Mail til universitets-ansatte: Undgå at bruge kønnede betegnelser om studerende
Nogle studerende mener, at det er at gå for vidt i inklusionens navn, mens andre ser det som et nødvendigt tiltag.
Hold dig fra at omtale de studerende som "damer" eller "gutter".
Sig hellere den studerendes navn end pronomener som "han" eller "hun".
Og sørg for at spørge, hvilket navn en studerende vil kaldes inden studiestart, så du er sikker på, at du bruger det, den studerende foretrækker.
Sådan lyder det i en mail fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, som er blevet sendt ud til samtlige undervisere fredag forud for semesterstart denne uge.
I mailen opfordrer ledelsen til at tage hensyn til de studerende, som ikke identificerer sig som mand eller kvinde - såkaldte non-binære personer - og studerende, der er transkønnede.
- For at sikre inklusion af dem vil vi gerne formidle et par gode råd til underviserne, står der i teksten, som TV 2 har fået tilsendt fra en ansat ved instituttet.
Læs listen med råd længere nede i artiklen.
Underviserne ved ikke, hvad de skal sige
Beskeden er en reaktion på, at nogle af underviserne har været i tvivl om, hvordan de skulle tiltale enkelte studerende på en respektfuld måde.
Det fortæller institutleder Mette Sandbye, som de seneste ti år har set flere og flere studerende, der ikke føler sig som det køn, de er tildelt ved fødslen.
Nogle undervisere har følt sig akavede, og derfor sendte lederen mailen ud som rådgivning. Den skal altså ikke ses som et regelsæt, slår hun fast.
- Det er ikke, fordi underviserne skal slå en krølle på sig selv og overhovedet ikke må sige "han" eller "hun" i det daglige eller skal tale et neutralt og abstrakt sprog. De skal bare være opmærksomme på problematikken, siger hun og uddyber, at hun også selv har måttet lære, hvordan hun adresserer det.
Blandt de studerende er der dog tvivl om, om det er at gå for langt i inklusionens navn.
- Jeg synes umiddelbart, det virker voldsomt, siger Victor Kipp til TV 2.
Han mener, at rådet om at undgå kønnede tiltaleformer handler om "ubetydelige detaljer", er "forvirrende", og at det er en stor indblanding i undervisningen.
Det samme lyder fra Jonas Raabel Jensen, som ser det som en "krænkelsespolitik" fra instituttet:
- Ideen om, at underviseren skal kunne alle 60-80 personers navne, er for meget, siger han.
Flere er positive
Modsat støtter flere andre studerende op om tiltaget:
- Der går ikke noget af mig ved, at der ikke bliver sagt "drenge" eller "piger", siger Mike Juhl.
Signe Moore ser det ligeledes som et godt greb på vejen til at blive et mere inkluderende universitet.
- Ved at skrive ud til de studerende får man lagt fast, hvad hver enkelt er som person. Man ved ikke, om nogle føler, det er et magtovergreb at blive kaldt ved det binære køn, siger hun.
Også Studenterrådet på Københavns Universitet byder tiltaget velkommen. Formand Mike Gudbergsen mener, at universitetet i det hele taget er sakket bagud i forhold til at inkludere minoriteter.
Et typisk argument som, at man som non-binær person "bare kan snakke med sin underviser" for at løse problemerne, holder ikke.
- Personer, der ikke er en del af majoriteten, er i en udsat position. Jeg synes, det er fint, at man giver en håndsrækning og fra universitetet tager initiativ til den snak, siger han.
Han er glad for, at mailen kan være med til at sætte nogle tanker i gang hos underviserne.
I kølvandet på flere andre sager
Mike Gudbergsen er dog helt imod regler. Han mener, at det kan få en sag som denne til at blusse uforsvarligt op - på samme måde som da jurastudiets fakultetsledelse forbød de studerende at holde mexicanske og indianske udklædningsfester, efter at elever havde følt sig krænket.
Og det er ikke første gang, at en sag fra universitetet er endt i medierne.
I januar kom det frem, at en underviser i biologi og statistik havde mødt kritik, da han omtalte "to køn" i sin undervisning. Under et møde gav en kvindelig studerende nemlig udtryk for, at "nogle studerende" på holdet mente, at dele af undervisningen var upassende.
Og i slutningen af 2018 udtrykte flere undervisere bekymring, da et nyt kodeks fra Københavns Universitet dikterede, at det er "medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet" i sager om krænkelser.
Dette blev set som en begrænsning af deres ytringsfrihed og en trussel mod den fri debat i undervisningen.
Større indsatser for at inkludere
TV 2 har været i kontakt med seks undervisere på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab. Ingen har ønsket at udtale sig om de nye råd fra institutledelsen, men der gives både udtryk for, at mailen er unødvendig, og at det er positivt.
En ting er dog sikkert: Københavns Universitets rektorat ønsker generelt at få mere fokus på LGBT+-personers trivsel på universitetet.
Det udtalte prorektor Bente Stallknecht til Uniavisen tidligere denne måned.
- Københavns Universitet har et særligt ansvar for at sikre en inkluderende og heterogen arbejdsplads. Desværre har vi ikke været særligt eksplicitte omkring vores politik på LGBT+-området, men det vil vi gerne ændre nu, sagde hun.