Nationalbanken sænker renten

Med torsdagens fald tangerer renten den historisk lave sats fra 2015.

Nationalbanken sænker renten fra minus 0.65 til 0,75 procent.

Det oplyser Nationalbanken i en pressemeddelelse.

Dermed følger Nationalbanken i hælene på Den Europæiske Centralbank (ECB), som torsdag eftermiddag meddelte, at renten sænkes fra minus 0,4 til minus 0.5 procent, det laveste nogensinde.

Samtidig vil centralbanken begynde at opkøbe obligationer for 20 milliarder euro om måneden fra 1. november.

Håbet med ECB's rentenedsættelser er, at det vil tilskynde bankerne til at låne flere penge ud, hvilket igen skal sparke gang i økonomien, skabe vækst og øge en stagnerende inflation i eurozonen.

Koster bankerne dyrt

Den såkaldte negative indskudsbevisrente, som nu er faldet til minus 0,75 procent herhjemme, afgør, hvor meget det koster danske banker at have penge stående i Nationalbanken.

Jo lavere renten er, i dette tilfælde negativ, jo større er incitamentet for bankerne til at låne penge ud til kunderne i stedet for at have dem stående i banken. Dette har eksempelvis betydning for prisen på boliglån.

Ifølge Berlingske har bankerne herhjemme cirka 200 milliarder kroner stående i indskudsbeviser i Nationalbanken, og dermed kan et fald på 0,1 procent koste bankerne en samlet årlig ekstraregning på 200 millioner kroner.

Tangerer historisk rekord

Den danske krone er fastlåst til euro-kursen, og derfor havde flere økonomer på forhånd spået, at Nationalbanken ville følge ECB's eksempel og sænke renten.

Kilde: Nationalbanken

Med dagens rentefald tangerer indskudsbevisrenten den rekordlave sats, som den ramte i 2015.

- Det får rigtig stor betydning, ikke mindst når man kigger på boligejerne, siger TV 2s finanskommentator, Ole Krohn.

I en periode har der på kortvarige lån, eksempelvis flekslån, været sådan, at en negativ rente har betydet, at man paradoksalt nok har kunnet tjene penge på at låne penge. Den situation kommer med dagens udmelding til at fortsætte lidt endnu, vurderer Ole Krohn.

- For boligejerne var det en rigtig god dag. For bankerne var det en meget skidt dag, og de har reageret prompte. De holder stadig fast i, at de ikke ønsker, at private kunder skal betale for at have penge stående, siger han.

Til gengæld er det ervhverskunderne, der kommer til at betale. Nordea har meddelt, at erhvervskunder nu skal betale minus 0,75 procent for at have penge stående i banken. Nordea har altså sendt regningen for Nationalbankens rentefald direkte videre til kunderne.

- Det her gør rigtig ondt på bankerne, de har svært ved at tjene penge i det her ultralave rentemiljø, siger Ole Krohn.

Den nye rente træder i kraft 13. september.