I dag skærpes straffen for at køre bil med håndholdt mobil markant - test dig selv i reglerne her

Kan bilens skærm betjenes ustraffet? Må telefonen ligge i skødet under kørsel, og må den bruges, når der holdes for rødt? Test dig selv nederst.

Nu skal det ikke længere kun give røde ører og en bøde at bruge håndholdt mobil under kørsel.

Fra i dag koster det et klip i kørekortet, hvis multitaskende bilister bliver taget med telefonen i hånden i stedet for hænderne på rattet.

Foruden mobiltelefoner omfatter forbuddet håndholdt brug af tablets, GPS’er, computere, smartwatches og walkie-talkier.

Den nye regel er allerede blevet anvendt. Klokken 7 i morges uddelte Fyns Politi for første gang et klip i kørekortet samt en bøde på 1.500 kr plus 500 kr til Offerfonden for at benytte håndholdt mobil under bilkørsel.

For at bruge udstyret lovligt kræver det, at udstyret er anbragt i en fastgjort holder i køretøjet, eller at man bruger det uden fysisk berøring af dets knapper eller display - eksempelvis via stemmestyring eller headset.

Hvordan bruger jeg mit udstyr lovligt?

For at det er lovligt at bruge mobiltelefon, GPS, tablet med videre under kørslen kræver det:

- At du betjener udstyret uden at røre dets knapper eller display. Du må altså gerne kigge på det, bruge stemmestyring, betjene eftermonterede knapper/display på for eksempel køretøjets instrumentbræt eller bruge headset.

- At udstyret er anbragt i en holder, der er fastgjort i/på køretøjet. Hvis udstyret er anbragt i en fastgjort holder, må du altså gerne trykke på knapperne.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Det nye tiltag skal og bør gøre en forskel, lyder det fra juridisk konsulent ved interesseorganisationen FDM Dennis Lange:

- Alt andet lige er respekten for at miste kørekortet – som klippet i kørekortet er første skridt imod – større end respekten for ”bare” at skulle betale en bøde, siger han til TV 2.

Det nye tiltag skal og bør gøre en forskel, lyder det fra juridisk konsulent ved interesseorganisationen FDM, Dennis Lange Video: Cæcilie Dohn Christensen

Indtil i dag var straffen, at føreren skulle betale 1500 kroner i bøde. Nu følger der altså også et klip i kørekortet med.

34 procent gør det

Manglende opmærksomhed på vejen er medvirkende til hver tredje dødsulykke i trafikken, viser tal fra Rådet for Sikker Trafik.

Og mobiltelefonen er ifølge FDM en af de helt store opmærksomheds-syndere.

- Det har alvorlige konsekvenser, og det er bare et øjeblik, der skal til, før det går galt, lyder det fra Dennis Lange.

Regler for håndfri mobil

- Personbil

- Lastbil

- Bus

- Motorcykel

- Lastbil

- Stor knallert og lille knallert

- Traktor

- Motorredskab

- Cykel

- El-løbehjul

- Andre små motoriserede køretøjer

- Ridende på hest

Alene sidste år sigtede politiet knap 22.500 personer for brug af håndholdt mobil i trafikken – på både cykel og i busser, lastbiler og biler.

Og i en undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Rådet for Sikker Trafik indrømmer 34 procent af danskerne, at de sommetider lader blikket falde på GPS eller mobiltelefonen under kørsel.

Beslutningen om at indføre den skærpede straf til de skærmglade chauffører er dog ikke helt dugfrisk. Allerede sidste år blev forslaget vedtaget af et enigt folketing.

Men på grund af udfordringer med politiets IT-systemer, som skal håndtere 'klippene' i kortet elektronisk, har netop den del af vedtagelsen haltet bagud. Problemer, som nu skulle være faldet på plads.

Se politiet gennemgå de nye regler øverst i artiklen.

Ved du, hvad reglen indebærer? Test dig selv herunder:

Kender du reglerne for brug af elektronik under kørsel?

  1. Må du bruge mobiltelefon og andet håndholdt, når du holder for rødt lys eller i kø?

    Du har 0 rigtige

  2. Må du bruge bilens egen touchskærm under kørsel?

  3. Må du bruge håndholdt mobil, mens du er ledsager til en 17-årig bilist?

  4. Må du have mobil med høretelefoner eller GPS liggende i skødet eller på passagersædet under kørsel?

  5. Gælder reglerne for folk på hest?

  6. Må du trykke på en mobiltelefon eller en GPS, der ligger løst på sædet ved siden af eller i skødet på dig, mens du kører?

Kilde: Rådet for Sikker Trafik