Forældre har et ansvar for børns opførsel på nettet, men kun én ud af fire mener, de lever op til det
Det viser en undersøgelse fra Red Barnet. Vi er gode til at bekæmpe mobning i den fysiske verden - men ikke digitalt, mener Johanne Schmidt-Nielsen.
Forældre vil gerne tage mere ansvar for at lære deres børn, hvordan de skal opføre sig på de sociale medier - men mange mangler hjælp til, hvordan de skal bære sig ad.
Det viser en ny undersøgelse fra Red Barnet.
1000 forældre til børn i alderen 9-16 år har deltaget i undersøgelsen, hvor de har svaret på, om de har et ansvar for kulturen på nettet. To ud af tre forældre mener, at de har et ansvar for at lære deres børn, hvordan de skal begå sig på internettet - men kun hver fjerde forælder mener, at de selv lever op til det ansvar.
Mange ved nemlig ikke, hvordan de skal tage snakken med deres børn, og efterlyser selv vejledning om, hvordan man gør, viser undersøgelsen.
Ifølge undersøgelsen er 65 procent af de adspurgte meget enige i, at de har et ansvar for at lære deres børn om et godt onlineliv. 27 procent er meget enige i, at de selv lever op til det ansvar. 62 procent vil gerne blive bedre til at vejlede deres barn i det gode onlineliv.
Flere sager
Undersøgelsen kommer efter flere sager om deling af nøgenbilleder på nettet. Senest kom det torsdag frem, at Nordjyllands Politi er i besiddelse af en liste med navne på mere end 720 kvinder og piger, som politiet formoder har fået delt intime billeder på nettet uden deres samtykke.
Derudover har der de seneste år også været to andre omfattende sager, som tusindvis af unge af været i berøring med. I 2015 begyndte sagen om den såkaldte Viborg-mappe med hundredvis billeder af piger helt ned til 13-års alderen. I 2018 sigtede politiet mere end 1150 personer i den såkaldte Umbrella-sag, som omhandler deling af en seksuelt krænkende video af to 15-årige optaget i 2015.
Mobning skal ikke kun bekæmpes i den fysiske verden
Red Barnet, som står bag den nye undersøgelse, har valgt, at pengene fra landsindsamlingen 1. september, skal gå til bekæmpelse af mobning og krænkelser på nettet.
Der er nemlig behov for mere fokus på området, mener generalsekretær i Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen, som henviser til, at der foregår dobbelt så meget mobning på nettet som i skolegården.
- Vi er gode til at bekæmpe mobning i den fysiske verden, men vi er slet ikke gode nok til at bekæmpe mobning på nettet, siger generalsekretæren, som samtidig glæder sig over, at mange forældre er bevidste om ansvaret.
Johanne Schmidt-Nielsen mener, at forældre bør vende sig til, at de ting, der foregår på nettet, er lige så meget en del af børns hverdag, som det der foregår i den fysiske verden.
Ligesom forældre finder det naturligt, at spørge ind til børnenes dag i skolen; frikvarteret, timerne, fritidsinteresserne og vennerne, bør de også vende sig til at spørge ind til, hvad der foregår i børnenes digitale verden, mener hun.
Og selvom det kan være svært at tage hul på emnet, så anbefaler Johanne Schmidt-Nielsen, at forældrene starter med at sætte sig ned sammen med børnene og spørge ind til børnenes digitale vaner. Her gælder det også om som voksen at bruge tid på at sætte sig ind de sociale medier og de forskellige funktioner.
- Som barn eller ung kan man komme til at trykke 'del' på et videoklip, men det kan ødelægge et helt ungdomsliv, siger generalsekretæren i Red Barnet.
Skæld ikke ud
Formanden for Børnerådet, Mette With Hagensen, er enig i, at børn har brug for voksen vejledning. Både i forhold til at færdes på nettet, men også hvis de bliver udsat for noget ubehageligt på nettet.
- Forældre skal lade være med at være så bekymrede for at blande sig i det, der sker på nettet. Børnene vil faktisk gerne tale med voksne omkring det. For det er en integreret del af deres fritidsliv. De skelner ikke mellem en aktivitet i den virkelige verden eller digitalt, siger Mette With Hagensen.
Hun understreger vigtigheden af, at de voksne ikke skælder ud, men i stedet tager hånd om sagen, hvis et barn eksempelvis fortæller, at vedkommende har lagt et billede på nettet, som er blevet delt og efterfølgende har ført til mobning.
- Mange børn siger, at det er pinligt at gå til en voksen, fordi de burde vide bedre, siger Mette With Hagensen.
Forældre nøler
Årsagen til, at mange voksne finder snakken svær at tage hul på, er ifølge formanden for Børnerådet, at voksne, på trods af at, at de også er på sociale medier - bruger medierne på en anden måde end børn.
- Det kan godt være, vi ved noget om nettet, men vi ved ingenting om den måde, børn agerer på. Derfor bliver vi lidt nølende. Fordi vi ikke mener, vi kan give den rette hjælp. Men det kan vi. For det handler ligesom alt muligt andet om de gode råd og den gode snak. Det kan alle voksne, siger Mette With Hagensen, som henviser til de gode råd, som blandt andet findes på Medierådet hjemmeside.
Eksperternes fem bedste råd: Sådan taler du med din teenager om sociale medier
Tag det alvorligt
De sociale medier er ikke bare tidsfordriv eller noget overfladisk pjat. Det er en stor del af dine børns liv. Derfor er det vigtigt, at du engagerer dig og tager det alvorligt. Det fortæller seniorrådgiver ved Red Barnet Naja Kinch Sohn.
- Jeg tror, at vi som forældre vil komme meget tættere på vores børn, hvis vi forstår, hvor meget de sociale medier fylder i deres hverdag. Ligesom vi spørger dem, hvad de har lavet i skolen eller til fodbold, bør vi gøre det til en naturlig ting at spørge dem, hvordan deres dag har været på de sociale medier, siger hun og tilføjer:
- Især fordi det ikke altid er nemt at være på de sociale medier. Som forældre har vi et ansvar for at hjælpe vores børn.
Skab tillid
Hvis du gerne vil have et indblik i dit barns digitale liv, er du først og fremmest nødt til at skabe tillid. Uden tillid er der ingen dialog, fortæller chefpsykolog Camilla Holst.
- Som med alle andre samtaler mellem børn og forældre er tillid altafgørende. Hvis dit barn stoler på dig, vil det ofte ske helt automatisk, at dit barn får lyst til at dele sin verden med dig – herunder det, der sker på de sociale medier, siger hun.
Start tidligt
Det er langt nemmere at tale med sine børn om det, der er sjovt, end om alle udfordringerne, forklarer Naja Kinch Sohn. Derfor er det en god idé, at du begynder at tale om sociale medier, før der opstår problemer.
- Der er masser af positive ting ved de sociale medier. Start dér. Tal med dit barn om alt det sjove og det gode, så de finder ud af, at de sagtens kan tale med dig om sociale medier. Så kan du altid tage fat på de svære ting og udfordringerne senere hen, siger hun.
Vær nysgerrig
Den bedste måde at skabe en god dialog er ved at have en åben og nysgerrig tilgang.
- Tag del i dine børns verden og diskuter de ting, de oplever på både godt og ondt. Vær nysgerrig og spørg ind til, hvilke sociale medier der optager dem, hvordan de fungerer, og hvorfor det netop er dem, der giver mening for dem, siger Camilla Holst.
- Det er helt okay at være kritisk som forælder, men lad være med at være bedrevidende. Forsøg derimod at få dine børn til selv at reflektere kritisk over, hvad de laver på de sociale medier ved at stille åbne spørgsmål, tilføjer hun.
Vær en god rollemodel
Hvis du vil lære dit barn, hvordan man opfører sig på de sociale medier, er du først og fremmest nødt til at være en god rollemodel.
- Vi må starte med os selv. Hvis vi ikke lever op til de råd, vi selv giver, virker det som tomme ord, og så lytter de unge ikke, siger Naja Kinch Sohn og uddyber:
- Som teenager kan det for eksempel være rigtig svært at forstå, at man skal spørge sine venner om lov, inden man deler billeder af dem, hvis man hele sit liv har oplevet, at ens forældre har lagt billeder op af en uden at have spurgt.
Det samme gælder naturligvis i forhold til at have en god tone på nettet og i forhold til, hvor meget man bruger sin telefon, fortæller hun.
