Opsang fra Sebastian Klein: De fleste af vores skove er slet ikke skove
Naturformidleren Sebastian Klein mener, at de danske skove er i en sørgelig forfatning. Faktisk vil han slet ikke kalde mange af dem for skove.
I Danmark er omkring 14 procent af landarealet dækket af skov. Et procenttal, som skal forøges i de kommende år, blandt andet med hjælp fra projekt ’Danmark planter træer’, der skydes i gang i denne uge.
Men ifølge Sebastian Klein, der har 20 års erfaring som passioneret natur- og dyreformidler, er en skov ikke bare en skov. I hvert fald ikke, når det handler om dyrelivets trivsel.
- Hvis du kører ud i landet og ser en skov, så prøv at lægge mærke til formen på den. Den er oftest firkantet. Men sådan skal en skov ikke se ud. En naturlig skov er rund, siger Sebastian Klein til TV 2 og fortsætter:
- Vi har i årtier mishandlet vores skove. Vi har næsten ikke noget urørt skov. Meget af det, vi har plantet, har været beregnet til produktion og skal i virkeligheden mere ses som træmarker end som skov.
Problemet med de ensartede plantager eller ”produktionsskove” er, ifølge Sebastian Klein, at de ikke duer som levesteder for de mange insekter og sommerfugle, der er så vigtige for naturens økosystemer.
I naturskabte skove giver randomrĂĄder med buske og lysninger derimod plads til de vilde blomster, som insekterne lever af. Men den slags landskab er efterhĂĄnden blevet en mangelvare.
- Sommerfugle er en god indikator for, om noget virker eller ikke virker i naturen. I de seneste 20 år har der været en nedgang i antallet af sommerfugle på 25 procent, og de forsvinder i en rivende fart, lyder det oprørt fra den dedikerede naturformidler.
Naturstyrelsen: Vi tænker hensynet til dyrelivet ind
Når initiativet til, at danskerne skal plante træer, sættes i gang nu, er det først og fremmest med henblik på at hjælpe klimaet. Træer er nemlig et af de mest effektive midler til at opsuge CO2 fra atmosfæren.
Ifølge Naturstyrelsen, som er den primære aktør bag skovrejsning på statslige arealer, tænkes hensynet til dyrelivet og biodiversiteten dog samtidig ind, når der plantes skov i dag.
- Vi prøver at forbedre mulighederne for dyr og planter på længere sigt ved blandt andet at plante mange forskellige hjemmehørende træarter og ved at planlægge en del af arealet som lysåben natur med skovbryn og blomstrende buske, siger kontorchef Mads Jensen i Naturstyrelsen.
En anden ting, som har naturforbedrende værdi, når der plantes ny skov på tidligere landbrugsjord, er, at den naturlige hydrologi, det vil sige vandtilstand, genoprettes ved at fjerne drænrør nede i jorden. Det betyder, at småsøer og pytter opstår til glæde for blandt andet padder.
Kontorchef Mads Jensen pĂĄpeger dog samtidig, at Naturstyrelsen har andre vigtige formĂĄl med skovrejsning end udelukkende hensynet til dyre- og planteliv. Blandt andet grundvandsbeskyttelse og friluftsliv.
Han understreger desuden, at han kun kan udtale sig om de statslige arealer, som forvaltes af Naturstyrelsen.
Staten ejer omkring 25 procent af de samlede skovområder i Danmark, mens langt størstedelen – cirka 75 procent – er privatejede.
Død er forudsætningen for liv
Én af de hovedanker, som Sebastian Klein har overfor den måde, vi mennesker forvalter skovene på, er, at vi går ind og blander os i naturens gang.
Ifølge Sebastian Klein er det for eksempel en kæmpe misforståelse at fjerne døde træer og dyr fra skovbunden, så de ikke ”ligger og roder”.
- Den vilde natur skal have lov til at passe sig selv, og den skal også have lov at dø af sig selv. Alt liv i verden næres ved, at der er noget andet, der dør. Derfor er døden så sindssygt vigtig også i vores natur, fastslår den 46-årige naturformidler.
Menneskets oprydningstrang går ikke bare ud over de insekter, som finder næring i døde dyr og rådne træer, men også fugle og andre dyr længere oppe i fødekæden trues, når deres fødekilde, insekterne, forsvinder, forklarer han.
Tiltag skal gavne biodiversitet
Hos Danmarks Naturfredningsforening bakker skovpolitisk rĂĄdgiver Nora Skjernaa Hansen til dels op om Sebastian Kleins bekymring.
- Der er ingen tvivl om, at naturen stadig har det rigtig skidt i de danske skove, at mange arter er truede, og at der generelt mangler variation og ”vildhed”, siger hun og fortsætter:
- Men samtidig er der gradvist sket en positiv udvikling i de senere år, hvor en del skovejere er blevet mere opmærksomme på problemerne, og der er sat gang i en række forbedrende tiltag.
Et af de konkrete tiltag i de statslige skove går ud på at sikre, at en vis mængde træer får lov at blive stående, til de er så gamle, at de dør og rådner op i skovbunden. For hver hektar udpeges mindst fem af den slags såkaldte ”livstræer”. En anden regel siger, at løvtræer, der eksempelvis vælter under storm, skal blive liggende.
- Både i visse skove og ude i det åbne land fældes der dog stadig alt for mange ældre, krogede træer, som har redehuller og andre gode levesteder til dyrelivet, men samtidig begrænset økonomisk værdi. Det er hul i hovedet, lyder det fra Nora Skjernaa Hansen.
Fremover vil 15 procent af de statslige skovarealer få status som ”urørt skov”, der får lov at passe sig selv uden menneskelig indgriben og dermed med tiden vil gavne biodiversiteten. På kortet nedenfor ses eksempler på danske skovområder med særlig naturværdi.
Sebastian Klein besøger i ’1 døgn, 2 hold, 3 dyr - i skoven’ nogle af de urørte danske skove, hvor naturen får lov til at være vild. Se programmet lige nu på TV 2 PLAY – eller mandag klokken 20.50 på TV 2.