17,5 millioner ton olie er truet af verdens 4. største flåde
Iran udnytter sin strategiske position lige til grænsen. Målet for dem er ikke krig, men at provokere Vesten til forhandlingsbordet, siger analytiker.
Et bredt flertal i Folketinget bakker regeringen op i dens ønske om, at Danmark kan bidrage til en europæisk flådemission i det konfliktfyldte Hormuz-stræde ud for Iran.
Det sker for at sikre den civile skibstrafik og på anmodning fra Storbritannien, som fik et af sine handelsflådetøjer kidnappet af iranske sikkerhedsstyrker 19. juli.
Missionen skal sikre den civile skibstrafik i Hormuz-strædet, der med en gennemstrømning på 500 skibe om dagen er en af verdens vigtigste handelsveje.
Oliestater som Saudi-Arabien, Iran og Irak er afhængige af at kunne transportere sit sorte guld gennem strædet og videre ud i verden.
Hver dag passerer omkring 17,5 millioner tønder olie gennem strædet, knap en femtedel af verdens daglige olieforbrug.
Bredden på strædet varierer, men på det snævreste sted er der kun 34 kilometer.
Skibstrafikken navigerer gennem strædet via to sejlrender, der hver er tre kilometer brede: én rende til udadgående trafik og én til den indadgående.
Iran vil provokere Vesten til forhandlingsbordet
Med 398 fartøjer har Iran verdens fjerde største flåde, og det kan udgøre en udfordring for Vesten. Udover seks fregatter består den primære søfartsstyrke af 88 patruljebåde og 34 ubåde.
- De har specialiseret sig i at komme ud mod fjenden i sværme af småbåde, som man skal holde styr på, og det kan være udfordrende, fortæller Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker hos Forsvarsakademiet.
Derfor er Irans flåde sammen med deres øvrige militære kapacitet og landets strategiske beliggenhed i Hormuz-strædet, mere end rigelig til at lukke strædet ned, hvis de ville, siger militæranalytikeren:
- Men jeg tror ikke, de regner med at gøre det ustraffet.
Målet med iranernes aggression er snarere at presse Vesten til at indgå en ny atomaftale, efter at USA trådte ud af den gamle og indførte hårde sanktioner mod landet, mener han.
Sanktionerne gør ondt på Irans økonomi, mens Vesten på den front ikke mærker noget. Derfor er det iranernes strategi at genere Vesten økonomisk ved at gøre Hormuz-strædet usikkert, vurderer Anders Puck Nielsen:
- Hvis det også begynder at gøre økonomisk ondt på Vesten, er Irans tanke, at det måske lettere vil få dem til at indgå en ny aftale.
Handelsflåden håber på en fredelig løsning
Danmark har verdens femte største handelsflåde, der hver måned sender 80 skibe gennem Hormuz-strædet.
Derfor giver det god mening, at Danmark aktivt går ind og bidrager til at løse den tilspidsede situation med Iran, lyder det fra Danske Rederier:
- Det er selvfølgeligt vigtigt for søfarten, at det stræde holdes frit, så alle kan sejle og navigere igennem, siger direktør i Danske Rederier, Jacob Clasen.
Han understreger, at trusselniveauet endnu ikke er så højt, at skibsfarten gennem Hormuz-strædet frarådes.
- Som situationen er i dag, kan skibene stadig sejle igennem, men det bliver anbefalet, at de udviser øget agtpågivenhed og rapporterer til myndighederne, inden de sejler igennem.
Omverdenen skal reagere på iranernes aggression, lyder det videre fra direktøren, som dog håber på, at diplomatiet i sidste ende løser konflikten.
- Faktisk forlyder det, at nogle af de søfolk, som blev taget som gidsler af Iran, er ved at blive løsladt, så man kan håbe på, at situationen deeskalerer, snarere end eskalerer, siger Jacob Clasen til TV 2.
Sender formentlig en fregat
Anders Puck Nielsen og Lars Bangert Struwe, der er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen, vurderer over for TV 2, at det sandsynligvis vil være én af de tre danske fregatter, der kan sendes til strædet.
Det er de mest slagkraftige skibe, flåden har.
De er næsten 140 meter lange, har plads til en besætning på op til 165 mand og er udstyret med forskellige missilsystemer, maskinkanon og ubådstorpedo.
Danmark har tidligere sendt krigsskibe til udlandet for at nedkæmpe trusler mod handelsflåden. Det skete blandt andet i årene fra 2008 til 2016, hvor mindre danske krigsskibe patruljerede i Adenbugten ud for det østlige Afrika.
Men her var det ofte lettere bevæbnede pirater, og ifølge Anders Puck Nielsen er denne mission langt mere risikofyldt.
- Det er en temmelig farlig opgave. Der er ret mange trusler i Hormuz-strædet, og de er ikke kun forbundet med Iran. Der er også andre former for terrortrusler, man skal forholde sig til, når man lige pludselig sejler rundt dernede med et dansk krigsskib, vurderer Anders Puck Nielsen.