Samfund

Færre pædagogstuderende bliver optaget igen i år

Historier om nedskæringer og dårlige arbejdsforhold for pædagoger skræmmer folk væk, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Antallet af aspirerende studerende, der søger ind på pædagoguddannelsen, falder.

Således har to procent færre søgt ind i forhold til sidste år.

Det står klart, efter at Uddannelses- og Forskningsministeriet midnat fredag offentliggjorde tallene for sommerens studieoptag.

Med 4869 optagne er pædagogstudiet dog fortsat det mest søgte studie, men antallet har været faldende over en årrække.

Aftale om minimumsnormeringer

Det er en del af aftalen mellem S-regeringen og dens støttepartier, at der skal indføres en fast norm for antallet af pædagoger per børn i landets børne- og ungdomsinstitutioner. Altså det, der hedder minimumsnormeringer.

I aftalen står der:

- Indføres lovbundne minimumsnormeringer, der implementeres i perioden frem mod 2025, således at de er fuldt indfasede i 2025. Det påbegyndes med kommuneaftalen for 2020.

Under valgkampen ville Socialdemokratiet ikke love normeringer, men gik blandt andet til valg på, at der skulle ansættes flere pædagoger.

SF, Radikale Venstre og Enhedslisten stod derimod meget stejlt på indførelsen af minimumsnormeringer, og det var også et stridspunkt under regeringsforhandlingerne.

- Der skal ikke være nogen tvivl om, at SF står stejlt på det her med minimumsnormeringer. Det har vi gjort under valgkampen, og det kommer vi til at gøre nu, sagde SF's partiformand, Pia Olsen Dyhr, til TV 2.

En megafonmåling fra juni, foretaget på vegne af TV 2 og Politiken, viser, at hver anden dansker ønsker minimumsnormeringer indført.

Dårlige arbejdsforhold skræmmer folk væk

Folkeskolelærer- og socialrådgiveruddannelsen oplever også et fald i optaget. Og næstformanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Majbrit Berlau, kalder det et problem for velfærdssamfundet, som i fremtiden vil opleve en stigning i antallet af børn og ældre.

Næstformanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Majbrit Berlau, kalder det et problem for velfærdssamfundet, som i fremtiden vil opleve en stigning i antallet af børn og ældre.

Hun ser dog ikke noget alarmerende i tallene. Alligevel retter hun en bredside mod politikerne for at forringe arbejdsforholdene for velfærdsarbejderne. Det har været med til at give offentlige arbejdspladser et ry som et dårligt sted at arbejde.

- Vi bliver nødt til at få ordentlige vilkår, som man kan se sig selv i et helt arbejdsliv, siger Majbrit Berlau til TV 2.

Hun uddyber, at det både handler om at fjerne noget af al det bureaukrati, som går udover de ansattes faglighed, samt at regeringen får gjort noget ved de mange nedskæringer, der har ramt det offentlige de seneste år som en del af omprioriteringsbidraget.