Samfund

Efter fire måneders afslag giver Skattestyrelsen for første gang interview i sagen om udbytteskat  

Fagdirektør for Skattestyrelsens enhed for Særlig Kontrol, Steen Bechmann Jacobsen.

Den ansvarlige direktør i Skattestyrelsen mener, at man har indgået det bedst mulige forlig i sagen om udbytteskat.

Siden slutningen af maj har TV 2 forsøgt at få Skattestyrelsen i tale om det forlig, styrelsen i foråret indgik med udbyttesagens hidtil ukendte bagmænd og netværket omkring dem.

Som TV 2 i samarbejde med Politiken har afdækket i de seneste dage, har netværket omkring de to skatteadvokater Matthew Stein og Jerome Lhote trukket 4,1 milliarder kroner ud af Danmark.

Senest kunne TV 2 onsdag afsløre, at bagmændene og deres netværk får mulighed for at trække deres udgifter til at hente pengene ud af Danmark fra det beløb, de betaler tilbage til Skattestyrelsen.

Torsdag aften valgte direktøren for Skattestyrelsens enhed for Særlig Kontrol, Steen Bechmann Jacobsen, alligevel at stille op til interview med TV 2.

SE HELE INTERVIEWET HER:

Skattestyrelsens ansvarlige direktør svarer på spørgsmål om udbyttesagen.

I forligsteksten står der, at de udgifter, som bagmændene har haft til at få pengene ud af Skat, trækkes fra det samlede beløb, som de har fået udbetalt. Hvorfor får de lov til det, og hvordan er det kommet i stand?

- Det er forkert at udlægge det, som at de kan trække noget fra eller lave fradrag. Det, der er hele essensen i forliget, er, at de parter, som vi har indgået forliget med, har accepteret at betale tilbage krone for krone det, de selv har modtaget. Det resterende beløb, cirka 1,3 milliarder kroner, er et beløb, som undervejs i processen er tilgået andre parter.

Hvorfor er det ikke bagmændene, der skal kradse de penge hjem? Hvorfor er det Danmarks problem?

- Jeg ved ikke, om det er Danmarks problem. Vi har lavet et forlig, og et forlig er en aftale mellem nogle parter. I dette tilfælde går det ud på, at forligsparterne betaler tilbage, hvad de selv har modtaget, og så er de rent faktisk behjælpelige med at pege alle de steder hen, hvor andre parter i processen har modtaget beløb, vi kan gå efter.

Det, som mange mennesker synes er ulogisk her, er, at der står i forliget, at det er deres udgifter til svindlen, de må trække fra?

- Jeg kan sagtens forstå, at det er svært at begribe en sag, der er så kompliceret som dette her. Og jeg tror, at alle i hele landet - inklusive mig selv - er dybt forargede over, hvad der er sket i denne sag. Men det, vi må holde os for øje, er, at det er rigtigt godt forlig. Vi kan gå ud til disse parter og få det, de har modtaget.

4,1 milliarder kroner

Skattestyrelsen har hele vejen igennem forløbet fastholdt, at modparten i forliget fra maj i år samlet har trukket 2,9 milliarder kroner ud af Danmark.

Af forliget fremgår det dog, at bagmændene i gruppen har været involveret i at trække mindst 4,1 milliarder kroner ud af Danmark gennem et netværk af 80 pensionsfonde.

I har sagt, at dette omhandlede udbetalinger for 2,9 milliarder kroner. Men dette tal står ikke nogen steder i forliget. Til gengæld er der et bilag til forliget, hvor det tydeligt står, at pensionsfondene har fået udbetalt for mindst 4,1 milliarder kroner. Hvorfor har I sagt 2,9 og ikke 4,1?

- Det er en af de misforståelser, der har floreret de sidste dage. Det kan være svært at læse, hvis man ikke kender den fulde sammenhæng i beløbene. I forliget er der tale om et samlet beløb på 2,9 milliarder kroner. I øvrigt er der 19 andre pensionsplaner, som har tilbagesøgt på cirka 1,2 milliarder kroner. Og lægger man de tal sammen, har du beløbet på 4,1 milliarder. Men de 19 pensionsplaner er ikke forligsparter, og derfor indgår det samlede beløb 4,1 milliarder ikke i beløbet.

Hvis man kigger på, hvem der ejer de 19 pensionsplaner, så er 14 af dem ejet af personer, der er med i forliget, men som I ikke kan komme efter, fordi I har indgået et forlig med dem. Så giver det overhovedet mening at sagsøge de pensionsfonde, hvis I har fredet deres ejere?

- De 19 pensionsplaner er ikke forligsparter, og det forholdsvis mindre beløb, som forligsparterne har tilbagesøgt via de 19 pensionsplaner, indgår i det samlede forligsbeløb. Det vil sige, at der ikke er noget at lægge oven på det, som forligsparterne selv har modtaget.

I kan stævne dem for alle de penge, I vil, men det er vel ikke realistisk, I får meget ud af det?

- Vi laver ikke urealistiske skridt. Vi laver en meget grundig overvejelse forud for hver stævning, vi udtager. Det er derfor, vi har Kammeradvokaten og amerikanske advokater til at bistå os i denne komplicerede sag. Vi rejser de sager, hvor vi mener, vi kan komme igennem noget.

Koordinering af svar med bagmænd

Ifølge forliget skal I koordinere jeres presseudtalelser med jeres forligspartnere. Har I også gjort det med dette interview?

- Nu er det sådan, at forliget er omgærdet af en fortrolighedsklausul, hvilket er almindeligt i civilretlige forlig. Derfor er der mange ting i forliget, jeg ikke kan kommentere på. Jeg kan ikke kommentere nærmere på pressehåndetingen.

Men dette er den største svindelsag nogensinde i Danmark? Vil du kalde disse mennesker for svindlere, eller hvad vil du kalde dem?

- Jeg vil kalde dem forligsparter. Benævnelsen af dem, hvad enten det er ved navns nævnelse eller andet, er på ingen måde afgørende. Det afgørende i dette forløb angående forligsforhandlingerne har været at sikre den mest gunstige løsning for Danmark, at få så mange penge til Danmark hjem. Og det har vi fået med de 1,6 milliarder kroner.

Står du stadig inde for, at dette var det bedst mulige forlig, som man kunne opnå?

- Ud fra de oplysninger, som vi har på dette tidspunkt, og den meget grundige analyse og forarbejde, som vi har lavet fra Skattetyrelsen sammen med Kammeradvokaten, og de udenlandske advokater, er det et rigtigt godt resultat.