Samfund

Chimpanser i kjoler og japanere i optog - sådan har Zoo set ud de seneste 160 år

Zoologisk Have i København har gennemgået en utrolig udvikling igennem sin historie. Engang var menneskeaber i tøj intet særsyn.

Med nutidens øjne er både dyr og mennesker blevet nedværdiget i parken, som har fødselsdag i dag.

I dag er det 160 år siden, at Zoologisk Have i København for første gang slog dørene op og gav danskerne mulighed for at betragte eksotiske dyr som elefanter, aber og flodheste helt tæt på.

Dengang var det dog et markant anderledes syn på både mennesker og dyr, der prægede parken. Det viser en række historiske billeder, som Zoologisk Have har udgivet i dagens anledning.

Det var uværdigt.

KildeMads Frost Bertelsen, Zoologisk Have i København

Før i tiden blev dyrene nemlig generelt set som mindreværdige. Det fortæller dyrlæge Mads Frost Bertelsen fra Zoologisk Have i København:

- Menneskene var kongerne, og mange dyr blev udsat for en form for latterliggørelse, siger han.

Dyrlægen kalder det et forfærdeligt system, som vi heldigvis er langt fra nu.

Publikum kunne i 1908 følge med, mens en chimpanse spiste et måltid som et menneske.
Chimpansen blev opfostret til at opføre sig som et menneske, der eksempelvis kunne køre løbehjul. Den sidste chimpanse, der blev opdraget til at underholde de besøgende, hunnen Trunte, døde for to år siden, 45 år gammel.
Flodhesten var 1912 så tæt på de besøgende, at man kunne røre den.

Chimpanser i mennesketøj var i årevis et fast underholdende indslag i Zoologisk Have. Faktisk kunne man helt frem til 1980'erne holde sin fødselsdagsfest i haven og få en chimpanse med til bords.

- Der var tale om unger, der var taget fra deres forældre i naturen, og de var opfostret næsten som børn. Dyrene var formentlig i tvivl, om de var mennesker. Det var uværdigt.

Modsat blev rovdyrene og slangerne fremstillet som onde og faretruende væsener, og de indgik typisk i en form for skrækshow.

Man kunne komme helt tæt på dyrene, når dyrepasserne gik tur gennem parken - eksempelvis med løve- eller tigerunger. Og så var det tilladt at fodre flere af dyrene.

- De blev syge af det. Hvert år efter påske vidste man, at elefanten ville blive syg, fordi den havde fået så mange hvedeknopper af de besøgende, siger Mads Frost Bertelsen.

I 1960 var det stadig muligt at se dyr gå frit rundt i den zoologiske have i København.
En elefantskildpadde i 1947.
I fortiden var det ikke unormalt, at dyrepasserne bar på dyrene. I dag forsøger de at have så lidt menneskelig kontakt som muligt, så dyrene har en normal adfærd overfor mennesker.
Man kunne i starten af 1900-tallet få rideture på kamelerne i Zoo.

Udstilling af folkeslag

Noget, som også er langt fra nutidens zoologiske have, er de såkaldte folkekaravaner, som blev gennemført i starten af 1900-tallet. Her kunne de besøgende se folkeslag fra blandt andre Indien, Japan, Kirgisistan og Lapland, som boede i indrettede landsbyer i parken.

Nysgerrige danskere kunne følge med i, hvordan forskellige folkeslag lavede mad, passede deres børn og deres dyr og udførte forskellige håndværk.

På trods af at menneskene befandt sig i zoo, så var det ikke, fordi de skulle sammenlignes med dyr, fastslår lektor på Københavns Universitet Anne Folke Henningsen, som har forsket i udstillingerne.

- Udgangspunktet var, at det var oplysende, og man skulle lære om fremmede folkeslag. Men samtidig var det med til at placere folkeslagene i nogle kultur- og racehierarkier, fordi de blev set som tættere på naturen og mindre civiliserede end de europæere, som kom og så udstillingen, siger hun.

Forestillingen om sådanne udviklingshierarkier blev på den tid bakket op af videnskabsfolk, og en ide med udstillingerne var, at de danske besøgende, som kom forbi landsbyerne i stort tal, derigennem kunne få mulighed for at "se sig selv på et lavere evolutionært niveau".

Under deres ophold i zoo fik personerne fra de forskellige folkeslag løn. Zoo ved dog ikke, hvem personerne på billedet her er eller hvornår det er taget.
Zoo havde i 1902 besøg af et japansk optog i Zoo i forbindelse med deres folke-karavaner. Japanerne blev ifølge datidens anmeldelser af udstillingerne opfattet som et finere folkeslag, fortæller Anne Folke Henningsen, men et folkeslag
Zoo kender heller ikke årstallet for dette fotografi, som stammer fra en af de indrettede landsbyer.

Må ikke glemme fortiden

I dag går den zoologiske haves dyr i anlæg, der først og fremmest er indrettet efter deres egne behov - ikke de besøgendes. Og der har ikke været udstillinger med folkeslag siden starten af 1900-tallet.

Denne udvikling startede så småt i 50'erne og 60'erne. Her begyndte Københavns zoo at tænke på dyrenes livsvilkår og ernæring, så de levede længere og fik unger.

Det næste store skift skete i 80'erne, hvor man byggede anlæg, der afspejlede dyrenes naturlige levesteder og ændrede formidlingen, så der blev mindre fokus på sensation.

- I stedet for at sige: "Se den farlige chimpanse, den kan rive dine arme af", siger vi "prøv at se et fascinerende dyr, der lever i en kompleks familiegruppe", siger dyrlæge Mads Frost Bertelsen.

Det sidste store skridt er dog sket inden for de sidste 20 år. Her har man forstået langt mere om dyrenes adfærd og behov, fordi man arbejder målrettet med forskning og bevarelse af arterne.

Søelefanten Goliath besøgte den zoologiske have i 1937.
Billedet her af elefanterne Chang, Ellen og Kasper blev taget i 1908.

Intet ønske om ondskab

Men betyder det, at den zoologiske have i København dag er perfekt?

Nej, lyder det fra dyrlæge Mads Frost Bertelsen.

De historiske billeder er netop med til at minde om, at man skal blive ved med at kigge kritisk på den måde, man driver zoologisk have.

- Dengang, de blev taget, har man jo ikke tænkt, at man ville være ond ved dyrene. Det kan jeg ikke forestille mig. Man har bare ikke vidst bedre, siger han.

Zoologerne og dyrlægernes viden udvikler sig hver eneste dag, så de ved mere om dyrene, og hvordan det sikres, at deres adfærd og velfærd er i top.

- Det vil uundgåeligt betyde, at den måde, vi gør i dag, kommer til at ændre sig. Zoologisk have har været i konstant udvikling i 160 år, og den evolution vil fortsætte i årene der kommer, siger han.

Han håber, at zoologiske haver kan være med til at fascinere og skabe interesse for dyr, så mennesker engagerer sig i arbejdet for at sikre truede arter.