TV 2 ECHO

32-årig blev svært overvægtig - selvkærlighed var en 'hvilepude'

Flere danskere bliver svært overvægtige, men de ekstra kilo er kun en del af problemet.

De senere år har den slanke krop som prototypen på det smukke menneske fået kamp til stregen. Kropspositive bevægelser har gjort opråb mod fatshaming og forsøgt at lægge de herskende kropsidealer i graven med budskaber om, at ingen kroppe er forkerte.

Men det umiddelbart positive budskab kan også have en negativ effekt.

Det mener 32-årige Kristina Suddergaard, der med sine 122 kilo er det, der i fagsprog kaldes svært overvægtig.

- Jeg mener, at man desværre kan komme til at blåstemple overvægt rigtig meget, ved at man glemmer i hele den her selvkærlighedsrus, at det også er selvkærlighed at passe på sig selv.

Elsker sin krop, hader sin overvægt

Kristina Suddergaard bakker op om budskabet, at alle kroppe er smukke. Hun elsker selv sin krop, men hun hader sin overvægt. Den hæmmer nemlig hendes helbred og begrænser hendes bevægelighed. Hun har smerter i knæ og lænd og bliver nemt stakåndet.

Men på de sociale medier oplever hun, at tykke kroppe bliver ”helliggjort”. Og indtil for et halvt år siden, afholdt det hende fra at mærke efter, om hun egentlig havde det godt med, at hun tog mere og mere på.

- Det er jo blevet rigtig populært at tro på og sige til sig selv, at man skal elske sig selv, præcis som man er, så det har været en hvilepude for mig, siger hun.

Det var en depression, der for små fem år siden kastede Kristina Suddergaard ud i en spiral af overspisning. Når hun havde det skidt, trøstespiste hun. Så kunne hun i det mindste mærke et eller andet.

Lægens ord var et wakeup-call

For et halvt år siden blev hun diagnosticeret med astma. Lægen sagde til Kristina Suddergaard, at hun burde tabe sig, hvis hun skulle undgå flere livsstilssygdomme.

Lige i nuet blev jeg pisse ked af det og pisse gal, men bundlinjen er bare, at hun ikke kunne have sagt det anderledes

Kristina Suddergaard, 32

- Det var fuldstændig som at få en lige ret højre. Og lige i nuet blev jeg pisse ked af det og pisse gal, men bundlinjen er bare, at hun ikke kunne have sagt det anderledes, siger Suddergaard om lægens ord.

Beskeden hos lægen var et wakeup-call.

Hun opsøgte en psykolog for at få hjælp til at komme ud af sin spiseforstyrrelse, og hun er i dag også tilknyttet en slankekonsulent. Hendes mål er ikke at få en slank krop. Hendes mål er en sund krop.

Nu ønsker hun, at det bliver mere ok at tale om, at tykhed i nogle tilfælde kan være usundt.

Ekspert bakker op

Og det er et godt budskab, mener Thorkild Sørensen, der er en af Danmarks førende forskere i fedme.

- Hun har helt ret i, at hvis man først har en eller anden grad af overvægt, så er det rigtig godt at huske, at man skal leve sundere og have en bedre livsstil for at undgå, at den øgede risiko for eksempelvis sukkersyge og hjertekarsygdomme kommer til udtryk.

Han fortæller også, at overvægt ikke nødvendigvis er lig med usundhed. Det ser han også kropspositivismen som et udtryk for.

- Kropspositivismen tager udgangspunkt i, at der jo er mange, der er overvægtige, som sådan set ikke har tegn på usundhed, siger han.

Men han understreger, at overvægt øger sandsynligheden for at blive ramt af livsstilssygdomme, og derfor er det vigtigt ikke at negligere, at der er et fedmeproblem i Danmark.

Man kan ikke lægge fedme til side og sige, at det er bare et spørgsmål om fysisk inaktivitet

Thorkild Sørensen, professor ved KU

Nogle overvægtige udvikler livsstilssygdomme, mens andre ikke gør, og det afhænger ofte af, hvor fysisk aktiv den enkelte er, fortæller Thorkild Sørensen.

- Der er så meget ekstra fedme sammenlignet med tidligere, og det betyder, at det er så meget desto mere farligt at være fysisk inaktiv, fordi så er der større sandsynlighed for problemer med sukkersyge, siger forskeren og fortsætter:

- Man kan ikke lægge fedme til side og sige, at det er bare et spørgsmål om fysisk inaktivitet.

Flere danskere bliver svært overvægtige

Siden 2010 er andelen af danskere, der betegnes som svært overvægtige, steget. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 13,6 procent i 2010 til 16,8 procent i 2017. Flere eksperter har påpeget, at fedme er et problem i Danmark.

Det at veje for meget og have for højt BMI er ikke nødvendigvis en sundhedsrisiko

Bodil Just Christensen, DTU Fødevareinstituttet

Men i virkeligheden bør man omtale det som et livsstilsproblem, mener Bodil Just Christensen, antropolog og post doc ved DTU Fødevareinstituttet. For forskning viser, at fysisk inaktivitet spiller en stor rolle i forhold til sundhed, siger hun.

- Det at veje for meget og have for højt BMI er ikke nødvendigvis en sundhedsrisiko. Men hvis du er inaktiv, er det usundt, ligegyldigt om du er overvægtig eller undervægtig.

Bodil Just Christensen mener også, at Kristina Suddergaard kommer med et fornuftigt budskab.

Ifølge hende har alle, både svært overvægtige, normalvægtige og undervægtige, et ønske om at passe på sig selv. Og meget få overvægtige har lyst til at være det, men er blevet det af forskellige årsager. For eksempel fordi man er genetisk disponeret for overvægt, er opvokset med usunde kostvaner eller har været ramt af livskrise eller depression.

Nogle mennesker tackler personlige problemer ved at overspise. Derfor mener antropologen også, at man skal passe på i debatten, at man ikke får stigmatiseret de personer.

- Der er god evidens for, at selvhad er benzin på bålet i forhold til tvangsoverspisning. Jo dårligere du har det, jo mere spiser du. Al forskning viser, at stigmatisering af overvægtige har langt flere negative konsekvenser end positive, siger Bodil Just Christensen.