Samfund

Danmark i penibel klemme mellem stormagter - nu skal der strammes op

Statsminister Mette Frederiksen og Kim Kielsen holder pressemøde under besøget i Grønland mandag 19. august 2019.  Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Ikke blot stormagterne, men også EU bejler til Grønland. Spørgsmålet er, om Danmark og Grønland er gode nok til at udnytte den vigtige position.

EU's udenrigsministre har i dag diskuteret unionens forhold til Arktis, da de mødtes til et uformelt møde i den finske hovedstad Helsinki. Her var Danmark og Grønland et centralt emne.

Siden det kom frem, at USA's præsident Donald Trump ønskede at købe Grønland, er Arktis kommet særligt i fokus herhjemme. Og med god grund.

Udover USA har også Rusland og Kina vist øget interesse for det arktiske område de seneste år, mens også handel og klimapolitiske interesser fylder stadig mere i området.

En af Danmarks vigtigste prioriteringer er at holde spændingerne nede i området. Det fortæller udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der deltog i mødet.

EU's udenrigsministre udtrykte under mødet, ifølge Jeppe Kofod "opbakning til lavspænding og konstruktivt samarbejde" i forhold til den danske linje i Arktis.

- Vi kommer til at engagere os endnu mere i det arktiske. Den nye strategi vil vise, at arktisk politi kommer til at fylde mere. At det for os er rigtig vigtigt. Og nu bliver det endnu vigtigere, siger den danske udenrigsminister.

Han forklarer, at den nye strategi blandt andet betyder, at der er afsat flere ressourcer til den arktiske indsats på forsvarsområdet.

- Der er større fokus. Og det vil vores politik fra den danske regerings side også komme til at afspejle, siger Jeppe Kofod.

Stormagterne positionerer sig

Diskussionen om Arktis er netop højaktuel, fordi stormagterne i disse år positionerer sig i området. Det skyldes blandt andet, at hele den russiske nation i dag er dybt afhængig af de mineraler, olie og gas, som ligger i det russiske Arktis. Samtidig er Kina hastigt ved at arbejde sig ind på de russiske naturressourcer i alliance med Rusland.

Og Donald Trumps udmelding om, at USA ønsker at købe Grønland, er et tegn på amerikanernes hastigt voksende interesse for Arktis.

Det fortæller Martin Breum, der er journalist og forfatter til en række bøger om Grønlands selvstændighed og Arktis.

- Hele den arktiske region ændrer sig meget hastigt, siger han og henviser til, at det er første gang i menneskets historie, at et helt ocean er ved at åbne sig for menneskelig trafik.

Mens det arktiske ocean hidtil har været lukket af is, ser det nu ud til, at isen er ved at forsvinde. Det betyder eksempelvis, at mennesket pludselig kan sejle fra Kina til Europa på en meget kortere rute end den, der går nedenom Indien og Suez-Kanalen.

Det ændrer på hele verdensbilledet, mener Martin Breum

Store summer fra EU til Grønland

Netop derfor skal EU også på banen, hvilket unionen også har forsøgt i nogle år ifølge Martin Breum. Men det er lidt vanskeligt, for EU har i realiteten ikke meget territorium i Arktis - bortset fra Grønland via Danmark.

EU's interesse for Arktis kom til udtryk, da unionen for år tilbage sendte en vicekommissionsformand til Nuuk - alene for at skrive en aftale med det grønlandske selvstyre om de grønlandske mineraler, forklarer Martin Breum.

- EU hjælper Grønland med undervisning og andre ting. Ganske store summer flyder fra Bruxelles til Grønland, selvfølgelig fordi EU er interesseret i at spille en rolle i det arktiske, siger han.

Derfor står Danmark også i en svær situation i forhold til udenrigsminister Jeppe Kofods ønske om at bevare "lavspænding" i Arktis, lyder vurderingen fra Martin Breum.

- Vi er kommet i en penibel klemme mellem amerikanernes voldsomme interesse for Grønland og Danmarks meget akutte behov for at bevare freden med Rusland, siger han og fortæller, at Danmark i øjeblikket har en strid med Rusland om havbunden ved Nordpolen.

Overlap med Rusland

Det drejer sig om et gigantisk stykke havbund, som er 20 gange større end Jylland, Fyn og øerne tilsammen, hvilket Danmark og Grønland i fællesskab har stillet krav til FN om. Men også Rusland gør krav på en stor del af denne havbund.

Og selvom det ikke umiddelbart trapper op til en konflikt, er overlappet mellem danske og russiske interesser fortsat en ukendt faktor, som kan gå galt, mener Martin Breum.

- Vi har både et stærkt behov for et godt forhold til Rusland og et godt forhold til amerikanerne. Her er modsætningsforholdet, og Danmark står lige i midten, siger han.

Spørgsmålet er, om Danmark og Grønland er gode nok til at udnytte den strategiske vigtige position.

Ifølge Martin Breum har der været en arktisk optrapning i det politiske miljø i Danmark. Det gælder både i statsministeriet, justitsministeriet, udenrigsministeriet og i Forsvaret. Her har man forberedt sig så godt på udviklingerne i Arktisk, som man kan.

Danmark er en en arktisk stormagt

- Men i øjeblikket er der på Christiansborg en fornemmelse af, at der skal større fokus på det arktiske. Vi skal besinde os på, at Danmark i geografisk forstand er en arktisk stormagt, siger han og henviser til, at Grønland med sine 2,1 millioner kvadratkilometer kan spille en central rolle i området.

Alligevel er det snart 10 år siden, at Danmark fik sin første arktiske strategi. Nu er en ny strategi tiltrængt, ifølge Martin Breum.

- Vi så amerikanernes interesse. Hvis man tænker det perspektiv igennem og forestiller os, at Grønland ikke længere var en del af det danske kongerige, så vil Danmark pludselig blive 98 procent mindre. Så det er kæmpe store ting, der er på spil, siger han.

Dertil kommer det klimamæssige ansvar, som påhviler den danske nation. Forskningen i arktis, miljøet og hele problemstillingen omkring biodiversitet trænger sig på.

- Danmark kan spille en central rolle i store problemstillinger. Der er en politisk forståelse for, at Danmark skal stramme op og mobilisere stærkere strategiske indsatser, end det vi har set hidtil, slutter Martin Breum.