Hver fjerde af os kender én - her er de seks forskellige typer af spritbilister

16x9
Det kan være svært som pårørende at sige fra, hvis man kender nogen, der kører bil i påvirket tilstand. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Det er oftest en i lokalområdet eller en fra familien, som vi oplever kører spritkørsel.

Kender du en, der kører bil med en eller flere genstande for meget i blodet?

Hvis du gør, er du langt fra alene.

24 procent af os har kendskab til en person, som vi tror eller ved jævnligt kører spritkørsel. Det viser en undersøgelsen udført af Epinion for Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden blandt 1202 danskere.

Sidste år kostede spritulykker på vejene 32 personer livet og skadede 364 mennesker, viser tal fra Vejdirektoratet.

Afstemning

Vi er berøringsangst

Det kan være svært som pårørende at sige fra, hvis man kender nogen, der kører bil i påvirket tilstand.

Hos Alkolinjen oplever man, at mange søger hjælp til at få en person i behandling, fordi folk frygter, at der kan ske en alvorlig trafikulykke, hvis der ikke bliver grebet ind.

- Generelt er vi berøringsangst overfor at gribe ind, hvis vi oplever, at nogle tæt på os drikker for meget. Men der er en enighed om, at spritkørsel er helt uacceptabelt. Derfor oplever vi også, at pårørende ringer ind og egentlig har været bekymrede for en af deres nærmestes alkoholvaner i noget tid, men at de først for alvor griber ind, når han eller hun sætter sig bag rattet i påvirket tilstand, siger Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen i en pressemeddelelse.

De seks typer spritbilister

Når man ser på, hvem der bliver dømt for spritkørsel, så er der tale om flere forskellige typer. Rådet for Sikker Trafik og Regionernes Alkohol- Narko- og Trafikkurser har beskrevet de typiske spritbilister således:

De seks typer spritbilister

Chancebilisterne

Chancebilisterne er, som navnet indikerer, de spritbilister, som en sjælden gang imellem forsøger at snige en brandert hjem, fordi de oplever, at der ikke er andre alternativer, og fordi de ikke finder risikoen for at blive taget af politiet (eller at køre galt) stor nok til at lade være.

Vanekørerne

Vanekørerne er de spritbilister, der gentagne gange kører spritkørsel, fordi de oplever at slippe godt fra det gang på gang. Erfaringen siger dem, at de har kontrol over situationen, fordi de aldrig eller sjældent kommer galt af sted.

De overraskede

De overraskede er de bilister, der selv er overbevist om, at de ikke har drukket for meget til at køre. De føler sig ikke fulde og bliver meget overraskede, når de bliver taget af politiet. De tror fuldt og fast på, at de er på den sikre side.

Dagen-derpå-bilisterne

Dagen-derpå-bilisterne er de bilister, der i princippet gør alt ’det rigtige’. De kører ikke berusede hjem efter festen, men planlægger et alternativ som for eksempel at overnatte på stedet eller tage en taxa hjem. Alligevel kommer de til at køre spritkørsel, når de for eksempel skal hjem næste morgen eller har andre gøremål dagen efter, hvor de kører bil og tror, at de er blevet ædru.

Affekt-kørerne

Affekt-kørerne er spritbilister, der kører i affekt. De ved godt, de har fået for meget, men de bliver så påvirkede af en situation, at de kører alligevel. Det kan for eksempel være, at de bliver uvenner med kæresten/vennerne/familien til en fest. Det kan også være, at der opstår en akut situation, der gør, at de føler, de bliver nødt til at køre, selvom de har drukket.

Alkoholmisbrugerne

Alkoholmisbrugerne er de bilister, der har et decideret alkoholproblem. Deres høje, daglige forbrug af alkohol gør, at spritkørsel er et ud af mange andre og store problemer i deres liv. Nogle bliver taget gentagne gange med høje promiller og er blevet ”ligeglade” med det og kører alligevel – også selv om nogle af dem har mistet kørekortet for længst.

Det hjælper at gribe ind

Men selvom det kan være svært at sige fra overfor en ven eller bekendt, så giver det i den grad pote, siger den administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik. Dem, der har et alkoholmisbrug, har nemlig brug for hjælp til at komme ud af deres misbrug, mener Mogens Kjærgaard Møller:

- Nogle politikredse og kommuner har gode erfaringer med at opsøge folk, som man mistænker for at køre spritkørsel, for at få dem i behandling og dermed sikre, at de ikke bliver ved med at køre påvirkede. Det viser, at det nytter at blande sig og gribe ind, og det er noget, som vi alle kan lade os inspirere af.

Det er oftest en i lokalområdet (otte procent) eller et familiemedlem (syv procent), som danskerne oplever kører spritkørsel. Det viser undersøgelsen.

Står du overfor en person, der er påvirket og er på vej ud til sin bil, opfordrer Rådet for Sikker Trafik dig til at gøre følgende:

  • Begynd med stille og roligt at sige, at du er bekymret for, at han eller hun vil køre.
  • Fortæl, at du oplever, at han eller hun har drukket for meget til at køre.
  • Tilbyd et alternativ - for eksempel at du selv kører ham/hende hjem, eller at du ringer efter en taxa.
  • Hvis han eller hun insisterer på at køre, kan det være nødvendigt at tage nøglerne eller fortælle, at du bliver nødt til at ringe til politiet, hvis han eller hun kører.

Alkohol & Samfund opfordrer til at søge rådgivning, hvis man kender nogen, der kører spritkørsel. De oplyser derudover, at alle har ret til gratis alkoholbehandling i deres kommune.