Danmark har sovet i timen og ikke taget Arktis alvorligt, lyder kritik

Regeringen vil nu styrke den danske tilstedeværelse i Arktis og i højere grad inddrage Grønland.

Danmark har sovet i timen i forhold til Arktis, og den seneste tids debat om Grønland og Donald Trumps aflyste besøg bør være et wakeupcall for hele Rigsfællesskabet.

Det mener tidligere udenrigsminister og nuværende arktisk ordfører for Radikale Venstre Martin Lidegaard, der i Berlingske retter en skarp kritik af den danske politik for Arktis.

Han får opbakning fra en anden tidligere udenrigsminister, Per Stig Møller fra de konservative, der også mener, at Danmark halser bagefter inden for udviklingen i det arktiske område.

Begge mener, at det nu er på tide at vågne op og komme på banen i en ny geopolitisk virkelighed, hvor Rusland opruster, mens også Kina og USA udviser øget interesse i Arktis.

- Vi har i Rigsfællesskabet haft for travlt med at styre vores interne trakasserier og diskussioner i stedet for at få øjnene op for, at alle de store magter omkring os virkelig har blikket stift rettet mod Arktis. Hvis vi skal være med til at definere, hvad der skal ske, skal vi til at gøre noget ved det, siger Martin Lidegaard til TV 2.

Danmark har underprioriteret Arktis

Ifølge lektor ved Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet Jon Rahbæk-Clemmesen har Danmark ganske enkelt ikke prioriteret Arktis lige så meget som andre lande.

Han henviser til Norge, der allerede i 2005 gjorde Arktis til deres vigtigste udenrigspolitiske område, og som har investeret i militære kapabiliteter i området og arbejdet med et langsigtet og aktivt diplomati.

- Vores diplomati i Washington har været meget begrænset, og mere generelt har investeringer og interesse i Grønland ikke været en særlig stor prioritet i den danske tilgang til forskellige emner. Det irriterer grønlænderne og slår sprækker i Rigsfællesskabet, siger Jon Rahbæk-Clemmesen.

Samme ord lyder fra det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen fra partiet Inuit Ataqatigiit. Hun mener, at der nu er behov for, at Danmark og Grønland i fællesskab nytænker udenrigs- og forsvarspolitikken.

Her er det afgørende, at Grønland tager mere initiativ, og at Danmark bliver bedre til at lytte, mener hun.

- Danmark har oppet sig de seneste år, men jeg synes til dels, at man har sovet i timen, for i forhold til udenrigspolitiske anliggender har Arktis ikke fået lov til at fylde ret meget. Det er vigtigt, at vi tager nogle meget konkrete initiativer fremadrettet, siger hun.

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit mener, der er behov for at styrke indsatsen i Arktis.

Vil inddrage Grønland mere

Noget tyder da også på, at den danske regering er klar til gøre noget ved situationen.

Fredag oplyser forsvarsminister Trine Bramsen i en pressemeddelelse, at Forsvarets tilstedeværelse i Arktis skal styrkes som en naturlig reaktion på den voksende geopolitiske betydning af området.

Grønland og Færøerne skal i højere grad end i dag inddrages i den førte forsvarspolitik, og ministeren vil iværksætte en række initiativer for at styrke Danmarks engagement i Arktis.

- Vi skal have en tættere og regelmæssig dialog med Grønland og Færøerne om forsvarspolitiske spørgsmål, udtaler Trine Bramsen i pressemeddelelsen.

Det fremgår ikke, hvordan forsvarsministeren konkret ønsker, at en øget tilstedeværelse i Arktis og i Nordatlanten skal udmøntes.

Regeringen ønsker dog at fastholde Arktis som et "lavspændingsområde", lyder det i pressemeddelelsen.

Rusland og Kina bekymrer

Netop fordi Grønland historisk set ikke har været betragtet som højspændingsområde, har der hidtil ikke været behov for en militær tilstedeværelse på øen.

- Forsvarets kapacitet i Grønland er nærmest kun en kystvagt. Der er ikke noget luftforsvar overhovedet. Det er ikke noget landmilitær, siger lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet til Berlingske.

Men fraværet af militær i området vækker bekymring i USA. Her har de nøje fulgt udviklingen, hvor Rusland de seneste år har genopbygget flere baser i det arktiske område.

Særligt genåbningen af Nagurskoye-basen i 2017 bekymrer, da det for første gang har bragt Thulebasen på Grønland inden for rækkevidde af russiske kampfly, som har luftrummet mere eller mindre for sig selv.

square to 16x9

Samtidig udviser Kina stor interesse for en mulig ny silkerute, da den globale opvarmning kan åbne for nye sejlruter gennem Det Arktiske Hav. Derfor forsøger kineserne at købe sig ind i området med investeringer i infrastruktur.

Ifølge Jon Rahbæk-Clemmesen er USA bange for, at kineserne herigennem kan få stor indflydelse i Grønland, som de kan bruge til at underminere USA’s position på øen. Det er derfor en af de vigtigste udfordringer for Danmark at forholde sig til.

- Danmark kan ikke diktere, hvad grønlænderne skal gøre, men man kan sætte sig ned og lave en aftale, hvor Danmark og USA giver en støtte til Grønland, der kompenserer for de investeringer, de går glip af ved at lukke ned for Kina, forklarer han.

**

Perspektiv

Grønland.
Grønland. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Så meget bestemmer Grønland

Grønlands selvstyre blev indført 21. juni 2009 efter 30 år med hjemmestyre.

De har allerede overtaget ansvaret for områder som:

Offentlige finanser ▪ skole og uddannelse ▪ sundhedsvæsnet ▪ råstofområdet ▪ kirken ▪ jagt og fiskeri ▪ arbejds- og socialvæsenet

Grønland kan beslutte at overtage flere nye områder, herunder:

Retsplejen og politiet ▪ luftfart ▪ udlændinge og grænsekontrol ▪ finansiel regulering og tilsyn ▪ det person-, familie- og arveretlige område

Men følgende områder kan ikke overtages:

Udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik ▪ valuta- og pengepolitik ▪ Statsforfatningen ▪ statsborgerskab ▪ Højesteret

Kilde: Statsministeriet

***

Nødvendigt at stå sammen

En rapport fra 2015 udarbejdet på foranledning af den daværende regering kommer med en lang række anbefalinger til Danmarks fremtidige internationale engagement.

Her fremgår det, at hvis Danmark vil fastholde Grønland som et lavspændingsområde og samtidig overvåge og håndhæve suverænitet omkring Arktis, vil det kræve en civil indsats, der også har en sikkerhedspolitisk effekt.

Martin Lidegaard bakker op om rapportens anbefalinger og efterlyser, at Danmark og Grønland får lavet en samlet strategi om blandt andet investeringer i satellitbaseret overvågning, regler for miljø og klima samt økonomisk udvikling til gavn for ikke mindst grønlænderne.

- Jo mere vi er i stand til at stå sammen, jo mere kan vi påvirke de andre. Alle de store magter vil ikke tillade nogen af de andre store magter at få eneret på det her, så hvorfor skulle vi ikke prøve at få retten til at forvalte det her område på den måde, som vi synes er den rigtige, siger han til TV 2.