Byggeboom giver ballade med beboere i Silkeborg: - Det er grotesk

Det er en stigende tendens, at kommuner skræddersyer lokalplaner, så de passer til store byggeprojekter, lyder det fra professor.

Udbygninger, overbygninger, tilbygninger og nye bygninger.

Der bygges i hastigt tempo i de større danske byer for at skabe boliger og hjem til nye og gamle byboere.

I nogle tilfælde medfører den store iver efter at bygge dog, at kommuner giver tilladelse til, at der må bygges både højere og tættere, end det er tilladt i de aktuelle lokalplaner.

Og i sidste ende kan det være de fastboende byboere, der må betale prisen.

Fik selv nej til dispensation

Det kan blive tilfældet i den midtjyske by Silkeborg. Her står Mia Pontoppidan med udsigten til, at et nyt fireetagersbyggeri skyder op få meter fra hendes baghave med direkte udsyn til netop den.

Til venstre ses Mia Pontoppidans hus og til højre ses den skrænt, hvor kommunen planlægger at bygge et nyt fireetagers byggeri.
Til venstre ses Mia Pontoppidans hus og til højre ses den skrænt, hvor kommunen planlægger at bygge et nyt fireetagers byggeri. Foto: TV 2

Et byggeri, som ifølge den nuværende lokalplan ikke er tilladt. Derfor er der lavet en ny plan, som er skræddersyet til det nye byggeprojekt. Og det vækker harme hos den nuværende beboer.

- Jeg synes, det er grotesk. Det føles som om, man ser bygherren langt foran, at man ser borgeren, siger Mia Pontoppidan og forklarer, at hun valgte grunden i Silkeborg netop for at kunne bo ugeneret.

Selv søgte hun tidligere om dispensation til at bygge sit hus 20 centimeter højere, end hvad lokalplanen tillod. Det fik hun ikke lov til.

Kommunen lytter, siger borgmester

En anden, som allerede mærker konsekvenserne af nybyggeri i Silkeborg, er Jane Lassen. Tæt ved hendes hjem blev en ungdomsskole revet ned og erstattet med et seksetagersbyggeri.

Naboerne gjorde dengang indsigelser mod projektet og blev herefter lovet, at der ikke ville følge indbliksgener med byggeriet. Alligevel endte det med, at beboerne i nybyggeriet nu har udsigt til Jane Lassens terrasse – fordi bygherren endte med at få en dispensation.

- Jeg bliver vred, jeg føler mig groft svigtet, og jeg føler som borger, at jeg ikke har ret meget at sige, siger Jane Lassen.

Beboerne ved byggeriet blev lovet, at der ikke ville følge indbilksgener med projektet - men Jane Lassen er ikke enig. Video: Cæcilie Dohn Christensen

Borgmester i byen, Steen Vindum (V), afviser dog over for TV 2, at der bliver lyttet mere til bygherrerne end til borgerne, når der skal bygges.

- Jeg står på mål for, at vi i byrådet lytter til, hvad borgerne siger. Vi har høringsfrister og høringsfaser. Vi har faktisk nogle rigtig lange og mange af dem, lyder det fra borgmesteren.

Han understreger, at borgerindsigelserne sommetider ændrer i byggeplanerne, men at det er langt fra altid, at borgerne får det sidste ord.

Professor: - En klar tendens

Der er dog en klar tendens til, at kommuner skræddersyer lokalplanerne, så de passer til byggeprojekterne – og at naboindsigelser sjældent ændrer noget, lyder det fra professor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet, Esben Munk Sørensen.

- I takt med projekterne bliver stadig mere investeringstunge og stadig mere afgørende for kommunerne, er naboprotester ikke det, der ofte står højest på dagsordenen, siger han.

Fra sin have viser Mia Pontoppidan, hvor det nye byggeri skal ligge. Ifølge hende bliver det omkring træet ved den sort bil.
Fra sin have viser Mia Pontoppidan, hvor det nye byggeri skal ligge. Ifølge hende bliver det omkring træet ved den sort bil. Foto: TV 2

Tilbage i Silkeborg har Mia Pontoppidan ikke tænkt sig at give op uden kamp. Hun har gjort indsigelse mod det kommende etagebyggeri i hendes baghave.

Om det nytter, ved hun dog først senere i september, når lokalplanen endeligt vedtages.