Samfund

Skandale om brystkræft breder sig - region indrømmer nye alvorlige fejl

Kvinderne fra gruppen med lavest risiko for brystkræft fik kun røngtenundersøgt brysterne. De fik ikke de to andre påkrævede undersøgelser. Arkivfoto. Christian Als / Scanpix Denmark

Kvinderne fik ikke påkrævede undersøgelser med ultralyd og lægetjek.

Skandalen om mangelfulde brystundersøgelser udvikler sig på ny.

Et større antal kvinder end hidtil antaget har i perioden 2013-2017 fået mangelfulde undersøgelser på Ringsted Sygehus i strid med de nationale retningslinjer for behandling af brystkræft.

Gruppen af kvinder blev ikke straks sendt til den rigtige form for undersøgelse på Ringsted Sygehus, selvom deres læge havde oplyst om konkrete symptomer på brystkræft. I stedet måtte personerne vente sammen med patienter, hvor behandlingen ikke hastede.

Hidtil har Region Sjællands koncerndirektør Leif Panduro Jensen ellers fastholdt, at kun kvinder fra "prioriteringsgruppe 3" - for eksempel kvinder med smerter i brystet og kvinder med øget genetisk risiko for brystkræft - var omfattet af skandalen.

Nu erkender Region Sjælland, at også kvinder, der helt uden tvivl burde have været i et hurtigt kræftpakkeforløb fra starten, er omfattet af brystkræftskandalen.

Det skriver Sjællandske.

Og flere lignende forløb vil sandsynligvis dukke op.

- Vi kan se, at der er to sager i de foreløbig 14 sager, som Patienterstatningen har afgjort, hvor der er sket fejl i visiteringen. Når Ringsted Sygehus fik henvisningen fra patientens praktiserende læge, var der symptomer, som betød, at kvinderne skulle have fået klinisk mammografi (alle tre undersøgelser, red.) inden for kort tid, siger Leif Panduro Jensen til Sjællandske.

Kvinderne fra gruppen med lavest risiko for brystkræft fik kun røngtenundersøgt brysterne. De fik ikke de to andre påkrævede undersøgelser med ultralyd og en læge, der gennemføler bryster og armhuler. De manglende undersøgelser skete ud fra en instruks fra den daværende ledende overlæge på røntgenafdelingen på Ringsted Sygehus.

De nye forhold er opdaget af Patienterstatningen.

Tre af landets fem regioner ramt

Tre af landets fem regioner er på nuværende tidspunkt omfattet af sagen om mangelfulde kræftundersøgelser, og flere tusinde danske kvinders journaler er blevet gennemgået.

I Region Sjælland, hvor hele sagen startede, har politiet sigtet regionen samt flere ledende medarbejdere på Ringsted Sygehus efter 300 tilfælde, hvor kvinder havde fået mangelfulde undersøgelser, og nogle senere udviklede brystkræft.

På Aarhus Universitetshospital (AUH) i Region Midtjylland har sagen ramt kræftopererede kvinder under 50 år og kvinder, som er arveligt disponeret for brystkræft. Begge grupper skal ifølge reglerne jævnligt undersøges med både røntgen og ultralyd samt tilses af en læge.

For flere hundrede kvinder i regionen er de i 2016 og 2017 af ”ressourcemæssige årsager” kun blevet tilbudt en røntgenundersøgelse.

På Odense Universitetshospital (OUH) i Region Syddanmark er 299 kvinder under 50 år, som var arveligt disponeret for brystkræft, også kun blev undersøgt med røntgen - ligeledes af ”ressourcemæssige årsager”.

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er 911 kvinder med smerter i brysterne desuden blevet undersøgt i strid med reglerne.

Regionsrådsformand vil til bunds i sagen

Heino Knudsen (S), regionsrådsformand i Region Sjælland, ser med stor alvor på de nye oplysninger fra Patienterstatningen.

- Disse nye oplysninger viser, at det store fokus, vi har fra regionsrådets side på at komme helt til bunds i denne sag, er rigtigt. Derfor er jeg også tilfreds med, at alle patientforløb bliver minutiøst gennemgået i samarbejde med patienterstatningen, siger regionsrådsformanden.

- Sagen er meget ulykkelig, som regionen på det dybeste har undskyldt overfor de berørte kvinder. Regionen har haft, har og vil fremover have fokus på at tage hånd om de berørte kvinder og tilbyde dem bedst mulig hjælp, ligesom der er fokus på at sikre kvaliteten i brystundersøgelserne nu og fremover, siger Heino Knudsen.

Sagerne om de mangelfulde tjek fik i maj Danske Regioner til at reagere. Her ønsker man at ensrette behandlingen.

- Det er meget vigtigt for os, at vi får handlet hurtigt og rettet op på det her. Der skal skabes enighed om praksis mellem afdelingerne, så usikkerheden for den enkelte patient mindskes, siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner.

Danske Regioner oplyser desuden, at de foruden brystkræftområdet også vil se på procedurerne inden for andre kræftområder, så en lignende situation ikke opstår igen.