Samfund

Man troede, der kun fandtes én - forskere finder to nye arter af elektrisk ål i Amazonas

Forskere har opdaget to nye arter af elektrisk ål, og den ene af dem gemmer på det kraftigste stød i dyreverdenen. Leandro Sousa / Ritzau Scanpix

Ufremkommelige egne kan stadig være hjemsted for større dyr, videnskaben ikke kender til.

I 250 år har man troet, at der kun fandtes én art af elektriske ål.

Men nu har et hold dna-forskere opdaget hele to nye arter i Amazonas’ flodsystemer.

Forskerne har udgivet deres resultater i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications. Ved at undersøge dna fra 107 ål fandt de ud af, at der var tale om så store variationer, at der var tale om tre forskellige arter - og ikke én som hidtil antaget.

Kan give dyreverdenens stærkeste stød

Elektriske ål lever i Sydamerika og bliver typisk omkring to meter lange. Forskerne bag studiet har kortlagt, hvordan de tre ålearter er forskellige i udseende og lever i hver deres område i Surinam, Guyana og Brasilien.

Den ene af de nyfundne ål med det latinske navn Electrophorus Voltai slår endda rekorden for kraftigste stød i dyreriget. Den kan nemlig afgive et stød på helt op til 860 volt. Det er langt over de 650 volt, man tidligere har målt hos elektriske ål, og ifølge forskerne gør det Electrophorus Voltai til den ”stærkeste levende bioelektriske generator”, vi kender til.

Den ledende forsker bag opdagelsen, Carlos David de Santana fra The Smithsonian National Museum of Natural History, mener, at fundet er et bevis på, at Amazonas rummer en større mangfoldighed af dyrearter, end vi kender til.

- På trods af menneskets indvirkning på Amazonas’ regnskov gennem de seneste 50 år kan vi stadig opdage kæmpe fisk som de to nye elektriske ålearter, siger han til The Guardian.

Opdager stadig store dyr

Med jævne mellemrum opdager forskere nye store dyrearter. For nylig blev en ny hvalart opdaget i havet ud for Japan, og så sent som i 2013 blev en hidtil ukendt tapir opdaget i Amazonas.

Det er efterhånden usædvanligt, at der bliver opdaget helt ukendte, større dyr, siger dna-forsker og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum Eline Lorenzen. Men det sker stadig med nogle års mellemrum og ofte i ufremkommelige områder som eksempelvis regnskov.

- Der er stadig områder i verden, der ikke er befolket eller er så tyndt befolket, at den viden, der er om den lokale fauna, aldrig kommer ud til de folk, der registrerer, hvad der findes, siger hun.

Dna er fremtidens metode

I tilfældet med de to nye ålearter, er der ikke tale om dyr, der aldrig før er blevet set. I stedet har forskerne undersøgt den elektriske ål, man i forvejen kendte til, og fundet ud af, at der var tale om tre forskellige arter.

Og det er sådan, man opdager mange nye arter i dag, fortæller Eline Lorenzen.

Førhen fandt man ukendte arter ved at gå ud i naturen og lede efter dyr, der ikke lignede eller opførte sig som arter, man kendte til. Men i dag sker landvindingerne i høj grad i laboratorier.

- Fremtidens måde at finde nye arter på er ved hjælp af dna og ved hjælp af små parametre inden for individer, som man bare ikke har lagt mærke til før, siger hun.

Nyere fund af store dyr

  1. En ny næbhval

    Så sent som i begyndelsen af september 2019 blev en ny hvalart fundet i det Okhotske hav nord for Japan. Hvalen er i familie med næbhvalen og er sortere og mindre end sine nærmeste slægtninge. Lokale fiskere havde længe kendt til den, men den var ikke tidligere beskrevet af videnskaben.

    Kilde: Videnskab.dk.

     

  2. Den lille tapir

    I 2013 kunne forskere præsentere fundet af dværgtapiren (Tapirus Kabomani). Dværgtapiren blev den femte kendte tapir-art og blev fundet i Amazonas. Den er med sine omkring 110 kilo mindre end de andre tapir-arter. Det store pattedyr blev fundet med hjælp fra indfødte stammer, der havde kendt til dyret i generationer.

    Kilde: Videnskab.dk.

  3. Den truede vietnamesiske okse

    I 1992 gjorde man et spektakulært fund i de vietnamesiske bjerge på grænsen til Laos. Et særpræget oksekranie viste sig at være en helt ny art, som videnskaben ikke kendte til, nemlig Vu Quang-oksen eller Saolaen. Først i 1999 blev den første gang set i live på et vildtkamera. Oksen er kendetegnet ved at have to parallelle, snoede horn og er i dag udryddelsestruet.

    Kilde: WWF, The Guardian.

  4. Orangutangen med det lille hoved

    I 2017 fandt forskere en ny orangutang-art dybt inde i junglen på den indonesiske ø Sumatra. Arten fik navnet Tapanuli. Det var dna-forskning, der afgjorde, at Tapanulien ikke genetisk passede med de to hidtil kendte arter, Borneo-orangutangen og Sumatra-orangutangen, men faktisk var sin egen art. Derudover havde den sit eget kald og et mindre kranie.

    Kilde: TV 2.