Går Jorden under om 200 år? Her er fire klimaforskeres svar
Fire klimaeksperter giver deres bud på løsninger, der kan afbøde klimaforandringerne.
Oversvømmede dagligstuer, knastørre græsplaner, vandingsforbud og svedende varme sommernætter.
De seneste år har danskerne skullet vænne sig til konsekvenserne af ændrede vejrforhold, der blandt andet er opstået som følge af menneskeskabt global opvarmning.
I resten af verden vidner skovbrande, forvildede isbjørne i byområder og udtørrede vandområder også om, at konsekvenserne af klimaforandringerne er globale.
Og det har skabt en stor bekymring hos danskerne.
Cirka en ud af seks danskere, 17 procent, frygter, at klimaforandringerne vil have udryddet menneskeheden om 100 år.
Det viser en undersøgelse lavet af Megafon for TV 2 i sommeren 2018.
Men hvordan ser fremtiden ud for menneskeheden? Går Jorden under om 200 år? Vil den være ubebolig for mennesker?
Det spørgsmål stillede TV 2 fire danske klimaforskere.
Her bliver det så varmt, at man dør af at bo der
Deres korte svar er nej. Tilføjet et kæmpe stort "men".
Mennesket vil næppe være en saga blot i 2219. Det er alle fire forskere enige om. Men vi skal forberede os på en helt anden jordklode.
- Vi uddør ikke, men det bliver mindre behageligt at være her. For os i Danmark bliver det ubehageligt med oversvømmelser, stormflod og nedbør, men for folk andre steder i verden vil det blive et spørgsmål om liv eller død, siger klimaekspert Ole Bøssing Christensen fra Danmarks Meteorologiske Institut.
Både han og flere andre klimaeksperter forklarer, at der med stor sandsynlighed vil være regioner rundt omkring i verden, der bliver ubeboelige.
I dele af Sahara og dele af det østlige Kina vil det blive så varmt, at man ganske enkelt vil dø, hvis man bliver der.
Det vil være kraftige hedebølger kombineret med høj luftfugtighed, der gør stederne ubeboelige.
Samtidig vil naturkatastrofer og global opvarmning måske kunne ødelægge afgrøder og infrastruktur.
I Danmark vil man, ifølge en af verdens førende klimaforskere Jens Hesselbjerg Christensen, også mærke konsekvenserne.
- Hvis vi ikke gør noget, risikerer vi måske, at vandstanden i København stiger med to meter. Men hvis vi gør noget, kan det være, vandstanden ”kun” stiger en halv meter nogle steder, siger han.
De fire klimaforskere er alle enige om, at den jord, vi mennesker i dag bor på, vil være blevet mindre som følge af oversvømmelser, hedebølge og naturkatastrofer. Og det vil skabe et pres på den jord, der stadigvæk er beboelig.
Sådan mindsker vi skaderne
Selvom fremtidsudsigterne er dystre, hævder alle fire forskere, at de er optimistiske, når det kommer til mennesket og Jordens fremtid.
Der kan gøres noget. Men vi har travlt, siger de. Vi skal have nedbragt mængden af CO2, der i øjeblikket er så høj, at vi ser en global opvarmning.
- Vi kan stadigvæk nå at ændre nok til at gøre en stor forskel. Hvem vil ikke gerne kunne fortælle den positive historie om 50 år og sige: "Jeg var med. Jeg gjorde en forskel", siger Lau Blaxekjær, der er forsker i klima og adjungeret lektor på Færøernes Universitet.
Ifølge forskerne er det især på samfundsmæssigt niveau, at der skal ske en række ændringer, hvis vi skal afbøde klimaforandringerne.
Fem forslag til, hvordan vi bremser klimaforandringerne
Stop med kulkraftværker
Omkring 80 procent af verdens energibehov bliver i dag dækket af fossile brændstoffer.
Fossile brændstoffer består af kul, olie og gas, der er dannet af døde dyr og planter, der levede for mange millioner år siden. De bliver brugt til produktion af en række ting heriblandt elektricitet, brændstof og fabrikering af produkter.
Problemet er, at det udleder en stor mængde kulstof, der skaber global opvarmning. Samtidig bruger vi de fossile brændstoffer så hurtigt, at vi ikke kan nå at ”spare dem op” igen.
Men vi skal væk fra de fossile brændstoffer. Det vurderer alle fire eksperter.
I stedet skal vi til at bruge vedvarende energi fra sol, vind og nedbør, som for eksempel solceller og vindmøller.
Isoler bygninger
I Danmark er vi, ifølge DTU-professor og klimaforsker Kirsten Halsnæs, gode til at isolere vores bygninger. Men rundt om i verden bruger man alt for meget energi på at opvarme utætte og dårligt isolerede huse.
- Llavenergivinduer, termostater på radiotorer og isolering af bygninger er noget af det, der hjælper os til at spare på energien, siger Kirsten Halsnæs, DTU-professor og klimaforsker.
Reducering af madspil
Hvert år smider danskerne mere end 500.000 tons mad ud. Det gigantiske madspild koster dyrt i CO2-regnskabet.
Det er nemlig både klimabelastende at producere maden og komme af med den bagefter.
Derfor er det vigtigt at se på madspild.
- Herhjemme ser vi allerede en række gode tiltag, for eksempel er supermarkederne begyndt at sælge billigt ud af varer, der har sidste salgsdato, fortæller Kirsten Halsnæs, DTU-professor og klimaforsker.
Lad os dele med naboerne
I Nordsøen har vi god mulighed for at bruge vindenergi, og i Sydeuropa kan man plastre dele af landskabet til i solceller. Måske skal man begynde at se på, om vi kan begynde at dele ressourcer med hinanden og lave en form for distributionsnet.
Alle lande skal ikke nødvendigvis supplere sig selv, siger Jens Hesselbjerg Christensen, klimaforsker og en del af FN's Klimapanel.Fra diesel til el
Der er lidt over en milliard biler registreret i verden. Og ifølge DTU-professor Kirsten Halsnæs bør vi se på, hvordan vi får færre biler på vejen. Og forsøge at gøre de biler, der er på vejene mere klimavenlige.
Derfor, mener hun, bør vi indføre flere små elbiler.
- Samtidig skal vi have flere folk fra busser og biler over i tog. Men det kræver måske, at man får billigere togtrafik, hvor et skifte kan betale sig for den enkelte person, siger hun.
I hele uge 37 sætter TV 2 og Danmarks Naturfredningsforening fokus på klimaforandringer under kampagnen 'Danmark planter træer'. Du kan læse mere om, hvordan du kan være med til at plante et træ, her.