Samfund

Fredet fugl spænder ben for miljømål

En flok skarver i et træ.  Kristian Djurhuus / Scanpix Denmark

Fiskebestanden i åer og vandløb er trods en dyr miljøindsats faldet. Og bestanden kommer ikke til vokse, før der sættes ind mod en bestemt fugl.

Hvert efterår flyver skarver i hundredtusindvis ind over Danmark og bruger landets åer og vandløb som et tag-selv-bord med fisk.

Det er især stalling, snæbel, bækørred og til dels også havørred, der ender i skarvernes maver, fortæller Niels Jepsen, seniorforsker ved DTU Aqua.

Det er dog ikke kun fiskene, som må lide på grund af skarven. Statskassen påvirkes også af den sorte fugl.

Miljøindsats er en sisyfosopgave

Gennem de seneste tre årtier har staten gjort meget for at gøre fiskenes levevilkår i de danske åer og vandløb bedre. Indsatsen har kostet milliarder, men ifølge Niels Jepsen er det noget af en sisyfosopgave.

Skarven

  • Skarvens fjerdragt er helt sort. Den har dog hvide ansigtstegninger og en hvid lårplet.
  • Der findes to underarter i Danmark. Mellemskarven, som yngler i landet, og storskarven, som er en almindelig gæst i danske farvande i vinterhalvåret.
  • Skarver træffes over hele landet ved kyster, fjorde, søer og større vandløb. 
  • En voksen skarv æder cirka 400 gram fisk i døgnet, som den fanger under dykning.
  • Skarven har været fredet i hele Europa siden 1980.
  • Det er muligt at få tilladelse til at regulere bestanden, hvis det går ud over fiskeriet.

- Man har investeret rigtig mange penge i at restaurere vandmiljøerne, og alt skulle være godt. Men så længe man ikke tager det grundlæggende problem, som er skarven, alvorligt, så kommer vi ingen vegne. Det er nemlig den, der står for faldet i fiskebestanden, siger seniorforskeren.

EU kræver handling

Den svindende fiskebestand er et problem i forhold til EU, som udstikker en række miljømål, hvert medlemsland skal nå.

- I Danmark er det lige nu umuligt at nå målene, når det gælder fiskebestanden. Der er ganske enkelt ikke nok fisk. Derfor bliver man nødt til at blive ved med at lave indsatser, der koster mange penge, på trods af at det generelt går godt for vandmiljøet, siger Niels Jepsen.

Som lovgivningen er i dag, er problemet stort set umuligt at komme til livs. Skarven har siden 1980’erne været fredet i hele Europa, og derfor er der kun få muligheder for at regulere bestanden af dem.

Lystfiskere må lave "skarv-patrulje"

Ét af de steder, hvor skarven udgør et reelt problem, er Store Vejleå på Sjælland. Her var der tidligere en blomstrende bestand af aborrer. Den er dog svundet kraftigt ind i løbet af de seneste år, fortæller Steen Lyngsø, som er tidligere formand i Ishøj Lystfiskerklub.

- Hvert efterår får Store Vejleå besøg af hundredvis af skarver, der spiser aborrerne og de skaller, som aborrerne lever af, siger han.

Lystfiskerklubben har forsøgt sig med en ”skarv-patrulje”, der hver morgen i skarvsæsonen, som går fra september til midt april, tager ned til åen for at lave larm og vifte med arme og ben, så de sorte, grovædende fugle forsvinder fra aborrens yngleområde. Og det hjælper – men kun i ganske kort tid.

- Når patruljen tager hjem igen, så kommer fuglene bare tilbage, konstaterer Steen Lyngsø.

Lystfiskerklubben har indset, at de ikke selv kan komme problemet til livs, og derfor har de gennem længere tid været i dialog med Ishøj Kommune, som sidste år fik tilladelse af Naturstyrelsen til at skyde nogle fugle.

- Så blev der skudt seks til otte fugle, og nu skal kommunen så vurdere, om der skal ske noget yderligere, siger Steen Lyngsø, som dog ikke forventer, at de døde fugle får nogen indvirkning på årets aborrebestand.