Samfund

TV 2 finder dansk plastaffald på dumpingsite i Malaysia

Dumpsite i Malaysia.

Eksperter har længe haft mistanken, men nu kan TV 2 fortælle, at dansk plast dumpes i Asien. Miljøminister kalder det ”dybt, dybt bekymrende".

Tusindvis af containere fyldt med plastaffald, som vi har sorteret til genanvendelse, bliver hvert år fragtet ud af landet.

Dels fordi vi ikke har teknologien til at genanvende det i Danmark, og dels fordi behandlingen af affaldet er dyr.

Indtil nu har det dog været nærmest umuligt at finde ud af, præcis hvor plastikskraldet ender.

Men nu kan TV 2 afdække, at en del af det dumpes i Malaysia, mens en anden del brændes under ukontrollerede forhold på fabrikker i Indonesien.

- Jeg bliver rigtig vred, og jeg bliver også ked af det. Det er jo noget, vi har haft en tese om – for jeg kan se, at mine kolleger fra Tyskland, Frankrig og Belgien har fundet affald derude – men det er første gang, jeg har set, at I står med dansk plast, siger Anne Aittomaki, der er programchef hos Plastic Change, og fortsætter:

- Jeg synes, det er en kæmpe falliterklæring.

Også professor Gang Liu fra Syddansk Universitet er glad for, at der nu er billeddokumentation for mistanken.

- Endelig har vi et visuelt bevis, siger han.

Chipsposer og rengøringsdunke

I minidokumentaren ’På sporet af dansk plastaffald’ rejser TV 2 blandt andet til et forladt industriområde i Pulau Indah, som ligger en time fra Malaysias hovedstad.

Her ligger bunker af plastaffald i og uden for bygningerne, og efter blot at have ledt i bunkerne i to minutter finder TV 2 det første danske, dumpede plast.

Der er chipsposer, isbøtter, vaskemiddeldunke, tandpasta og lignende husholdningsprodukter. Alle danske.

TV 2 fandt dansk emballage med teksten
Kims chipspose.

Men der er også plast fra mange andre lande:

- Vi har fundet plastikaffald fra mange lande her. For eksempel Storbritannien, Australien, USA, Tyskland, Danmark, Sverige, Finland og Frankrig. Det meste af det er husholdningsaffald, som ikke kan blive genanvendt, siger Heng Kiah Chin, miljøforkæmper hos Greenpeace.

Men det, vi ser, i den her dokumentar, det er dybt uacceptabelt, og det skal vi sætte en stopper for

Lea Wermelin, miljøminister (S)

Plasten er dumpet i det område, hvortil det tyske sorteringsanlæg Alba sidste år eksporterede syv containere med 150 tons plastaffald fra Vestforbrænding ifølge en aktindsigt fra Ingeniøren.

TV 2 kan dog ikke dokumentere, hvor plasten, vi finder, kommer fra, og altså hvordan den er havnet i Malaysia. Og Vestforbrænding har ikke ønsket at kommentere sagen.

Kina startede en plast-tsunami

Men Malaysia er langt fra det eneste land, der oplever, at plast bliver dumpet.

Flere sydøstasiatiske lande er nærmest druknet i engangsplast fra Europa og andre vestlige lande, siden verdens største importør af plastaffald, Kina, i januar sidste år satte foden ned og gjorde det ulovligt at importere plastaffald til landet.

I årene 1992 – 2016 har Kina importeret mere end 1 million tons plastikaffald, hvilket svarer til cirka 45 procent af alt plastikaffald i verden.

Vi bliver syge. Jeg synes ikke, det her er fair over for os. Hvorfor skal vi være jeres losseplads?

Jenny Lei, nabo til plastfabrik i Malaysia

Ifølge Greenpeace importerede Malaysia for eksempel - seks måneder efter Kinas forbud - mere end 830.000 tons plastaffald. Det svarer til al plastikforbrug i Danmark. I 20 år.

Problemet er dog, ifølge Greenpeace Malaysia, at omkring 91 procent af plasten, der importeres i Malaysia, enten bliver brændt, begravet eller efterladt i naturen:

- Der er en øget risiko for luftforurening på grund af afbrændingerne af plast, og grundvandet og floder er også blevet forurenet, siger Heng Kiah Chin, der er miljøforkæmper hos Greenpeace.

Syg af plast: - Ikke fair

I kølvandet på den øgede mængde af importeret plast i Malaysia er en stor illegal industri vokset frem, hvor plastaffald bliver brændt af på fabrikker. Typisk om natten.

Mange af de illegale fabrikker er stille om dagen, men arbejder i ly af nattens mørke.

Tæt på en af fabrikkerne i Malaysia møder TV 2 53-årige Jenny Lai, som fortæller, at hun ikke længere kan sove med åbne vinduer, og at hun har været nødt til at anskaffe sig en maske.

Hver dag får hun alvorlige hosteaffald, fortæller hun, og hendes lægejournal bakker hende op.

- Vi bliver syge. Jeg synes ikke, det her er fair over for os. Hvorfor skal vi være jeres losseplads, spørger hun.

Jenny Lai er nabo til en illegal fabrik, som brænder plast af om natten.

I samme nabolag bor femårige Ang Jia Thong med sin familie. Hun har været indlagt tre gange med vejrtrækningsproblemer, og i fire måneder har hun hverken kunnet komme i skole eller gå udenfor for at lege:

- Jeg kan jo ikke gøre andet end at håbe, at regeringen griber ind. For nu må jeg holde mit barn indendøre, og det føles, som om jeg holder hende fanget i et fængsel. Men hvad kan jeg gøre, spørger hendes mor, Jean Tei.

Femårige Ang Jia Thong har været indlagt tre gange med luftvejsproblemer på grund af plastafbrændingerne.

Plastbønder er glade for Danmarks skrald

Også i landsbyen Bangun i Indonesien finder TV 2 dansk plast.

I landsbyen bor omkring 4000 mennesker, og her har mange valgt at skifte titlen som ”risbonde” ud med titlen ”plastbonde”. Deres arbejdsdag fungerer ved, at lastbiler læsser importeret plast af hos dem, og herefter lægger plastbønderne det ud i solen, så det kan tørre, hvorefter de sælger det til de lokale tofu- og kiksefabrikker, som bruger det som brændsel.

Plastbjerg.

Arbejderne fortæller til TV 2, at de er tilfredse med importen af plast, fordi det giver dem mad på bordet.

Plasttørrer i Bangun.

Men der er grund til at være bekymret, siger den uafhængige miljøorganisation Ecoton i Indonesien, som for nylig har udgivet en rapport, der viser store helbreds- og miljømæssige konsekvenser ved plastindustrien i Bangun.

- Hver dag indånder de beskidt luft, og på lang sigt vil det have en negativ konsekvens for især børnenes helbred. Derude tænker folk meget på penge, så de ser helt bort fra de helbreds- og miljømæssige konsekvenser, siger Ecotons researchleder.

Minister: Det skal blive i Europa

I 2017 var det 48.000 tons af det plastaffald, vi havde sorteret til genanvendelse, der blev fragtet ud over de danske grænser.

Langt det meste plast eksporterer vi til Tyskland, men det, de ikke kan bruge her, eksporterer de videre til nye mellemmænd, der eksporterer det videre igen, og derfor er det meget svært at gennemskue affaldsstrømmen.

Men meningen har aldrig været, at det skulle ende i Asien, siger miljøminister Lea Wermelin.

Miljøminister Lea Wermelin(S) kalder TV 2s fund

- Jeg synes, det er dybt, dybt bekymrende, at vi kan se, at plastik fra Danmark forurener natur og miljø ude i verden, men jo også skader menneskers helbred, så det skal vi selvfølgelig have lavet om på, og dokumentaren viser jo meget klart, hvor stort et globalt problem vi står med, siger ministeren.

Hun lover at tage hurtig affære:

- Allerede i næste uge tager jeg det her problem op med mine europæiske kolleger i EU. Der er jo rigtig meget af det her, der er fælles regler, hvor vi skal sikre, at vi ikke eksporterer vores plastaffald til andre dele af verden – det skal blive i EU. Men det, vi ser i den her dokumentar, det er dybt uacceptabelt, og det skal vi sætte en stopper for.

Danmark har, ifølge Lea Wermelin, Europa-rekord i at producere plast, og derfor skal der også være et øget fokus på, at den plast, der bliver produceret herhjemme, kan genanvendes, tilføjer hun.

Plastic Change understreger, at det er vigtigt, at man fortsætter med at sortere sit plastaffald.