hun er ikke det eneste danske barn, der i en tidlig alder har store bekymringer og mange spørgsmål om klimaet. Det gælder ikke mindst i forhold til, hvordan verden kommer til at se ud, når børnene bliver voksne.

Jeg er bange for, at Jorden bliver et rigtigt slemt sted at være

Micah Kruckow

Under temaet 'Børnenes Danmark' sætter TV 2 i denne uge fokus på emner, der optager børnene. I den forbindelse har TV 2s otte regioner talt med elever i 6. klasse over hele landet – et børnepanel, hvor over 200 har deltaget.

Klima er på top tre over børns bekymringer

TV 2s otte regioner har talt med elever fra 6. klasse over hele landet – et børnepanel, hvor over 200 har deltaget. De er blevet spurgt, hvad der er vigtigt for at have et godt børneliv, og hvad der bekymrer dem.

Hvad skal der til for at få et godt liv?

  1. At vi passer på miljøet og klimaet
  2. At man har gode venner
  3. At mine forældre har tid til at være sammen med mig.

Hvad bekymrer dig mest i hverdagen?

  1. At nogen i min familie bliver ramt af sygdom
  2. Klimaforandringer
  3. Krig

Børnene er blevet spurgt, hvad der er vigtigt for et godt børneliv, og hvad der bekymrer dem.

Og netop klimaet ligger højt på listen, når det gælder begge spørgsmål.

Til TV 2 fortæller to børn på 11 og 12 år, hvad det er, der præcis bekymrer dem:

- Nogle fra min klasse gik rundt og sagde, at Jorden ville gå under om 12 år. Det gjorde mig rigtig bange. Jeg tror, at Jorden går under, men jeg ved ikke helt præcis, om det lige er om 12 år. Jeg håber, der går længere tid, siger Victoria Sønderkjøge-Hansen, der går i 5.h på Hillerødholmskolen i Hillerød.

Elever i 5.h på Hillerødholmskolen er bekymrede for klimaet. Lea Olsen står som nummer fire fra højre. Micah Kruckow står til højre for hende, og Victoria Sønderkjøge-Hansen sidder yderst til højre.

Fra hendes klassekammerat Micah Kruckow lyder det:

- Jeg er bange for, at Jorden bliver et rigtig slemt sted at være. De siger, at jo flere år der går, jo varmere bliver det på Jorden. Så føler jeg, at vi jo på et tidspunkt ikke vil være her, fordi det bliver så varmt.

- Hvis jeg var borgmester, ville jeg få folk til at fjerne skrald. Jeg ville nok bare hjælpe hele Bornholm og lade være med at fælde træer. Det er lidt ligesom i andre lande. Man skal lade være med at fælde alle de træer, for så er der bare mark, siger Valdemar Matz fra 5. klasse på Paradisbakkeskolen i Nexø.

Børn bliver bombarderet med farer

At børn helt ned til ti år bekymrer sig om klimaet i hverdagen, er ikke så mærkeligt, lyder det fra børnepsykolog Grethe Kragh-Müller, der er lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.

- Klimaproblematikken er virkelig meget fremme i øjeblikket, og fanden bliver malet på væggen. Det er meget forskrækkende for børn, som ikke kan sætte samme perspektiv på problemerne, som voksne kan, siger hun.

Man skal smide skrald i skraldespanden og ikke ved siden af, for så ryger det ud i havet, og så slår det dyr ihjel

Elliot Frost

Hun fremhæver, at klimaproblematikkerne optager børn på samme måde i dag, som frygten for en atomkrig og hullet i ozonlaget gjorde i 1970'erne og 1980'erne for datidens børn og unge. Alligevel er der én stor forskel i forhold til dengang og nu.

- Børn har i dag adgang til alle oplysninger i kraft af flere medier, som man ikke havde dengang. Det gælder også sociale medier. Og så inddrager man i dag børn lidt for tidligt i forhold til problemstillinger, som de ikke har mulighed for kognitivt at forstå, siger Grethe Kragh-Müller.

Når forældre taler med deres børn om klimaet, er det ifølge børnepsykologen derfor vigtigt, at man besvarer deres spørgsmål meget konkret.

- Man skal ikke lyve for dem, men man skal heller ikke indvie dem i, hvilke forfærdelige ting der kan ske, siger hun.

- Man skal smide skrald i skraldespanden

TV 2 har desuden talt med flere børn i 4. klasse på Skæring Skole i Egå om de tanker, de gør sig om klimaet. Udover et hav af spørgsmål om træer, plastikposer, isen på Island, biler, og hvad vi generelt kan gøre for klimaet, demonstrerer børnene også, at de i en alder af kun ti år har en stor viden om klimaet.

- Man skal smide skrald i skraldespanden og ikke ved siden af, for så ryger det ud i havet, og så slår det dyr ihjel. En lille plastikpose kan slå en sæl ihjel, siger tiårige Elliot Frost, der sidder sammen med sin ven Rasmus Nysom.

- Voksne skal jo også gøre noget for klimaet, i stedet for at det kun er børn, der skal, supplerer Rasmus Nysom, som derefter spørger:

- Hvorfor gør voksne ikke mere for klimaet?

Tiårige Elliot Frost og Rasmus Nysom fra Skæring Skole i Egå har mange tanker om miljøet. Video: Natali Braagaard

Drengene har også mange ideer til, hvad de voksne kan gøre anderledes.

- De kunne lære deres børn lidt tidligere at cykle, så de kunne begynde at cykle noget oftere. Men hellere almindelige cykler end el-cykler, siger Elliot Frost.

- Man skal hellere bruge strøm til lamper og sådan noget, siger Rasmus Nysom.

Klimaekspert: Oplys børnene, men fortæl dem ikke alt

Vi har vist børnenes mange spørgsmål til professor i klimaforandringer og glaciologi Sebastian Haugaard Mernild, der også er med i FN's klimapanel og er administrerende direktør for klimaforskningscenteret Nansen Center Bergen.

Han fremhæver ligesom Grethe Kragh-Müller, at børn ikke skal præsenteres for alle tal og skrækscenarier.

- Vi skal oplyse dem på børneniveau – tale med dem, men uden at skræmme dem, siger han.

Professor svarer på tiårige børns spørgsmål om klimaet

Hvorfor prøver vi at redde klimaet?

- Det gør vi, fordi vi siden 1950'erne og frem til i dag har set en menneskelig påvirkning af klodens klimasystem.

- Vi har set en stigende global middeltemperatur fra 1880 og frem til i dag, hvor den er steget med 1,1 grad. Vi ved, at selv ved en halv grads stigning af temperaturen, ser vi markante forandringer i klimaet i oceanerne, omkring verdenshavene og omkring isen både på land og i havet.

Professor i klimaforandringer og glaciologi Sebastian Haugaard Mernild er direktør for klimaforskningscenteret Nansen Center Bergen og medlem af FN's klimapanel.

Hvorfor er der så mange, der køber store dieselbiler?

- Ja, hvorfor gør folk det, når nu vi ved, at det er med til at tilføre atmosfæren yderligere drivhusgasser? Vi burde jo egentlig gå ind for en meget mere grøn transportform og mere kollektiv trafik - og i det hele taget kigge vores transportsektor igennem og finde ud af, hvordan vi kan optimere den og gøre den mere klimavenlig.

Går jorden under?

- Nej. Jorden går ikke under. Menneskeheden går heller ikke under, men vi står overfor nogle klimaforandringer, som forventeligt vil gøre vores temperatur betydeligt højere, når vi bevæger os mod år 2100. Det vil sige, at vi som mennesker og samfund skal klimasikre os, og vi skal klimatilpasse os mod de klimaforandringer, vi står overfor i fremtiden.

Hvorfor er der så meget is i Island og ikke i Danmark, Italien og Spanien?

- Det er, fordi vi har nogle gletschere på Island, som er opbygget af mængden af nedbør, som falder året rundt. Gletschere bliver opbygget om vinteren på grund af sne, som smelter om sommeren - hvis der falder mere sne, end der smelter, så bevæger de her gletschere sig frem. Og modsat, hvis der smelter mere sne, end der kommer om vinteren, så trækker gletscherne sig tilbage.

- Der er også gletchere i Italien i Alpe-regionen, og der er også et par enkelte i Spanien. Så vi ser gletschere i andre områder end i de arktiske regioner.

Hvorfor bliver det varmere? Og koldere?

- Klimasystemet har altid varieret. Vi har haft varmeperioder, og vi har haft kuldeperioder. Sådan har det været, men det, vi har ser siden 1880, er en temperaturstigning på 1,1 grad. Og specielt siden 1950’erne og frem til i dag ved vi, at en forøget koncentration af CO2 i atmosfæren er med til at gøre at meget af den energi, der kommer fra solen, har svært ved at slippe ud af jordens atmosfæresystem. Og det betyder, at vores verdenshave og nedre del af atmosfæren bliver varmet op.

Hvorfor kører folk så meget i bil? Hvorfor ikke cykle?

- Jeg synes, det er en god ide, at vi cykler noget mere. Det er ikke så klimabelastende som at køre i bil og bus eller at flyve. Så hermed min opfordring til alle: Pil cyklen frem og tag den på arbejde, til supermarkedet eller andre steder.

Hvorfor gør voksne ikke så meget for klimaet?

- Det er et godt spørgsmål. Jeg mener også, at mange voksne gør en del for klimaet - enten ved at lægge pres på vores politikere på Christiansborg eller ved at træffe nogle valg, som er klimabevidste. Det kan være i forhold til forbrug – hvad vi skal købe ind, når vi står ved køledisken. Det kan også være i forhold til et valg om at tage bil eller cykel på arbejde. Der er mange valg, man kan træffe.

Hjælper det, at man ikke køber plastikposer?

- Plastikposer er mere et miljømæssigt problem. Plastik flyder rundt i naturen og ikke mindst i verdenshavene. I et miljømæssigt perspektiv ville det være godt at begrænse brugen af plastikposer, emballage, flasker og tuber.

I et klimamæssigt perspektiv er det klart, at hvis vi minimerer brugen af plastik, så bruger vi ikke den energi til at få plastik produceret eller transporteret fra fabrikken og hen til forbrugeren.

Men plastik er mere en miljømæssig ting end en klimamæssig ting.

Kan man i fremtiden lave biler, der kører på solceller?

- Der er jo lavet eksperimenter, hvor der er lagt solceller ovenpå tage af biler, men vi er ikke der endnu, hvor vi kan køre i biler med solceller på taget. Vi har elbiler, som jo forhåbentlig i fremtiden vil komme 100 procent fra solenergi, vandenergi eller vindenergi. Så vi er på vej mod at elektrificere vores bilpark og gå mod mere eltransport.

Hvad sker der, hvis vi ikke ændrer adfærd?

- Hvis vi ikke ændrer adfærd, vil vi se en global middeltemperatur, der ligger et sted omkring tre grader varmere end i 1880. Hvis vi bliver ved med at leve det liv, vi lever, og udleder drivhusgasser til atomosfæren, vil det være med til at forstærke drivhuseffekten. Vi vil se mere nedbør og flere klimaekstremer.

Hjælper det at ændre adfærd, hvis ikke også andre ændrer adfærd?

Godt spørgsmål. Vi skal selvfølgelig ændre vores adfærd, men vi skal også bede andre om det. Det gælder både i Danmark og globalt. Klimakrisen er ikke kun et dansk anliggende, vi skal have kloden med.

Skader det at bruge plastik, hvis man ikke smider det i naturen?

Plastik bruges indenfor mange dele af samfundet. Det er et svært spørgsmål, som man både kan svare ja og nej til. Det vigtigste er, at vi er i stand til at genbruge det plastik, der er, og at vi ikke smider det i naturen. Men så er vi mere ovre i de miljømæssige spørgsmål end i de klimamæssige.

Hvor mange træer skal vi plante, før det virker?

- Vi ved jo, at træer er en naturlig måde at trække CO2 ud fra atmosfæren. Der er kommet et studie, som fortæller os, at hvis vi skal neutralisere den klimaforandring, vi har set over det seneste årti, skal vi beplante et område, der svarer til Nordamerika og Europa i areal. Det er pænt mange træer, vi skal plante for at imødegå klimaforandringer.

Kommer jeg til at blive stor?

- Verden kommer ikke til at gå under, og I kommer selvfølgelig også til at vokse op og få børn. Men I kommer til at leve i et andet klima end det, jeg har levet i - et klima, der er varmere, vådere og mere ekstremt.

Hvad sker der, hvis det bliver for varmt?

Hvis temperaturerne stiger på kloden, og det gør de med en øget koncentration af CO2 i atomosfæren, så vil for eksempel isen i Grønland smelte endnu mere, end vi ser nu. Og så vil den bidrage endnu mere til et stigende havniveau.

Hvad betyder det, at vi sparer på vandet og genbruger poser?

Det med at genanvende ting og tænke på ressourceforbrug er en god ide, når vi taler klima. For jo mere vi kan genanvende, og jo mere vi kan genbruge ting, jo mindre skal vi producere. Og jo mindre vi skal producere, jo mindre energi bruger vi - og jo færre drivhusgasser udleder vi til atmosfæren.

11-årige: - I derude skal hjælpe

Børn og unges klimabekymringer og kamp for klimaet er især blevet personificeret af den 16-årige svenske pige Greta Thunberg, der 23. september holdt en dundertale ved FN's klimatopmøde i New York i USA.

Lea Olsen og Alice Christiansen, der går i 5.h på Hillerødholmskolen i Hillerød, opfordrer alle til at hjælpe med at opfylde de 17 verdensmål om klimaet. Video: Natali Braagaard

Men man behøver ikke være 16 år for at kræve handling af andre. Derfor videregives hermed en opfordring fra 11-årige Lea Olsen og Alice Christiansen, der går i 5.h på Hillerødholmskolen i Hillerød.

- I naturteknik har vi om de 17 verdensmål (for bæredygtig udvikling, red.), og dem vil jeg personligt rigtig gerne hjælpe med at opnå, og det synes jeg også, at I derude skal hjælpe med, siger Lea Olsen.

TV 2 forsætter hele ugen med temaet 'Børnenes Danmark'. Hvis du er barn, hører vi gerne fra dig: Hvad er det allerbedste ved at være barn i Danmark? Skriv til TV 2 på 1234@tv2.dk.