Blev afpresset med nøgenbilleder - flere melder sexafpresning til politiet

Anne-Mette Andersens sag er en del af en stigende tendens. Antallet af anmeldelser om sexafpresning er mangedoblet.

I februar i år sendte en ukendt mand den pædagogstuderende Anne-Mette Skov Andersen et billede via mobiltelefonen. Det var et tre år gammelt billede af hende selv topløs.

- Jeg blev bange og ked af det. Og jeg begyndte at ryste helt vildt, siger Anne-Mette Skov Andersen.

I de næste måneder sendte den ukendte mand flere billeder af hende nøgen.

Han krævede, at hun tog nye til ham, og truede med at dele de billeder, han allerede havde, med hendes følgere på de sociale medier.

- Det ville jeg ikke. Jeg syntes, han havde nok, siger Anne-Mette Skov Andersen.

Gerningsmanden bag afpresningen er ikke fundet. Hendes sag er blot en af mange om sexafpresning, der i stigende grad bliver anmeldt til politiet.

En stigning, der især har én forklaring, mener foreningen Digitalt Ansvar.

- Vi har fået aftabuiseret digitale krænkelser, så der er flere, der tør anmelde det end tidligere, siger advokat og formand for foreningen Miriam Michaelsen til TV 2.

Fra 151 sager til 613 sager

En aktindsigt, Berlingske har fået i 8 ud af de 12 danske politikredses anmeldelser om sexafpresning, viser, at der i syv af politikredsene er sket en markant stigning i antallet af anmeldelser fra 2017 til 2018.

I de syv kredse med tal fra både 2017 og 2018 har der været en stigning fra i alt 151 anmeldelser i 2017 til 613 i 2018. Desuden havde Midt- og Vestjyllands Politi 140 anmeldelser i 2018, mens tallet for anmeldelser i politikredsen i 2017 ikke kendes.

Politikommissær Flemming Kjærside, leder af afsnittet for cyberrelaterede seksualforbrydelser i Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3), mener dog, at tallene er endnu højere.

- Der er mørketal. Folk vil ikke anmelde det, fordi det er så pinligt at blive udsat for sexafpresning, siger han til Berlingske.

Vil lægge pres på justitsminister

Skal omfanget begrænses, mener foreningen Digitalt Ansvar, at både politi og politikere burde tage sagerne mere alvorligt.

- Jeg synes ikke, systemet fungerer optimalt i forhold til digitale krænkelser. Jeg synes ikke, det bliver håndteret på den måde, det burde. Det er et ressourcespørgsmål, og det er et prioriteringsspørgsmål, siger Miriam Michaelsen.

Nu vil Enhedslisten lægge pres på justitsminister Nick Hækkerup (S) for, at området får tilført flere ressourcer.

- Jeg vil diskutere det med justitsministeren, og så vil vi tage det med til finanslovsforhandlingerne, som kommer her til efteråret, siger Rosa Lund, retsordfører hos Enhedslisten.