Langt flere danskere end hidtil troet har kroniske sygdomme - her er de 10 mest almindelige

Langt flere danskere end hidtil antaget lider af kroniske sygdomme. Det fastslår et nyt studie.

Omkring to ud af tre danskere over 16 år lider af én eller flere kroniske sygdomme. Det viser det hidtil største studie af kroniske sygdomme, som forskere fra Aalborg Universitet står bag.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

De tre mest hyppige kroniske sygdomme blandt danskerne er forhøjet blodtryk, luftvejsallergi og forhøjet kolesterol.

Indtil nu har Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen officielt vurderet, at cirka hver tredje dansker lider af en kronisk sygdom. Men det er altså et underestimat ifølge det nye studie.

De 10 mest hyppige sygdomme er:

  1. Forhøjet blodtryk: 23,3 procent af danskerne
  2. Forhøjet kolesterol: 14,3 procent
  3. Depression: 10 procent
  4. Bronkitis: 9,2 procent
  5. Astma: 7,9 procent
  6. Type 2-diabetes: 5,3 procent
  7. KOL: 4,7 procent
  8. Slidgigt i knæ: 3,9 procent
  9. Knogleskørhed: 3,5 procent
  10. Mavesår: 3,5 procent

Kvinder har flere sygdomme end mænd

Studiet har kortlagt den fulde kroniske sygdomsbyrde og identificeret over 199 kroniske sygdomme blandt alle 4,5 millioner danskere over 16 år. Det er gjort via de unikke danske sundhedsregistre, og fordi der ses på alle borgere, er der ingen statistisk usikkerhed.

Ifølge de nye tal har danske mænd i gennemsnit to sygdomme, mens kvinder gennemsnitligt har 2,4.

Kroniske sygdomme er den enkeltstående største fremtidige udfordring for vores sundhedsvæsen

Lars Ehlers, professor og sundhedsøkonom fra DCHI, Aalborg Universitet

Forskellene er dog mere markante på alder. De 16- til 44-årige har i gennemsnit 1,1 kronisk sygdom, de 45- til 74-årige har 2,7 sygdomme, og danskerne over 75 år topper listen med 5,3 sygdomme i gennemsnit.

Det maksimale antal sygdomme for én patient er 36.

Undersøgelsen viser også regionale forskelle. Der er for eksempel flest kronikere i Region Syddanmark og færrest i Region Hovedstaden.

To ud af tre danskere har kronisk sygdom - her er de regionale forskelle

Region Nordjylland har den største andel af patienter med forhøjet blodtryk

Region Midtjylland har den største andel af patienter med epilepsi, søvnforstyrrelser og ADHD

Region Syddanmark har den største andel af psykisk syge, demente og flest kronikere generelt

Region Sjælland har den største andel af patienter med kræft, mavesår og overvægt

Region Hovedstaden har den største andel af patienter med HIV, skizofreni og spiseforstyrrelser – men også færrest kronikere set i forhold til resten af landet.

Kilde: Ny undersøgelse fra Aalborg Universitet

Studiets hovedforfatter, Michael Falk Hvidberg, som er ph.d. og forsker ved Danish Center for Healthcare Improvements ved Aalborg Universitet, mener, at der nu er sat "tyk streg under", at kronikerbyrden er langt større end hidtil antaget.

Viden skal bruges til at udvikle sundhedsvæsenet

Det siger sig selv, at de mange kroniske sygdomme både er dyre for samfundet og medfører store personlige omkostninger for de syge.

I en rapport skriver Sundhedsstyrelsen, at 80 procent af udgifterne til sundhedsvæsnet går til behandling af kronikere, og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler international handling.

- Der er bred enighed om og evidens for, at kroniske sygdomme er den enkeltstående største fremtidige udfordring for vores sundhedsvæsen, siger professor og sundhedsøkonom Lars Ehlers fra DCHI, AAU.

Vi har et sundhedsvæsen, som er meget presset, så det er klart, at de her tal gør, at der bliver nødt til at komme nye ressourcer til

Karin Friis Bach, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner

Forskerne forventer, at studiet og deres kommende forskning på området vil tilføje "vigtige brikker", der kan få stor betydning for fremtidens sundhedsvæsen, der skal håndtere stadig flere kronikere.

- På samme måde, som du har brug for at vide, hvem og hvor mange der kommer til aftensmaden i din planlægning, er det også essentielt, at sundhedsvæsnet kender hvem og antallet af de patienter, man skal behandle, siger studiets hovedforfatter, Michael Falk Hvidberg.

- Der har været en underprioritering gennem ganske mange år

Karin Friis Bach (R), som er formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, kalder antallet af danskere med kroniske sygdomme for en stor udfordring.

- Vi har et sundhedsvæsen, som er meget presset, så det er klart, at de her tal gør, at der bliver nødt til at komme nye ressourcer til, selvom vi gør alt, hvad vi kan, siger Karin Friis Bach.

Efter sommeren er en af de første opgaver for den nye socialdemokratiske regering at forhandle med regionerne om næste års økonomi. Danske Regioner har et ønske om minimum to milliarder kroner ekstra til sundhedsvæsnet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), men Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, siger, at studiet kalder på politisk opmærksomhed.

- Vi bliver nødt til at rette opmærksomheden mod ressourcetilførslen i vores velfærdssamfund, og der har der været en underfinansiering og underprioritering gennem ganske mange år, siger Flemming Møller Mortensen.