Samfund

Modebranchen sylter bæredygtighed: - Det er en miljømæssig krise

I dag begynder Copenhagen Fashion Week. Målet er bæredygtighed i branchen, men det er der lange udsigter til.

År efter år har Copenhagen Fashion Week, modeugen i København, proklameret, at branchen ville satse på bæredygtighed.

Og det gør Copenhagen Fashion Week, der begynder i dag, også i år.

- Målet for mig er, at modeugen fremadrettet har en integreret strategi med bæredygtighed i centrum, siger direktør for Copenhagen Fashion Week, Cecilie Thorsmark, til Berlingske.

Hendes udtalelse kommer oven på erkendelsen af, at de mange års grønne intentioner ikke har båret frugt i forhold til øget bæredygtighed ved selve modeugen og hos de firmaer, der deltager.

Miljøpåvirkning ved tekstilproduktion

Det er primært de såkaldte vådbehandlingsprocesser, der giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger i tekstilindustrien.

De væsentligste miljøpåvirkninger fra tekstil vådbehandling er:

  • Mængden af udledt spildevand
  • Indholdet af miljøskadelige stoffer i spildevandet 
  • Energiforbrug (el og varme) 
  • Kemikalieforbrug 
  • Luftemission 
  • Affald og lugtgener. 

Kilde: Miljøstyrelsen

Det samme gælder mode- og tekstilbranchen generelt.

En miljømæssig krise

Ifølge FN er modeindustrien ansvarlig for 20 procent af verdens spildevand og ti procent af den globale CO2-udledning. Det er mere, end hvad fly- og shippingbranchen udleder tilsammen.

Bomuldsdyrkningen menes at være ansvarlig for 24 procent af udledningen af insekticider og 11 procent af pesticider, selv om man kun bruger tre procent af verdens agerjord. Der indgår 165 skadelige stoffer ved produktionen af bomuld.

Det er overproduktionen, den er gal med. Den presser hele vejen rundt, og den er ikke til gavn for nogen

Else Skjold, lektor, Designskolen Kolding

Tekstilindustrien står også for en stor del af plastikforureningen i havene. En halv million tons mikrofibre udskilt ved vask af plastikbaserede tekstiler som polyester, nylon og akryl ender i verdens have hvert år.

Og når den globale produktion af tøj samtidig nærmer sig 150 milliarder stykker tøj per år, er tekstilindustrien en af de mest forurenende brancher, kun overgået af olieindustrien.

Den erkendelse er så småt ved at indhente branchen. Hvilket er på tide, men for sent, mener flere eksperter.

- Det er en miljømæssig krise. Fra mit perspektiv har det først været de sidste år, at de fleste virksomheder indså, at dette med bæredygtighed ikke forsvinder. Nu er de nødt til at tage det meget alvorligt, siger Else Skjold, lektor i design og bæredygtighed, Designskolen Kolding.

Dét mærker forsker i bæredygtighed i tøj- og modebranchen Frederik Larsen. Han rådgiver via sit firma, In futurum, mode- og designvirksomheder om bæredygtighed.

Og han har fået travlt.

- Det er blevet vigtigt for en virksomhed at beslutte, hvilken slags virksomhed den er og vil være. Er man en virksomhed, der lukker øjnene, eller er man én af dem, der tager ansvar? siger Frederik Larsen.

'Fast fashion' er et problem

Siden 2009 er eksporten fra den danske modebranche steget til 31 milliarder, hvilket er en vækst på 68 procent. Forbrugere i Danmark køber i gennemsnit 16 kilo tøj hvert år, svarende til i alt 89.000 tons.

Dermed ligger Danmark højt i forbrug af tøj, hvilket hænger sammen med den høje levestandard.

Vi ved godt alle sammen, at det er en skæv kurs, tøjbranchen er på

Jens Obel, medejer i DK Company.

- Det er et problem, fordi vi overforbruger ressourcerne. Det, som er det specielle i dansk sammenhæng, er, at vi ikke producerer noget af det her i landet. Det betyder, at vi ikke lægger så meget mærke til konsekvenserne af det, siger Frederik Larsen.

Det er ikke kun i Danmark, men også globalt, at overforbruget er et problem, hvilket en rapport fra Greenpeace har påvist. På verdensplan forventes tøj- og skoproduktionen at stige med 81 procent frem mod 2030

Lektor Else Skjold kalder det et symptom på vores kultur: Godt tøj er nyt tøj.

- Der kommer jo hele tiden nye kollektioner, og der er hele tiden udsalg. Det er overproduktionen, den er gal med. Den presser hele vejen rundt, og den er ikke til gavn for nogen. Den holdes ved lige af at meget og billigt er godt, siger Else Skjold.

’Fast fashion’ kalder man fænomenet, som også danske virksomheder gør sig i.

- Der er mange danske virksomheder, som stadig insisterer på at køre i den forretningsmodel, der kaldes ’fast fashion’, som handler om at spytte så meget tøj ud så hurtigt som muligt og så billigt som muligt. Så længe man gør det, er det svært at tale om en bæredygtig omstilling, siger Frederik Larsen.

Det handler om omsætning for virksomhederne, siger de to forskere.

En skæv kurs

Men en af landets største i branchen, DK Company, der har brands som blandt andre Saint Tropez, InWear, Karen by Simonsen, Part Two og Matinique, forsøger at få rettet op på den manglende bæredygtighed.

Men virksomheden masseproducerer dog stadig tøj i stor stil.

Hvorfor producerer I så meget tøj, når nu en forsker siger, at masseproduktion af tøj er den største klimasynder?

- Vi ved godt alle sammen, at det er en skæv kurs, tøjbranchen er på, og at den skal ændres til at være mere bæredygtig, så man ikke smider så meget tøj ud. Det er en proces, der tager tid, siger Jens Obel, der er medejer i DK Company.

Men I kunne jo bare producere mindre tøj?

- Det er en proces, som vi er i gang med at forandre, men det tager tid, og vi er bevidste om, at det er en lang proces, siger han.

Noget af det, som DK Company allerede nu arbejder med for at gøre deres forretning mere bæredygtig, er, at sælge flere dyre varer med kvaliteter og lave kollektioner, der er moderigtige, men også så klassiske, at de ikke bliver sat på udsalg, så de holder flere sæsoner.

Det er en god vej at gå, mener Else Skjold.

Ifølge hende kunne langt de fleste modevirksomheder skære 40-50 procent i deres kollektioner og samtidig sælge mere til fuld pris og have øget produktudvikling.