Samfund

Voldtægtsdømt kvinde med mandligt kønsorgan giver dilemma i dansk fængsel

Arkivfoto. Krimialforsorgen

Kvinden er født som intetkøn og vil ikke nøgenvisiteres af mandlige fængselsbetjente - men kriminalforsorgen fastholder at behandle hende som en ham.

En 58-årig indsat i Herstedvester Fængsel, der er interkønnet og juridisk en kvinde, har lagt sag an mod Kriminalforsorgen, fordi hun behandles som en mand.

Det skriver Radio24syv.

Den indsatte er født med både mandlige og kvindelige kønskarakteristika, og fik i 2015 foretaget et juridisk kønsskifte fra mand til kvinde. Men Kriminalforsorgen afviser at behandle hende som kvinde.

Det betyder, at hun afsoner sin straf i et mandefængsel, bliver kropsvisiteret nøgen af mandligt personale og omtales som ”han” af Kriminalforsorgen, fortæller hendes advokatfuldmægtige Frederik Blicher.

- Den her sag er principiel på flere områder, men særligt efter vores overbevisning i forhold til nøgenvisitationer. Der er intet i litteraturen eller lovgivningen, som fastslår, hvilket køn der er bestemmende for, hvem pågældende skal nøgenvisiteres af; er det kønsidentitet, juridisk køn eller biologisk køn, siger advokat Frederik Blicher til Radio24syv.

Han siger, at den indsatte finder nøgenvisitationerne ”nedværdigende”.

- Hun gør ofte protest imod det og siger, "jeg er født interkøn, jeg er en kvinde, og jeg vil gerne have, at det er en kvinde eller sundhedspersonale, der nøgenvisiterer mig", og det affejer de meget hurtigt, siger advokaten.

Det er her i Herstedvester fængsel i Albertslund, den 58-årige sidder fængslet.

Skiftede køn efter dom for voldtægt af kvinder

For 29 år siden fik den 58-årige indsatte en forvaringsdom for særlig grov voldtægt af en kvinde. Hun havde på det tidspunkt i forvejen en dom for voldtægt og et voldtægtsforsøg, hvor ofrene også var kvinder.

I 2009 blev hun prøveløsladt og begik i 2010 et bankrøveri. To år senere fik hun tilkendt en ny forvaringsdom, som hun afsoner i Herstedvester Fængsel.

I 2014 blev den danske CPR-lovgivning ændret, så det nu er muligt at få foretaget et juridisk kønsskifte uden at have fået en kønsskifteoperation. Det vil sige, at hvis en person, der er tildelt det mandlige køn, gerne vil være en kvinde, kan vedkommende få et kvindeligt CPR-nummer.

Daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager blev i den forbindelse spurgt, hvad det betød for opdelingen i fængslerne. Her svarede ministeren, at der i de enkelte tilfælde skal findes ”en mindelig løsning under hensyntagen til både den transkønnede og de øvrige indsatte”.

Et sikkerhedshensyn til kvinder

LGBT Danmark mener, at den konkrete sag er et eksempel på, at man ikke løser det ”i almindelighed”.

- Vi finder det absurd, at to statslige institutioner er så modsatrettede. Det er et problem, at Kriminalforsorgen ikke bruger de rette pronominer. Og at personen bliver kropsvisiteret af mænd og bliver holdt på en mandeafdeling. Og at vi ikke har fået en henvendelse fra Kriminalforsorgen om, hvordan man kunne indrette det på en anden måde, siger generalsekretær i LGBT Danmark Susanne Branner Jespersen til Radio24syv.

Institut for Menneskerettigheders teamleder i Køn og Identitet, Bjarke Oxlund, forklarer, at juraen ikke har klare svar på, hvordan myndigheder skal behandle folk, der har fået juridisk kønsskifte.

- Det er ikke særligt velbelyst. Det er ikke noget, der findes i menneskeretten, og det juridiske kønsskifte er noget, der blev vedtaget i Danmark og gennemført ret hurtigt. Det vil sige, at vi ikke har fået en lovgivning, som præcis fortæller os, hvordan man skal agere i eksempelvis en svømmehal, på et plejehjem eller andre steder, siger han til Radio24syv.

Han understreger, at der er et sikkerhedshensyn til kvinder, og at man derfor ikke kan se bort fra det biologiske køn.

- Fængsler er en særlig størrelse, og man skal huske på, hvorfor vi har kvindeafsnit. Det har vi ud fra et beskyttelseshensyn på binært køn – altså kvinder, som skal beskyttes mod overgreb af mænd, forklarer han.

Hensyn til orden og sikkerhed i fængslerne

I en mail til Radio24syv skriver Kriminalforsorgen, at afsoningsforholdene for indsatte, der har foretaget et juridisk kønsskifte, i "videst muligt omfang skal tage hensyn til de særlige forhold, der kan være omkring sådanne indsatte".

Kriminalforsorgen oplyser videre, at der også skal tages "hensyn til medindsatte og personalet", ligesom der også er et "hensyn til orden og sikkerhed i fængslerne".

- Dette gælder for eksempel ved afgørelsen af, hvorvidt en indsat skal placeres på en afdeling for kvinder eller en afdeling for mænd, og når der skal bestemmes, hvorvidt den indsatte skal visiteres af mandligt eller kvindeligt personale. I disse tilfælde vil der som hovedregel blive taget udgangspunkt i den indsattes biologiske køn, skriver Kriminalforsorgen.

Sagen skal for retten 4. maj næste år. Den indsatte kræver at blive behandlet efter de regler, som gælder for kvinder under sit ophold i fængslet, samt en erstatning på 80.000 kroner. Kriminalforsorgen har nedlagt påstand om frifindelse.