Risikoen for pandemier stiger – og verden er ikke klar
Den næste pandemi vil ifølge dansk ekspert sandsynligvis være en influenza-pandemi - det er ikke et spørgsmål om hvis, men hvornår.
Verdenssamfundet er ikke godt nok forberedt, når det gælder epidemier og pandemiers trussel mod verdens befolkning.
Det er ordene, som et panel bestående af internationale sundhedseksperter bruger i en ny rapport fra et uafhængigt overvågningsorgan i forhold til den globale parathed til at bekæmpe epidemier og pandemier.
Organet – Global Preparedness Monitoring Board (GPMB), der er blevet nedsat af FN – udgav onsdag sin første rapport, 'A World at Risk', om globale epidemier og pandemier. Og det er dyster læsning, for vi er farligt uforberedte, lyder det ifølge CNN i rapporten.
- Alt for længe har vi tilladt en cyklus med panik og forsømmelse, når det kommer til pandemier – vi øger indsatsen, når der er en alvorlig trussel, og så glemmer vi hurtigt alt om det, når truslen forsvinder. Det er tid til handling, står der i rapporten, som Verdensbanken og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er medforfattere på.
Ikke et spørgsmål om hvis, men om hvornår
Panelet peger blandt andet på influenza-pandemien fra 1918 – kaldet den spanske syge – som en global katastrofe, hvor op mod 50 millioner mennesker mistede livet. Hvis en lignende smitte ramte Jorden i dag, ville op mod 80 millioner mennesker nemlig dø.
Ifølge Tyra Grove Krause, der er afdelingschef for infektionsepidemiologi og forebyggelse på Statens Serum Institut, er den mest sandsynlige næste pandemi netop en influenza-pandemi.
Hun fremhæver, at en influenza-pandemi typisk vil opstå i Afrika eller Asien, hvor befolkningen ofte bor tæt sammen med dyr, og hvor en svineinfluenza eller fugleinfluenza kan sætte sig sammen med en sæsoninfluenza fra et menneske og danne et helt nyt virus, som hurtigt kan spredes mellem mennesker.
- Det er ikke et spørgsmål, om den kommer, men hvornår den kommer. Lige præcis influenza er vi dog rimelig godt forberedt på. Rapporten påpeger, at det også er vigtigt at være forberedt på det uventede – en helt ny virus, der måske også smitter på en anden måde, siger Tyra Grove Krause til TV 2.
Klimaforandringer bidrager til sygdomsrisiko
Der har altid eksisteret sygdomme, epidemier og pandemier, fremhæver rapporten, men en større befolkningstæthed og muligheden for at rejse overalt i verden indenfor 36 timer betyder, at sygdomme kan sprede sig hurtigt.
Mellem 2011 og 2018 registrerede WHO 1483 epidemier i 172 lande, herunder ebola og SARS, der er en akut luftvejsinfektion.
Samtidig bidrager klimaforandringerne til, at mygbårne sygdomme som denguefeber, gul feber og zika-virus kan blive spredt yderligere, som det er tilfældet med denguefeber, der lige nu er på sit højeste niveau nogensinde i Sydamerika og Indonesien, skriver CNN.
Fremskridt, men stadig "groft utilstrækkelig"
Tyra Grove Krause fremhæver, at SARS-udbruddet i 2003 viste, at det blev rapporteret for sent, og at landene reagerede vidt forskelligt på udbruddet med store økonomiske konsekvenser til følge. Derfor blev der i WHO-regi lavet en ny lov, der forpligtede alle verdens lande til at blive bedre til at opdage, rapportere og koordinere indsatsen i forhold til epidemier og biologiske trusler.
Men så kom ebola-udbruddet i Vestafrika i 2014, hvor det stod klart, at loven ikke virkede i praksis.
- Ebola-udbruddet blev opdaget for sent, der blev rapporteret for sent, og der blev handlet for sent, siger afdelingslederen på Statens Serum Institut.
Efterfølgende har WHO lavet en omstrukturering, og det uafhængige overvågningsorgan blev nedsat for at tage temperaturen på den globale parathed.
- Min opfattelse er, at der er en god udvikling i gang i forhold til at styrke landenes beredskab, ligesom det er et godt tegn, at der er nedsat et organ, der kan holde øje med det globale beredskab for pandemier.
Rapporten påpeger, ligesom Tyra Grove Krause, at verdenssamfundet har gjort fremskridt, når det gælder forberedelserne til nødsituationer.
- Men den nuværende indsats er groft utilstrækkelig, lyder det.