Samfund

Eksperter advarer mod at lade følelserne råde i debat om fodlænker

Arkivfoto. Brug af fodlænke til folk, der er straffet for sædelighedsforbrydelser mod børn, vækker forargelse hos flere. Maria Hedegaard / Scanpix Danmark

Tilbagefald er større ved fængselsstraf end ved brug af fodlænke, lyder det blandt andet.

Selvom det vækker forargelse, at sædelighedsforbrydere kan få lov til at afsone med fodlænke, kan det på sigt være det bedste. Både for samfundet og for den dømte.

Sådan lyder det fra to eksperter, efter Jyllands-Posten torsdag bragte en artikel med overskriften ”De skulle i fængsel for at have krænket børn, men fik ja til at afsone hjemme.”

Tal fra Kriminalforsorgen, som avisen har fået aktindsigt i, viser, at 28 sædelighedsforbrydere sidste år fik lov til at afsone med fodlænke i stedet for fængsel.

Afsoning med fodlænke

  • En fodlænke er en rem med en elektronisk sender, som sættes fast på anklen. Senderen er i konstant forbindelse med en overvågningscentral.
  • Man kan ansøge om at afsone med fodlænke, hvis man har fået en fængselsstraf på til og med seks måneder.
  • Man må kun forlade sit hjem i det tidsrum, man har aftalt med Kriminalforsorgen. 
  • Man skal stadig passe sit arbejde eller sin uddannelse.
  • Man må ikke indtage alkohol eller stoffer, mens man afsoner.

Kilde: Kriminalforsorgen

Kritikken af brugen af fodlænke kommer blandt andet fra Spor, der er Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb.

- Man skal ikke underkende den helende effekt i, at man fra samfundets side har slået fast, at det, offeret blev udsat for, var en strafbar handling. Hvis man nogensinde bliver i tvivl og tænker, at det ikke var så slemt, kan man tage dommen frem og blive mindet om, at det faktisk var forkert, siger foreningens formand, Helle Borrowman, til Jyllands-Posten.

Fængselsstraffe har uheldige virkninger

Men spørger man landsformand for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting, bør vi netop benytte os af mildere alternativer til fængselsstraffe. Alt tyder nemlig på, at det mindsker risikoen for gentagen kriminalitet, siger han.

- Sagerne her er udtryk for det allersværeste: Sædelighedskrænkelser mod børn. Men på den anden side har vi også et samfund, som ikke bare skal gribes af vores følelser. Vi skal også arbejde på at få folk ud af kriminalitet og sikre, at de ikke falder tilbage. Og det kan faktisk lade sig gøre, siger han.

Ifølge professor ved institut for kriminologi og retssociologi ved universitetet i Oslo, Peter Scharff Smith, bør vi helt genoverveje måden, vi straffer på. Han peger på, at fængselsstraffe har en række uheldige bivirkninger.

- Man har i årtier diskuteret, hvordan man kan undgå hele tiden at benytte frihedsberøvelse. Det er en strafform, der er meget indgribende både for den straffede og for dennes familie, og den kan have en række uheldige konsekvenser for samfundet, siger han.

Bør mindske brug af frihedsberøvelse

Peter Scharff Smith fortæller, at Danmark efter cirka 400 år med fængselsstraffe har en stærk tradition for at spærre folk inde. Men siden man for omkring et halvt århundrede siden for alvor begyndte at forske intensivt i fængselsstraffen, er det blevet tydeligt, at man i højere grad bør mindske brugen af frihedsberøvelser.

- Vi kommer næppe til at slippe af med fængsler, fordi brugen af dem er så integrerede i vores retssystem, og fordi vi i en række sammenhænge ikke har en bedre løsning. Men vi kan forsøge at mindske brugen af dem, siger han.

Det er vigtigt, at vi ikke gribes af panik i de sager, hvor vi godt ved, det er svært at holde hovedet koldt

John Hatting, landsformand hos Kriminalforsorgsforeningen

Men ifølge Helle Borrowman kan straffen blive for mild, og det kan skabe en følelse af uretfærdighed hos offeret.

- Nogle vil nok tænke: "Nå, så kan han eller hun bare rende rundt med en fodlænke, mens jeg skal leve med de her konsekvenser resten af mit liv." Det kan godt begynde at ruske i følelsen af, at nu har systemet sagt fra og sat en grænse, siger hun.

John Hatting forstår godt, at det kan efterlade offeret med en uretfærdighedsfølelse.

- Men det er vigtigt, at vi ikke gribes af panik i de sager, hvor vi godt ved, det er svært at holde hovedet koldt. Vi kan jo ikke bære, at der er flere, der risikerer at blive misbrugt. Men vi ved også, at med de rigtige indsatser kan vi forhindre, at nye overgreb bliver begået.

Ifølge de seneste tal fra Kriminalforsorgen afsonede 2107 en straf med fodlænke i 2017.