Samfund

Dansk studie giver håb: Kan komme søvnløshed til livs

Vi bruger cirka en tredjedel af vores liv på at sove. Alligevel har forskere stadig en meget lille forståelse for præcis hvad der sker i hjernen, når vi sover. Ny forskning kommer lidt nærmere.

Studiet skaber helt ny forståelse for, hvad der sker i hjernen, når vi sover, og det åbner for nye behandlingsmuligheder.

Når vi lægger os til at sove, begynder en cyklus i vores hjerner.

Den gængse beskrivelse, som har eksisteret i næsten 100 år, har lydt, at vi i løbet af en nat flere gange gennemløber det samme forløb, hvor vi først sover let, derefter kommer i en dyb søvn og til sidst runder den såkaldte REM-søvn, hvor drømmene gør sit indtog.

Men denne forståelse bliver nu udfordret af et nyt dansk-engelsk studie ledet af professor i neurovidenskab Morten Kringelbach fra Aarhus og Oxford Universitet.

Fra vi er vågne, til vi når den dybeste søvn, har forskerne nemlig identificeret hele 19 stadier i hjernens søvnmønster.

- Vi kan nu beskrive søvn på en meget præcis måde, forklarer professoren.

- Det åbner for kæmpe perspektiver, tilføjer han.

Giver mulighed for at styre søvnen

Hvor de gamle stadier er beskrevet ud fra den sovendes hjernebølger, bygger det nye på minutiøse skanninger af 57 raske personers hjerner, mens de faldt i søvn.

Ud fra skanningerne har forskerne dannet en computersimulation af hjernen og den "koreografi", hjerneaktiviteten følger under søvnen. Og det er denne, der giver håb for fremtiden ifølge forskerne.

- Det spændende er, at vi i simulationen kan vække den sovende hjerne ved at stimulere den bestemte steder. Faktisk kan man sige, at vi kan tvinge hjernens søvnmønster i en vis retning, siger Morten Kringelbach.

De 19 søvnstadier skal følge efter hinanden ellers sker der forstyrrelser i søvnen. Det er formentligt dette, der er problemet for personer med søvnløshed, og den nye metode kan komme til livs, lyder det i studiet, som har Angus Stevner fra Aarhus Universitet som førsteforfatter.

Hvis det samme gør sig gældende i virkeligheden, kan man blandt andet behandle søvnløshed.

Ved at stimulere hjernen det helt rette sted med en strømimpuls via en elektrode, vil man ifølge tesen kunne bringe hjernen ind i den dybe søvn.

Kan blive realitet i en nær fremtid

Forskningen vil også komme koma-patienter til gavn, forudser professoren.

- Vi ser, at nogle patienter helt spontant vågner op af en koma. Ved at stimulere hjernen vil man måske kunne hjælpe dem med at vågne. Det ville være helt fantastisk, siger Morten Kringelbach.

Først skal forskningen, som er udgivet i de førende videnskabelige tidsskrifter Nature Communications og PNAS, dog gennemprøves. Det er næste skridt for holdet bag, som skal afprøve den ufarlige stimulering med elektroder på aber.

Tidligere har man brugt små strømimpulser i hjernen til eksempelvis behandling af over 150.000 patienter med Parkinsons.

- Hvis vi kan få det til at fungere, kan det få kæmpe indflydelse på behandlingsmulighederne af søvnforstyrrelser, siger Morten Kringelbach.

Desuden kan den præcise kortlægning være til gavn, når man skal stille diagnoser og udvikle medicin.