Kviklånsfirmaer i voldsom vækst
Både Finans Danmark og Socialdemokratiet har foreslået et prisloft for at dæmme op for de hurtige lån med høje omkostninger.
Hvis du står og mangler penge til en ny telefon, behøver der ikke være langt fra tanke til handling.
Og meget tyder på, at danskerne handler på deres impulser. Danske kviklånsfirmaer har kronede dage og ser for tiden en voldsom vækst. Fra 2017 til 2018 har selskaberne bag 13 kviklån i gennemsnit øget bruttofortjenesten med 58 procent.
Det skriver Børsen, som har gennemgået regnskaberne fra virksomheder, der tilbyder de hurtige lån.
I foråret viste tal fra brancheforeningen Digitale Långivere, at der blev udstedt 358.000 lån i 2018. Det er en stigning på 78 procent i forhold til 2017.
Ved årsskiftet havde danskerne lånt 822 millioner kroner af kviklånsfirmaerne, viste tallene fra Digitale Långivere.
Hyldevarer, som bankerne ikke har
På Kronelån.dk kan man låne op til 15.000 kroner, og det tager ”kun et minut”, som der står på forsiden. Lige så snart man har ansøgt, vil man få svar på, om man kan låne pengene, og inden for 30 minutter er de landet på ens konto.
Det er nemt og hurtigt, men ikke nødvendigvis billigt, for de samlede omkostninger for at låne de 15.000 kroner er 8550 kroner, som skal betales ad tre omgange.
Det er især de mindre selskaber, som har oplevet den største stigning. Og det firma, der har stået for den største vækst, er Capitolia, som også står bag Kronelån.dk. Ifølge Børsen er man her gået fra en bruttofortjeneste på 5,9 millioner kroner i 2017 til 59,1 millioner kroner i 2018.
Det er en vækst på 910 procent.
4finance er det selskab, som havde den største bruttofortjeneste i 2018 med en vækst på tre procent. Til Børsen siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard, som er 4finances danske direktør, at kviklånsfirmaerne vokser, fordi der er et hul i markedet.
- Vores produkter er hyldevarer, som bankerne ikke har.
Flere foreslår prisloft
For at undgå, at danskerne ikke kan betale deres lån tilbage, har flere aktører foreslået et loft på den såkaldte ÅOP, som er lånenes årlige omkostninger i procent.
Finans Danmark foreslog i marts et loft på 50 procent, og dermed ville en kunde maksimalt kunne komme til at betale halvdelen af sit lånebeløb i renter hvert år.
Og i maj var det Socialdemokratiet, der ønskede et loft på 25 procent på ÅOP’en for at dæmme op for de små lån med høje omkostninger.
Venstre var i samme omgang tilbageholdende med at ville indføre et prisloft.
I flere andre europæiske lande har man imidlertid sat en grænse for, hvor høj ÅOP’en må være. Blandt andet har Sverige indført et loft på 40 procent.