TV 2 ECHO

’Dirty Darling’ svarer på ti spørgsmål om livet som camgirl: - Jeg kan også føle mig krænket

Webcam-model Birgitte Brogaard gør ikke noget i sit arbejde, som hun ikke selv kan stå inde for.

Nå, så du er webcam-model. Det må jo betyde, at du tænker på sex hele tiden.

Det er blot en af de mange fordomme, 26-årige Birgitte Brogaard kan blive mødt med, når hun fortæller folk, at hun arbejder som webcam-model.

Det er netop de fordomme, hun gerne vil til livs, og som hun håber, at danskerne kan få et mere nuanceret syn på ved at se Echo Dox-serien ’Dirty Darling fra Thy’ om hendes liv som webcam-model.

Vi har stillet hende en række spørgsmål om, hvordan det er at camme som en levevej.

Her svarer Birgitte Brogaard på ti spørgsmål om livet som camgirl

Er du nogensinde stødt på nogle af mændene i offentligheden?

Jeg er ofte stødt på mændene ude i offentligheden. Men det er først, når jeg kommer hjem og går online, at de tør give sig til kende.

Hvis de har spottet mig ude i offentligheden, så skriver de som regel, at de har set mig, og at de gerne ville have sagt hej til mig, men at de var for generte. Så plejer jeg at skrive, at de skulle bare have sagt hej. Jeg bider ikke. De skal bare være søde ved mig.

Hvordan har du det med, at brugerne måske gemmer optagelserne af dig?

Det har jeg det fint med. Det var jeg allerede indforstået med, inden jeg gik i gang, at det var en risiko ved arbejdet.

Selv hvis du fysisk stoppede som webcam-model, tror du så, at du ville kunne slippe det psykisk?

Nej, jeg tror aldrig, at det vil slippe mig helt. Jeg tror altid, at jeg vil have en lille del af mig, der var webcam-model. Ligegyldigt hvilket arbejde man har, så vil man altid bære det med sig videre. Jeg vil altid være en lille smule opvasker. Jeg vil altid være en lille smule bartender og en lille smule pædagog, fordi det har jeg arbejdet med tidligere i mit liv. Så det her vil også følge mig resten af mit liv.

Hvad er det bedste, du har oplevet som webcam-model?

Helt klart det bånd, man får med kunderne. Det sætter jeg meget stor pris på. Det er jo en menneskelig relation, man får sammen med dem. Så den menneskelige kontakt, jeg ikke får til hverdag, får jeg, når jeg er på arbejde. Og der har jeg så også kontakten med den mandlige side, så derfor har jeg ikke det store behov for en mand eller en fyr, når jeg så har fri. Folk tror om mig, at det eneste, jeg tænker på er sex, sex, sex. Nej. Det er vitterligt det sidste, jeg tænker på.

Hvad er det værste, du har oplevet?

Det er helt klart det med at blive stalket. At der kommer nogen og banker på og står uden for min dør. Det, synes jeg, er ubehageligt. Så bliver jeg ræd, for så begynder jeg også at tænke på min families frygt, dengang jeg fortalte dem, hvad jeg lavede. I starten var de bekymrede for, om jeg ville blive kidnappet eller et eller andet. For jeg sidder jo hele tiden og viser mig selv på nettet.

Har du nogensinde følt dig krænket eller udnyttet?

Jeg får sendt dick-pics hele tiden, og det kan jeg også føle mig krænket over. For når jeg er på arbejde, er jeg på arbejde, og så betaler mændene mig for, at jeg ser dem. Men når jeg har fri, så opfordrer jeg dem ikke til at sende dick-pics og videoer af, at de onanerer. Så ja, jeg kan også føle mig krænket.

Men jeg har ikke følt mig seksuelt krænket i mit arbejde. For de gange, jeg har haft en fyr med på webcam eller arbejdet sammen med andre modeller, er det noget, jeg selv har valgt. Det er ikke ligesom i pornobranchen, hvor man bare bliver sat sammen med en.

Har dit arbejde gjort dig mere skeptisk i forhold til at møde nye mennesker?

Ja, jeg er skeptisk. Især med mænd. Jeg har helt lukket ned for det med dating, for jeg ved ikke, om en fyr, der tager kontakt, har set mig som webcam-model, i dokumentaren her eller på Side 9, og han så vælger ikke at sige det til mig. Det kan være, han lader som om, at han ikke kender til mig for at have en chance for at komme tættere på mig og have en chance ved mig. Det har jeg oplevet flere gange, når jeg er begyndt at date fyre. At så har de set mig lave et eller andet, og så siger de det ikke, for de ser deres snit til lige at hygge lidt med mig. Og når de så har gjort det, så smutter de igen. Og der bliver jeg bare udnyttet.

Er du aldrig utryg ved, hvem der sidder på den anden side?

Det var jeg ekstremt meget i starten. Især når der kom brugernavne på, jeg kunne genkende ud fra deres initialer og som for eksempel spørger, om jeg ikke er min brors lillesøster. Det gjorde, at der var nogle gange, hvor jeg måtte gøre det hele op med mig selv. Er det noget, jeg kan klare? Er jeg klar til at løbe den her risiko?

I dag er det lang tid siden, jeg sidst har haft følelsen af at være utryg.

Nogle tænker måske, at det er skadeligt at udlevere sig selv, som du gør. Er det det?

Næh. Jeg styrer jo det hele selv. Og det er ikke, fordi der er risiko for sexsygdomme.

Hvordan har du det med, at du stadig ligger ude på nettet om 20 eller 30 år?

Helt fint. Jeg tror sgu da, at jeg vil være pissehamrende stolt af det til den tid. Jeg har ikke den her krop om 20-30 år. Når jeg er stolt af den nu og kan se mig selv i spejlet, så kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke skulle være stolt af det senere. Alt hvad jeg gør, kan jeg stå inde for.

Jeg har dog tænkt tanken, at det kommer til at begrænse mine jobsøgningsmuligheder i fremtiden, for jeg vil ikke arbejde med det her for evigt. Problemet er, at alle arbejdsgivere googler en, og så kommer alt det her frem om mig. Og så er det spørgsmålet, om det er en arbejdsgiver, der er født med fordomme, eller en, der er åben. Det bliver svært for mig, tror jeg.