Samfund

Se billederne: Dannebrogsfly afviste russisk spionfly

Her ses det danske fly side om side med det russiske spionfly.

Det russiske fly kom aldrig ind i dansk luftrum.

Det danske F-16 fly, som er udsmykket som et dannebrogsflag, afviste mandag et russisk spionfly.

Det skriver Flyvevåbnet på sin Facebook-side, hvor de også har lagt en serie af billeder op.

Her ses det danske jagerfly i halen på det russiske militærfly.

Her betegner de også situationen om rutinemæssig.

- Flyvningen var en rutineopgave for afvisningsberedskabet, men det er sjældent, vi får så flotte billeder, så dem skal I også have, skriver Flyvevåbnet.

Det var et russisk fly af modellen IL-20M, der af NATO kaldes COOT-A.

Flyet er et såkaldt spionfly og har systemer installeret, der indsamle data.

På billederne fra Flyvevåbnet er det tydeligt at se, at det russiske fly med sine 36 meter lange skrog er noget større end det danske jagerfly, der til sammenligning måler 15 meter i længden.

Der er ikke tvivl om, at det russiske fly er noget større end det danske.

Størrelsesforholdet til trods kom det russiske fly ikke ind i dansk luftrum.

Forsvarets afvisningsberedskab blev i 2018 aktiveret 38 gange, hvilket er på niveau med tidligere år.

Malet i anledning af Dannebrogs fødselsdag

Det danske F-16 kampfly blev tidligere i år malet som Dannebrog i anledning af flagets 800 års fødselsdag.

På den lange bane er der tale om et fly, der ikke skal sendes i internationale operationer.

Flyet vil have Dannebrog på skroget og flyve som en del af afvisningsberedskabet i Danmark i resten af dets levetid.

Dog vil flyet også komme til udlandet i januar næste år, når det skal deltage i en opvisning for F-16 flyets 40 års jubilæum.